Gymnasier efterlyser mulighed for at gemme “coronapenge” til næste skoleår

Gymnasier har travlt med at planlægge ekstra aktiviteter for at hente fagligt efterslæb i dette skoleår. Skoler efterlyser, at Folketingets bevilgede midler til formålet også kan bruges efter sommerferien, og at der lægges yderligere penge i puljen til næste skoleår.

Sommerskole, skriveværksteder i weekenden og to-lærerordninger. Gymnasierne er i gang med at planlægge aktiviteter, som kan være med til at hente fagligt efterslæb og styrke trivslen.

Tidligere i år bevilgede Folketinget penge til at lave ekstra indsatser, som skal hente noget af det forsømte efter en lang periode med nedlukning på grund af corona.

Skolerne er glade for pengene, men der lyder også en vis frustration over, at midlerne på 390 millioner kroner til fagligt efterslæb og 88 millioner til trivselsindsatser skal bruges i dette skoleår, som Folketinget har besluttet.

Argumentet lyder blandt andet, at foråret efter den lange nedlukning i forvejen er så travlt, at det kan blive svært at nå at lave ekstra aktiviteter. Indsatsen bliver heller ikke nemmere af, at eleverne stadig sidder hjemme halvdelen af deres skoletid. Og det er ærgerligt, for der er brug for at give eleverne ekstra faglig opmærksomhed, lyder det fra sektoren.

Hos os lægger vi vægt på, at vi ikke belaster eleverne mere, end de kan kapere.

Tina Rosendahl, tillidsrepræsentant
Gymnasiet Skjern

Fagligt efterslæb for 1. og 2. g
Tina Rosendahl, som er tillidsrepræsentant på Gymnasiet Skjern, der både udbyder htx og hhx, fortæller, at det bliver svært at nå at give eleverne ekstra undervisning før sommerferien.

“Det er lidt frustrerende, at vi ikke også kan bruge midlerne efter sommerferien, da der også er et fagligt efterslæb for 1. og 2. g’erne. Vi har svært ved at lægge mere ind i skemaet før eksamen,” siger hun.

Hun forklarer, at skolen i en periode med den virtuelle undervisning lavede kortere skoledage, og nogle af de timer skal hentes nu, hvor skolen igen er åben.

“Derfor er det også svært at lægge yderligere timer oveni skemaet. Vi kan derfor ikke nå at bruge alle midlerne på denne side af sommerferien,” siger hun.

Eleverne har et fagligt efterslæb, erkender hun. Hun underviser selv i matematik, og hendes elever kommer til at mangle et emne i forhold til læreplanen. 

“Det er sværere at lære stoffet virtuelt, og det nytter ikke bare at gennemgå det, hvis det ikke sætter sig fast hos eleverne,” siger Tina Rosendahl.

”Hos os lægger vi vægt på, at vi ikke belaster eleverne mere, end de kan kapere. Derfor ville det være ønskeligt, om de ekstra midler for eksempel kunne bruges til to-lærerordninger en del af timerne i næste skoleår, så fremdriften i de enkelte lektioner forbedres for den enkelte elev, uden at de skal være mere tilstede på skolen,” siger hun.

Smittetryk holdt skolen længere lukket
På Vestskoven Gymnasium - det tidligere Albertslund Gymnasium - fortæller rektor Trine Ladekarl Nellemann, at der både er et trivselsmæssigt og et fagligt efterslæb hos eleverne.

“Der er flere af de unge, som ikke har det godt efter nedlukningen. Nogle føler sig ensomme, og nogle har svært ved at finde motivationen. Trivslen hænger også sammen med indlæring og det faglige, så der er noget, vi skal hente,” siger Trine Ladekarl Nellemann.

De ekstra aktiviteter giver selvfølgelig kun mening, hvis de er fysiske.

Trine Ladekarl Nellemann, rektor
Vestskoven Gymnasium

Ifølge hende har skolen med 900 elever modtaget cirka 600.000 kroner til ekstra aktiviteter i dette skoleår. Pengene skal dog betales tilbage, hvis de ikke bliver brugt i dette skoleår.

Ledelsen har bedt lærerne om at byde ind med ideer. 

Ud over trivselsmæssige aktiviteter er der kommer flere forslag til at hente noget af det faglige efterslæb. Blandt andet har to matematiklærere budt ind med en lille sommerskole med matematik, andre foreslår temadage op til eksamen og to-lærerforløb.

Trine Ladekarl Nellemann siger, at det ville være rart, hvis nogle af pengene fra Folketinget også kunne bruges i begyndelsen af det nye skoleår.

Albertslund Kommune har været nedlukket i længere tid på grund af høje smittetal, og Vestskoven Gymnasium åbnede først for fysisk undervisning mandag i denne uge.

“De ekstra aktiviteter giver selvfølgelig kun mening, hvis de er fysiske, og derfor er det lidt svært at planlægge aktiviteter, når vi risikerer en nedlukning på grund af smitte. Derfor ville det give god mening, hvis vi kunne bruge nogle af pengene til næste skoleår,” siger Trine Ladekarl Nellemann.

Tidshorisonten er lige lovlig stram. Vi ville meget gerne have mulighed for også at bruge pengene i begyndelsen af næste skoleår.

Mikkjal Niels Helmsdal, rektor
Fjerritslev Gymnasium

Ekstra penge til lærerne
På Fjerritslev Gymnasium har ledelsen bedt lærerne om at komme med konkrete forslag til ekstra aktiviteter for at indhente fagligt og trivselsmæssigt efterslæb.

“Vi vil ikke pålægge lærerne forløb, men vil lade det være op til de lærere, som ønsker det og har forslag til, hvordan det kan gøres,” siger Mikkjal Niels Helmsdal.

På skolen er der indgået en aftale om, at aktiviteter, som kan henføres til Folketingets bevilling til fagligt efterslæb, bliver aflønnet med en timeløn, som svarer til lærernes gennemsnitstimeløn.

“Der er blevet foreslået to-lærerordninger og turboforløb og nogle trivselsaktiviteter både i og udenfor undervisningen. Eleverne har ikke så meget tid, og nogle har lang transporttid, så det er godt, hvis vi kan udnytte tiden med eksempelvis to-lærerordninger,” siger rektoren.

Ledelsen har også foreslået skriveværksteder i weekender, og ifølge Mikkjal Niels Helmsdal er der også lærere, som ønsker at lave dem.

Rektoren mener dog, at det er ærgerligt, at aktiviteterne, som Folketinget giver midler til, skal afvikles før sommerferien. 

“Tidshorisonten er lige lovlig stram. Vi ville meget gerne have mulighed for også at bruge pengene i begyndelsen af næste skoleår,” siger han.

GL: Skal være tid og overskud
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler mener, det giver god mening, at skolerne får lov til at bruge nogle af de bevilgede midler til eksempelvis en ekstra indsats i begyndelsen af næste skoleår. 

“Mange lærere og elever er slidt efter en lang nedlukning, hvor der er blevet gjort en stor indsats med den virtuelle undervisning. Der skal både være plads på skemaet og overskud til at lave ekstra aktiviteter i den begrænsede tid, der er tilbage før eksamen. Derfor giver det god mening, hvis skolerne får mulighed for også at bruge nogle af midlerne til aktiviteter til næste skoleår,” siger Tomas Kepler.

Han understreger også, at der vil være brug for, at Folketinget bevilger flere penge, som skolerne kan bruge til at lave en ekstraordinær indsats til næste skoleår.

“Selv om corona forhåbentligt ikke fysisk påvirker det næste skoleår, vil der stadig være store udfordringer for mange elever. Derfor vil det være en bunden opgave for politikerne at give ekstra midler til denne indsats,” siger han.

Han peger eksempelvis på, at de nuværende 1. g har haft meget ringe vilkår for at vænne sig til et studieliv i gymnasiet og for at blive en del af fællesskabet.

Måske kan gymnasier ansætte flere
Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø bekræfter, at flere skoler ønsker at kunne bruge nogle af midlerne til næste skoleår.

“Selv om der er behov for ekstra aktiviteter, kan det kan godt være et problem at nå at bruge midlerne før sommerferien, da genåbningen foreløbig kun er delvis. Derfor vil det være fint at kunne overføre nogle af pengene,” siger Birgitte Vedersø.

Hun mener også, der vil blive behov for ekstra midler til næst skoleår for at lave yderligere tiltag for eleverne. Danske Gymnasier efterlyser en udmelding fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

“Det er nu, vi er ved at planlægge næste skoleår, derfor er det godt at vide, hvad vi kan regne med. Det handler om lærerressourcer, og om der for eksempel er råd til at ansætte ekstra lærere til to-lærer-forløb,” siger Birgitte Vedersø.

Plads og tid til opgaver
Der er dog også skoler, hvor man forventer at nå at bruge pengene.

På Alssundgymnasiet i Sønderborg vil eleverne før sommerferien få ekstra undervisning i blandt andet matematik. Der vil være ekstra timer, og så vil der blive sat to lærere på nogle timer. Skolen vil også i en uge dele eleverne i 2. g op efter deres niveau i matematik for at kunne målrette undervisningen efter elevernes behov.

“Det har jo været et hårdt år for både elever og lærere. Så når vi får penge til fagligt løft af eleverne, har vi klart en pligt til at bruge dem - og vi vil gerne,” siger Peter Andreas Rasmussen, som er tillidsrepræsentant på skolen. 

Lærerne har haft dialog med ledelsen om en plan for undervisningen.

“Ekstra undervisning må ikke gå ud over lærere, der har rigeligt at se til. Så derfor bør man prøve at fordele opgaverne på de lærere, der har plads og kræfter til det og ikke bare kaste det på tilfældige lærere,” siger Peter Andreas Rasmussen.

Mere hjælp kan være på vej
Det har ikke været muligt at nå at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil før deadline på denne artikel. 

Meget tyder dog på, at der kan blive bevilget yderligere midler til fagligt efterslæb og trivsel til eleverne.

I aftalen fra februar står der, at "aftalepartierne er enige om at fortsætte forhandlingerne om tiltag til håndtering af elevernes faglige og trivselsmæssige efterslæb mere generelt for alle elever og kursister”. Og i aftalen om yderligere genåbning af Danmark fra 22. marts står der, at regeringen “primo maj vil indkalde til yderligere forhandlinger om fagligt efterslæb samt initiativer, der kan styrke trivslen for børn og unge”.