Artikel
Ledere foreslår ekstra undervisning: Hvis det er muligt for den enkelte lærer
lærer elever undervisning

Regeringen ønsker, at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser frem for det almen gymnasium.

Ledere foreslår ekstra undervisning: Hvis det er muligt for den enkelte lærer

Skoler vil forsøge at rette op på fagligt efterslæb og trivsel blandt eleverne med ekstra penge fra Folketinget. Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål om resten af skoleåret.

Ekstra undervisning, trivselsgrupper og lektiecaféer.

På landets gymnasier overvejer man lige nu, hvilke initiativer der kan rette op på nogle af de konsekvenser, som nedlukning og onlineundervisning har haft på elevernes trivsel og læring. 

Det sker efter, at Folketinget i sidste uge satte 600 millioner kroner af til en hjælpepakke, som netop skal afhjælpe mistrivsel og fagligt efterslæb i grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser. 

Skolerne må selv bestemme, hvordan de vil bruge pengene til at rette op på problemerne, men aftalen indeholder blandt andet forslag om tolærerordninger og turboforløb.

En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop dokumenteret, at gymnasieelevernes læring, trivsel og motivation tog et dyk, da klasselokalet i foråret blev udskiftet med onlineundervisning og hjemmeopgaver. I denne omgang har gymnasierne været lukket siden 18. december.

Læs: Nedlukning går ud over læring og trivsel

Brug for ekstra indsats
På Nyborg Gymnasium er rektor Henrik Vestergaard Stokholm glad for aftalen.

”Jeg er meget begejstret. Der er brug for, at vi kan gøre en ekstra indsats både fagligt og trivselsmæssigt, og jeg kan godt lide, at den enkelte skole får frihed til at lave lokale løsninger,” siger Henrik Vestergaard Stokholm.

I morgen skal skolens pædagogiske udvalg diskutere, hvor og hvordan der præcist skal sættes ind, men Henrik Vestergaard Stokholm har allerede gjort sig nogle tanker.

”Jeg ved endnu ikke, hvor mange penge vi får, men tanken er, at vi vil lave en central skolepulje og spørge alle lærere, om der er klasser, som har brug for ekstra undervisning. Det kan være turboforløb, et par blokdage og den slags. Vil klassens lærer selv stå for det, betaler vi med mertid,” siger han. 

Vi skal have gang i en masse ‘walks and talks’. Jeg vil have alle mine elever ud at gå.

Henrik Vestergaard Stokholm, rektor
Nyborg Gymnasium

Ingen lærere vil blive tvunget til ekstra arbejde, understreger Henrik Vestergaard Stokholm. Siger den pågældende lærer nej, vil han spørge i faggruppen. Han tror ikke, det bliver et problem at finde lærere til den ekstra undervisning. 

Der er nok især et fagligt efterslæb i de naturvidenskabelige fag og kunstneriske fag, som har en praktisk dimension, vurderer han. 

Studerende til tolærerordning
Nyborg-rektoren vil også hyre studerende fra Syddansk Universitet, så man kan køre med tolærerordning i nogle fag. 

”Vi har prøvet det før i andre sammenhænge, og det fungerer supergodt,” siger han. 

Desuden er det planen, at det enkelte klasseteam skal have en pulje penge, som de frit kan råde over. 

”Det er lærerne, der kender eleverne bedst,” siger Henrik Vestergaard Stokholm. 

Den politiske aftale indeholder også en åbning for, at elever kan mødes udendørs i faste “trivselsgrupper” med op til fire elever og en lærer.  Den mulighed vil det fynske gymnasium udnytte fuldt ud.

“Vi skal have gang i en masse ‘walks and talks’. Jeg vil have alle mine elever ud at gå,” siger Henrik Vestergaard Stokholm.  

Han forestiller sig, at der både skal være grupper, hvor elever mødes med en lærer, med en studievejleder og bare med hinanden. 

Tid til forsøg
Søren Hindsholm er rektor på Nørresundby Gymnasium i Nordjylland. Han kunne godt tænke sig at indhente fagligt efterslæb i de kunstneriske og i de naturvidenskabelige fag, hvor det ikke har været muligt at udføre den praktiske dimension under nedlukningen.

“Det vil være godt, hvis vi kan gøre eleverne klar til at kunne komme til eksamen i de fag, så eksamensbelastningen bliver mindre i for eksempel dansk,” siger Søren Hindsholm.

Han kan ikke komme med en klar plan for, hvordan pengene til fagligt efterslæb og trivsel skal bruges på Nørresundby Gymnasium. For det første skal lærerne inddrages i drøftelserne, og for det andet har han brug for at kende eksamensplanen for at få det fulde overblik over, hvad der kan lade sig gøre. 

Det kan også være en hjælp til 1.g’ere og 1.hf’ere, som endnu ikke har fået helt styr på arbejdsvaner og kulturen i gymnasiet.

Søren Hindsholm, rektor
Nørresundby Gymnasium

Han mener ikke, at det er en god idé at rulle systematisk ekstraundervisning ud i foråret.

“Det vil være kontraproduktivt. Men hvis der for eksempel er en kemilærer, som ønsker at bruge noget ekstra tid på at lave nogle forsøg med eleverne og forberede dem til eksamen, så skal vi gøre det, og så kan det blive til merarbejde,” siger Søren Hindsholm, som pointerer, at eksamensplanen også vil afgøre, hvilke lærere som er hængt meget op, og hvem der har mere tid.

Vil skrue op for lektiehjælp
Han foreslår dog allerede nu, at Nørresundby Gymnasium skruer op for lektiehjælp og lektiecafeer ved at hyre studerende, når det er fysisk muligt.

“Det kan også være en hjælp til 1.g’ere og 1.hf’ere, som endnu ikke har fået helt styr på arbejdsvaner og kulturen i gymnasiet, fordi de har været så meget væk i dette skoleår,” siger han.

I den politiske aftale understreger politikerne, at gymnasierne skal prioritere matematik “særligt for elever, hvor den frivillige interne prøve i matematik B indikerer et fagligt efterslæb.” 

Søren Hindsholm siger, at matematik er vigtigt, blandt andet fordi det er adgangsgivende til flere videregående uddannelser. Han vil dog først tale med matematiklærerne på skolen om et eventuelt fagligt efterslæb hos eleverne, før han vil komme med bud på, hvad der skal gøres.

I forhold til trivsel mener han først og fremmest, at trivslen vil styrkes, når eleverne igen må komme i skole. Han foreslår at lave ekstra sociale arrangementer, når skolerne åbner igen – inden for de rammer sundhedsmyndighederne tillader. 

Hvis vi kunne få en gradvis åbning af skolen, så ville det hjælpe meget mere end at få nogle penge.

Jesper Kjølhede, rektor
IBC Kolding

Skoleåbning er meget mere værd
Rektor på handelsgymnasiet IBC i Kolding Jesper Kjølhede mener ikke, at de ekstra penge vil gøre en stor forskel på skolen.

“Hvis vi kunne få en gradvis åbning af skolen, så ville det hjælpe meget mere end at få nogle penge. Hvis vi snart kommer i gang igen, så tror jeg ikke, at det faglige efterslæb er særligt stort. Vi har jo ikke naturvidenskabelige fag eller fag med praktisk dimension,” siger Jesper Kjølhede.

Han medgiver dog, at enkelte elever efterhånden har svært ved at komme ud af sengen om morgenen til den virtuelle undervisning, og der vil givetvis være enkelte elever, som skal trækkes op igen, når skolen åbner for fysisk undervisning.

“Vi har fire fastholdelsesvejledere på skolen, og det kan godt være, at de skal have nogle ekstra ressourcer til at tage fat i de elever, som hænger ekstra fast i dyndet efter nedlukningen,” siger Jesper Kjølhede, som i fællesskab med medarbejderne vil drøfte, hvad de elever, der har mistet motivationen, har mest brug for. 

Ifølge Jesper Kjølhede er der generelt ikke det store faglige efterslæb for 3.g’erne, som ifølge ham har været gode til at motivere sig selv og følge med i undervisningen.

“Der vil nok være et større behov for, at 1.g’erne får lidt ekstra undervisning i matematik og sprog. Det kan være, vi kan lave lidt ekstra undervisning for dem i eksamensperioden, hvis lærerne ikke er for belastede af eksamen,” siger Jesper Kjølhede, som understreger, at det er for tidligt for skolen at lægge sig fast på bestemte indsatser. Det kommer blandt andet an på, hvornår skolen åbner og for hvilke elever.

Hjælpepakke til gymnasier

  • Alle Folketingets partier indgik i sidste uge en aftale, der sender 600 millioner kroner ud til grundskoler, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Formålet er at styrke elevernes trivsel og faglighed. Aftalen løber frem til sommerferien.
  • Der afsættes 390 millioner kroner til et fagligt løft og 88 millioner kroner til at styrke elevernes trivsel. Derudover afsættes der særskilt 122 millioner kroner til uddannelsesforlængelser og skolepraktik på erhvervsuddannelserne.
  • Midlerne bindes ikke til konkrete initiativer. Ifølge aftalen kan de blandt andet anvendes til supplerende undervisning, tolærerordninger, ekstra undervisning i mindre hold og turbohold. På den enkelte skole kan man tilpasse indsatsen efter lokale behov.
  • Det fremgår dog af aftalen, at de gymnasiale uddannelser skal prioritere matematik, og at skolerne skal have et særligt fokus på de elever, der skal til afsluttende prøver og eksamener i første halvår 2021 samt de elever, der har særlige udfordringer.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater