Gymnasielærernes OK 21: Ikke godt nok

Gymnasielærerne har massive arbejdstidsproblemer. Manglende åbenhed, ujævn arbejdsbelastning, individualisering, manglende anerkendelse af merarbejde, stress og en eksplosiv stigning i deltidsansættelser.

Derfor har GL primært fokuseret på arbejdstidskrav til OK 21. Desværre har vi fået et resultat, der ikke løser problemerne.

Spørgsmålet er nu: Hvor mange overenskomster kan vi overleve som fagforening, hvis vi år efter år nøjes med resultater så små, at de ikke fører til væsentlige forbedringer på de områder, hvor vores medlemmer har allermest presserende behov? Vi står nu med vores fjerde overenskomstaftale, hvor vi ikke ser væsentlige forbedringer i form af værn og rettigheder eller bare en nogenlunde detaljeret ramme for arbejdet.

GL forsøgte at fylde de værste huller i overenskomsten ved at stille krav om, at hver lærer skal have individuelle planlægningstal for sine opgaver, og at TR skal indgå i drøftelserne om opgaveporteføljen. End ikke dette lykkedes.

I stedet skal hver lærer en gang i kvartalet drøfte sin tidsregistrering med lederen, der skal godkende den. Denne godkendelse ’udgør ikke en endelig stillingtagen til eventuelt merarbejde’, som der også stod i forvejen. Læreren skal altså diskutere sit timeforbrug med sin leder uden at have planlægningstal at diskutere ud fra, og godkendelsen har ingen konsekvenser. Hvis du har arbejdet mere end 37 timer om ugen, kan lederen stadig bare sige: “Du må arbejde smartere i næste måned”. Dermed er der ingen sikkerhed for udjævning af arbejdsbelastningen, og samtalerne kan i værste fald blot blive en ubehagelig oplevelse, hvor lederen kan pege på, hvor ineffektiv du er. På den måde udgør den nye aftale ikke en forbedring. Med aftalen forbliver arbejdstid et anliggende mellem den enkelte og lederen.

Først ved normperiodens afslutning skal ledelsen sammen med TR drøfte lærernes tidsregistrering, sammenholdt med ledelsens planlægningstal. Med andre ord ved man godt, at ledelsen anvender planlægningstal, men accepterer samtidig, at den enkelte lærer ikke bliver indviet i dem – og gør det svært  for TR at forholde sig til den enkelte lærers arbejdsbelastning eller næste års planlægning.

Det er godt, at modparten endelig anerkender, at der er problemer i vores overenskomst. Desværre er aftaleteksten så vag, at den ikke sikrer en væsentlig forbedring af gymnasielæreres arbejdsforhold. Vi har end ikke fået nogen af de konkrete rettigheder, der er i læreraftalen, fx at man kan få sin arbejdsplan i god tid. 

Hvis vi stemmer ja, er vi med til at legitimere, at arbejdstid er noget, der primært drøftes mellem den enkelte og en leder. Hvis vi stemmer ja, signalerer vi, at nu er gymnasielærerne tilfredse med vores arbejdstidsregler. Og det er vi ikke.

Nogle vil måske sige, at dette er det eneste, vi kunne opnå, og at der intet alternativ er. Men den danske model er baseret på overenskomstforhandlinger, som bygger på medlemsdemokratiet. Hvis ikke begge parter kan se deres interesser afspejlet i aftaleteksten, har fagbevægelsen ingen berettigelse. Med et ja cementerer man de problematiske arbejdsvilkår med vores egen underskrift og siger, at det her er godt nok som arbejdsvilkår. Det er det bare ikke! 

Derfor anbefaler vi et nej til OK 21. 

Af Anne Sophie Huus Pedersen, Helene Caprani og Kåre Blinkenberg, medlemmer af hovedbestyrelsen i GL for liste 1.