GL’s formand om OK 21: Det er en helt ny virkelighed

"Det er vigtigt, at lærerkollegiet drøfter, hvilke muligheder der er i bestemmelserne, hvilken vej de gerne vil bevæge sig hen, og hvordan GL-fællesskabet kan påvirke implementeringen,” siger Tomas Kepler.

Flere samtaler og godkendelse af tidsregistrering kan være med til at forbedre lærernes arbejdsliv. Men det kræver, at lærerne griber mulighederne i den nye overenskomst lokalt og kollektivt, lyder det fra GL's formand Tomas Kepler.

Hvis lærerne ikke allerede har sat sig sammen og drøftet, hvad den nye overenskomst kan betyde for håndteringen af deres arbejdstid, så bør de gøre det snarest i den lokale GL- eller AC-klub.

Sådan lyder opfordringen fra formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) om gymnasielærernes overenskomst (OK 21), der trådte i kraft i april i år.

“Det er en helt ny virkelighed, og der ligger et stort ansvar lokalt for at gribe mulighederne i OK 21. Hvis ikke man gør det, så forøges risikoen for, at man oplever, at den nye overenskomst ikke forandrer ret meget,” siger Tomas Kepler.

“Vi vil naturligvis understøtte arbejdet centralt fra GL, men kendetegnende for vores og de andre underviseraftaler er, at de lægger op til et basalt skift fra topstyret ledelse til en betoning af det gode samarbejde lokalt mellem ledelse og lærere for at skabe den gode undervisningsinstitution.”

De andre underviseraftaler er arbejdstidsaftalen for folkeskolelærerne, der i august sidste år fik ny arbejdstidsaftale efter at have arbejdet under Lov 409 siden 2013, samt den efterfølgende oversættelse af aftalen til undervisere på det statslige område.

Flere samtaler
Tomas Kepler ser især muligheder i, at den nye overenskomst indfører en “ledelsespligt til at levere transparens og meningsfuld dialog om sammenhængen mellem lærernes opgaver og tid”. 

“Her er det vigtigt, at lærerkollegiet drøfter, hvilke muligheder der er i bestemmelserne, hvilken vej de gerne vil bevæge sig hen, og hvordan GL-fællesskabet kan påvirke implementeringen,” siger Tomas Kepler.

Overenskomsten har både et kollektivt og individuelt spor, og det er vigtigt, at lærerne får drøftet, hvordan de kan udnytte begge bedst muligt, og hvordan de kan bygge en kollektiv styrke op om det individuelle spor, lyder det fra GL's formand.

Når der skal være en løbende dialog mellem leder og underviser, så er en til to gange om året ikke nok.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Den nye overenskomst kræver flere samtaler mellem leder og lærer, blandt andet en ved normperiodens start, hvor leder og lærer “drøfter opgaverne med henblik på at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid”. Desuden er der også krav om “en løbende dialog mellem leder og lærer samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal”.

“Det kan være sårbart for nogle lærere at sidde alene med en leder og tale om sin arbejdssituation, derfor er det vigtigt at have en drøftelse i GL- eller AC-klubben om, hvordan man kollektivt kan bakke op om samtalerne, hvordan man kan bruge dem, og hvilke fælles ønsker man har,” siger Tomas Kepler og indskyder:

“Man skal på den anden side ikke underkende værdien af at have samtaler med sin leder om arbejdsliv og faglighed. Det kan bidrage til en større forståelse mellem lærer og leder.” 

Tidsregistrering med flere håndtag
Tomas Kepler lægger meget vægt på, at den nye overenskomst har fokus på dialog. 

“Når der omkring opgaveporteføljen står i aftaleteksten, at lærer og leder skal drøfte den, så er det klart, at det ikke er nok, at lederen blot stikker læreren et stykke papir med opgaveporteføljen og spørger, om der er spørgsmål,” siger han og tilføjer: 

“Og når der skal være en løbende dialog mellem leder og underviser, så er en til to gange om året ikke nok. Vi skal ikke bestemme præcis hvordan, men det vil nok give god mening at få sat den løbende dialog og opfølgning i system.”

GL-formanden fremhæver desuden tillidsrepræsentantens rolle i den nye overenskomst.

“For første gang siden 2013 er tillidsrepræsentanten tilbage i overenskomsten i forbindelse med lærernes arbejdstid. Når året er gået, skal ledelse og tillidsrepræsentant drøfte sammenhængen mellem lærernes tidsforbrug og ledelsens planlægningstal – dermed skulle der også gerne blive et bedre udgangspunkt for planlægningen af det kommende skoleår,” siger han.

Man bør grundigt overveje, hvad man aftaler at afgive, og hvad man så får i stedet.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Som bekendt er der ifølge overenskomsten to måder at håndtere gymnasielærernes arbejdstid: enten tidsregistrering eller en lokal arbejdstidsaftale. Tidligere undersøgelser har vist, at mange lærere ikke tidsregistrerer, blandt andet på grund af, at de har oplevet, at ledelsen ikke har taget deres tidsforbrug alvorligt. 

“Jeg kan godt forstå, at nogle lærere har følt sig til grin, når de har tidsregistreret, og ledelsen så ikke har taget det alvorligt, men det er mit håb, at lærerne kan se en mening med at tidsregistrere med de nye bestemmelser, som er nogle af de håndtag til at kontrollere arbejdstiden, som vi har manglet siden 2013,” siger Tomas Kepler og uddyber:

“Jeg tror, at når tidsregistreringen understøttes af de kvartalsvise godkendelser og samtalerne med lederen, så kan de bidrage til, at såvel lederen som den enkelte lærer ikke kun kan forholder sig til arbejdsbelastningen i fortiden, men også i fremtiden.”

Tomas Kepler peger desuden på, at problemet, ved at lærere ikke tidsregistrerer, er, at de så ikke har noget værn mod ujævn arbejdsbelastning, og det rammer både den enkelte lærer og hele lærerkollegiet.

Grundige overvejelser
Ifølge overenskomsten kan skolens lærere og ledelse indgå en lokalaftale, men GL’s formand vægrer sig for at komme med gode råd til, hvad den bør indeholde.

“Jeg skal ikke sætte normer for en lokalaftale, for det skal man ikke bestemme fra centralt hold. Det er ultimativt de lokale parter, der skal finde frem til de rette rammer for dem,” siger Tomas Kepler.

Han tilføjer dog et godt råd:

“Man skal som ved enhver anden aftale tænke sig grundigt om. Jeg har hørt fra nogle skoler, at ledelsen har travlt med at aftale sig væk fra OK 21, og i det tilfælde bør man grundigt overveje, hvad man aftaler at afgive, og hvad man så får i stedet. Den aftaleret har man nemlig.”

Skal en lokalaftale indeholde akkorder?
“Jeg tror, at når mange lærere skal tænke på, hvordan der kan sikres transparens og sammenhæng mellem tid og opgaver, så er deres umiddelbare bud akkorder eller klare planlægningstal. Det er vigtigst for mig at anbefale, at man får en lokal dialog om, hvilke fælles ønsker man har, og hvordan lærerne og ledelsen med de nye muligheder i overenskomsten sikrer en god håndtering af lærernes arbejdsliv,” siger Tomas Kepler, der samtidig understreger værdien af en lokal aftale.

“Det har stor værdi i sig selv både for lærere og ledere at gå til aftalebordet og finde en god, lokal løsning som aftaleparter.”