GL som flygtningepolitisk vagthund – nej tak!

GL-formandens optræden som medforfatter på en kronik, der kritiserer Danmarks flygtningepolitik, er – selvom tanken bag virker sympatisk – desværre unødig indblanding af en fagforening i partipolitiske anliggender.

GL-formandens opgave er at tegne foreningen virke, og foreningens virke er i vedtægterne snævert defineret som at virke til gavn for ”uddannelserne på det gymnasiale niveau og varetage medlemmernes økonomiske, tjenstlige og faglige interesser”. Det kan ikke være i medlemmernes interesser, at formanden vælger politisk side i flygtninge- og indvandrerpolitikken.

I kronikken står der, at nogle partier med en stram indvandrerpolitik – herunder regeringspartiet – påkalder sig ”retten til at definere hvad der er dansk”. Og det er da korrekt, at der til stadighed foregår en politisk kamp om, hvad danskhed vil sige. Men det virker her, som om kronikkens forfattere gør sig til dommere, der betvivler borgerlige, konservative – ja, selv socialdemokratiske – begreber om danskhed og nationale tilhørsforhold. Dette havde været uproblematisk som en personlig holdning, men ikke som repræsentant for en samlet gymnasielærerstand.

I kronikken kritiseres den førte flygtningepolitik for ikke at være i tråd med danske værdier om ordentlighed. Og for ikke at være forenelig med skolernes formålsparagraffer, ifølge hvilke vi gymnasielærere har til opgave at styrke og udvikle elevernes demokratiske dannelse og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Regeringens stramme flygtningepolitik er altså – sådan sluttes der – i direkte konflikt med selve gymnasiebekendtgørelsen.

Det er efter mine begreber lige at stramme den en tand.

Jeg kan ikke se, hvorfor undervisningen i demokratisk dannelse ikke kan indbefatte, at der undervises i den svære balance mellem overholdelsen af basale frihedsrettigheder og så det faktum, at vi lever i en nationalstat, hvor danske borgere ifølge lovgivningen er udstyret med særlige rettigheder. Dette skaber naturligvis etiske og politiske konflikter, som kalder på kritisk stillingtagen. Men lad nu den enkelte (gymnasielærer, elev eller vælger) selv tage stilling. Hvorfor skal vores fagforening ind og moralisere om det? Flygtningepolitikken indeholder etiske og retslige ambivalenser, vi som gymnasielærere må kunne håndtere og tematisere i undervisningen, i stedet for at forfalde til kronikkens klichéfyldte fremstilling af sagen med en ”god” og en ”dårlig” udlændingepolitik.

Nuvel, min hensigt med dette indlæg er ikke at argumentere imod kronikkens argumenter. Min pointe her er, at jeg har meget svært ved at acceptere, at min formand forbinder GL med et politisk syn på udlændingepolitikken, som er i modsætning til midten af dansk partipolitik og til dansk demokratisk besluttet lovgivning og forvaltning. Kronikken medvirker desuden til en uheldig fremstilling af lærerstanden som en forening med et politisk ståsted langt til venstre for midten. Det tjener ikke vores politiske interesser på kort og på længere sigt.

Så selvom der er point for at have hjertet på det rette sted, må det være en ommer.