GL kæmper for at lette arbejdspresset i eksamensperioden

Der er igen blevet taget hul på en periode i arbejdsåret, som rigtig mange gymnasielærere kender som tiltagende hektisk og intensiv.

Det blev entydigt dokumenteret med GL’s store eksamensundersøgelse fra 2023, som næsten 3000 gymnasielærere deltog i.

53 procent af lærerne svarede, at de oplevede større arbejdsmængde under 2023-sommerens eksamen end i tidligere eksamensperioder, og 49 procent mærkede en større skævhed i arbejdsmængden.

Tallene er markante og bekymrende og kalder på, at der bliver grebet ind politisk. GL har derfor på baggrund af undersøgelsen udarbejdet en række forslag, der skal lette presset og fordele arbejdsbelastningen for lærerne i eksamensperioden og sikre fortsat national standard og kvalitet i eksamen.

GL’s forslag er præsenteret for Børne- og Undervisningsministeriet og i møder med lederforeningerne i de gymnasiale uddannelser. Alle parter anerkender udfordringerne, men det går for langsomt med de konkrete initiativer, og det er kort og pænt sagt utilfredsstillende, at der ikke er større interesse for GL’s forslag.

Nedsæt antallet af eksamensbegivenheder
Først og fremmest er det vigtigt at sikre en bedre balance mellem ressourcer og opgaver. Flere års massive nedskæringer i sektoren i form af de såkaldte omprioriteringsbidrag har betydet, at vi i dag er væsentligt færre lærere til at løse opgaverne.

Det gælder også eksamen, hvor vi med reformen fra 2017 fik indført en ekstra eksamensbegivenhed, så eleverne på stx, hhx og htx nu skal til mindst 10 eksamensbegivenheder mod tidligere 9.

Dertil kommer, at den store skriftlige opgave (som GL er tilhænger af) skal forsvares mundtligt, og at der er indført flere årsprøver.

Derfor foreslår GL, at de obligatoriske prøvebegivenheder sættes ned fra 10 til 9, og at man grundigt overvejer, om det giver mening med det nuværende antal interne årsprøver.

Bedre tid til den store skriftlige opgave 
Vi ved, at der rundt omkring på skolerne er betydelige spænd mellem den tid og dermed de vilkår, lærerne får til at bedømme og forberede eksamen i den store skriftlige opgave. Variationen går fra en halv time til over to timer til at forberede en eksamen i SRP, SOP og EOP.

Konsekvensen er, at de to eksaminatorer kan have væsensforskellige forudsætninger for at bedømme et projekt. Det giver et problem for elevens retssikkerhed og en urimelig forskelsbehandling af lærerne. Et skoleeksempel på de uhensigtsmæssige tilstande som opstår omkring sådanne begivenheder, når man fra politisk hold værgrer sig ved at fastlægge centrale standarder med henvisning til “selveje” og “ledelsesrum”.

Konkret anbefaler GL derfor, at skolerne som minimum afsætter to timer til forberedelsen af hver eksamen, og at der samtidig indføres et loft på ni bedømmelser pr. dag mod normen på 12 i dag.

Det betyder også, at den forsamtale, der skal være mellem eksaminator og censor i forbindelse med eksamen i SRP, SOP og EOP, kan gøres mindre ressourcekrævende og fx flyttes til selve eksamensdagen.

Sammen med elevorganisationerne vil vi i den kommende tid netop forsøge at sætte fokus på problemerne med elevernes retssikkerhed som følge af, at der på landsplan er så store forskelle på lærernes vilkår for at bedømme de store skriftlige opgaver.

Solidaritet på skolerne 
Ud over de centrale tiltag er det vigtigt, at ledelser og lærere på hver enkelt skole sammen drøfter, hvordan skolen kan være med til at afhjælpe presset på lærerne i den lokale eksamensplanlægning.

GL anbefaler, at drøftelserne tager hul på at vurdere, om der på skolen er behov for at sikre en mere ligelig fordeling af eksamensopgaver mellem lærere i samme faggruppe og mere generelt mellem lærerne på skolen.

I den forbindelse er det fx også værd at være opmærksom på, at skolen selv har mulighed for at bytte om på censorer med samme fagkombination, hvis det viser sig, at en censor er urimeligt belastet i eksamensperioden.

Dertil kommer, at ledelse og lærere i fællesskab bør vurdere, om der er begivenheder, som med fordel kan flyttes væk fra eksamensperioden, fx undervisning og årsprøver.

Desuden opfordrer GL til, at man på hver enkelt skole ser på, om skolen sender et tilstrækkeligt antal censorer ud, så man solidarisk bidrager til at løfte i flok i eksamensperioden.
GL’s eksamenspolitik rummer en lang række initiativer, der kan være med til at sikre en mere jævn arbejdsbelastning for lærerne og skolerne.

Fra centralt hold arbejder vi fortsat målrettet for at opnå tilslutning til GL’s forslag, og selvom det går trægt, vil vi fortsat forsøge at finde fælles løsninger med Børne- og Undervisningsministeriet og alle lederforeninger i sektoren.

Med alle parters anerkendelse af eksamensudfordringerne for lærerne bør det være muligt at samarbejde om at opnå reelle forbedringer.

De alvorlige og bekymrende tal i GL’s store eksamensundersøgelse er nemlig ikke til at komme udenom.