GL arbejder for alle gymnasiale uddannelser i epx-debatten
Kære medlemmer af GL,
jeg ved, at der blandt jer breder sig en dyb ængstelse over, hvad der skal ske med flere af (faktisk alle) de gymnasiale uddannelser, I arbejder på. Det forstår jeg absolut godt.
For i statsministerens nylige åbningstale, hvor den varslede nye ungdomsuddannelse – epx, skal barnet hedde – blev omtalt, så lød det jo således, at der fra 2030 vil være tre ungdomsuddannelser for de unge at vælge imellem: hhx, stx og epx.
For to dage siden kom så epx-udspillet, hvor man sort på hvidt kan læse, at regeringens tanke er, at den 2-årige hf og eux” ikke vil fortsætte som selvstændige uddannelser i det fremtidige uddannelseslandskab. I stedet vil disse uddannelser blive integreret i epx”.
Dertil skriver regeringen, at “hf-enkeltfag erstattes således af gymnasialt enkeltfag”, og det skal “senere afklares”, om gymnasial supplering også integreres i den omtalte “gymnasial supplering.
Omkring htx skriver regeringen, at søgningen er lav, og at det udfordrer elevgrundlaget på htx-institutioner uden for de store byer. Overfor det billede er det “afgørende for regeringen, at unge efter grundskolen fortsat kan vælge en uddannelse med de særlige karakteristika, som kendes fra , herunder de specialiserede fag, lærernes baggrund og de unikke undervisningsformer. Det kan for eksempel ske i form af en model, hvor htx helt eller delvist integreres i stx eller noget lignende”.
Sammen med det varslede forhøjede karakterkrav, som vil ramme hårdt og skævt på stx og hhx er alting dermed kastet op i luften! ALLE vores uddannelser berøres af regeringens udspil, og reelt set tror jeg, vi kommer til at leve med forskellige grader af usikkerhed omkring vores uddannelser i en længere periode efter udspillets lancering – det er en uomgængelig konsekvens af, at der efter min bedste overbevisning vil være et reelt indflydelsesrum, som GL kan og vil påvirke. Jeg gerne først slå én ting fast: GL har altid og vil altid forsvare de gymnasiale uddannelsers eksistensberettigelse. Vi har de gymnasiale retninger, som unge og voksne kan vælge i dag, fordi der er behov for dem.
Overfor det står en flertalsregering, som erklæret ønsker, at nuværende ungdomsuddannelser skal tænkes sammen på nye måder, og at de unge skal have færre valg efter 9. klasse.
I det følgende vil jeg adressere htx. Det er naturligvis ikke udtryk for en nedprioritering af vores øvrige uddannelser midt i denne storm, og vi vil i selvstændige indlæg adressere epx-udspillets forskellige perspektiver og konsekvenser, hvor eksempelvis vores hf-medlemmer lige nu står med en markering af, at deres uddannelse decideret skal nedlægges og integreres i epx, altså uden de samme forsikringer fra regeringens side om, at uddannelsens egenart da skal bevares, som regeringen har givet til htx.
Htx skal ikke afskaffes
Angående htx, så har undervisningsminister Mathias Tesfaye for nyligt forud for epx-lanceringen kontaktet vores fagblad, Gymnasieskolen, for at give en i mine øjne meget klar indikation på, at han ikke vil afskaffe htx. Tesfaye udtaler blandt andet: “Hvis udviklingen [den vigende søgning sammenholdt med den demografiske udvikling] fortsætter for htx, så er uddannelsen død i 2035, og det kan vi ikke acceptere”, samt:”Jeg er optaget af, at de stærke htx-miljøer, som er opbygget […] kan fortsætte. Vi skal fremtidssikre htx”.
Ministeren fortsætter i artiklen med at give udtryk for, at han ser htx’s værdi, og at han også tror på, at unge fortsat vil se den samme værdi. Altså er det såvel ud fra Tesfayes udtalelser til Gymnasieskolen som det ovenfor angivne citat fra epx-udspillet svært for mig at tro på, at regeringen i virkeligheden har gået og og sagt til sig selv, at htx bare skal nedlægges og forsvinde – selvom htx ikke blev nævnt af statsministeren.
I samme interview i Gymnasieskolen markerede Tesfaye det, vi nu også kan læse i udspillet, nemlig at han vil se på, om htx kan lægges ind under stx på en eller anden måde. Som ovenfor skrevet med udgangspunkt i, at demografien og den vigende søgning truer en del htx-udbud på eksistensen, og med en forsikring om, at htx ikke skal miste sin selvstændige identitet. Dette element i regeringens tanker om htx har affødt en del kritiske ytringer blandt htx-lærere, har jeg registreret. Det kan jeg godt forstå, for kan man være sikker på, det faktisk KAN lade sige gøre at bevare htx-identiteten i en sådan manøvre? Det er et reelt og nødvendigt spørgsmål at stille.
Til gengæld synes jeg, det er helt unødvendigt, hvis der skal brede sig fejlagtige fortællinger om, at “nu har GL nok solgt htx til stx”, og “GL interesserer sig kun for stx”. I GL ved vi for det første aldeles udmærket, at htx ikke ‘bare’ er som en naturvidenskabelig studieretning på stx (måske er en naturvidenskabelig studieretning på stx heller ikke ‘bare’ det, man i en sammenligning måtte forestille sig). I tillæg til de særlige karakteristika, som allerede er nævnt, og som vi i GL selvfølgelig kender, så vil jeg også gerne nævne den særlige elev-profil, som vores htx-medlemmer beretter om, at htx nok tiltrækker en overvægt af. Nogle vil kalde den for “nørden”, og det er glædeligvis gået fra at være en nedsættende betegnelse til en mere positiv anerkendelse af personen med den dybe, detaljeorienterede faglige indsigt og nærmest overstrømmende passion for et emnefelt, nogle gange leveret i en lidt introvert indpakning. ‘Teknik-nørden’ har nok i særlig grad htx som sit helle. Det ved vi også. Alle medlemmer af GL’s hovedbestyrelse interesserer sig for de specifikke karakteristika og vilkår for htx – og for alle gymnasiale uddannelser i øvrigt. Og så har vi desuden medlemmer af GL’s hovedbestyrelse, som har personlig erfaring med at undervise på htx. Så selvfølgelig forstår GL htx, og ingen fagforening gør mere for htx end GL.
Htx som en del af stx
Med det sagt, hvad siger GL så til tanken om, at htx skal kunne udbydes på andre institutioner end de nuværende? Kan htx ligge på stx? I et svar må vi indledningsvis læne os ind i, hvad vi også selv har sagt i en del år efterhånden: At den demografiske udvikling over de kommende 10-15-20 år i hvert fald vil medføre, at man nogle steder i “udkants-Danmark” nok bliver nødt til at sammentænke udbuddene på den ene eller anden måde for overhovedet at kunne bevare et udbud. Altså: Når regeringen tager udgangspunkt i demografi og vigende søgning, så er der faktisk tal om reelle, objektive forhold, og hvis udsigten er langsom udsultning og endeligt lukning, hvad vil man så?
Hvis alternativet til demografi-døden er at åbne op for udbud på andre institutioner, så kan man regne med, at GL vil værne om htx’s identitet i en sådan udvikling. Og på det grundlag er det så min holdning, at vi har en interesse i at drøfte, om htx nogle steder kan bevares i en sammenlægning med stx, sådan som ministeren forestiller sig og nu konkret spiller ud med, og hvad der i givet fald skal til.
Måske – vil jeg gerne for egen regning spørge – kan der i øvrigt for vores htx-medlemmer også være andre perspektiver i ministerens udmelding end ren overlevelse i genkendelig form, som bør medtænkes?
Jeg har efterhånden hørt utallige beretninger fra medlemmer og tillidsrepræsentanter på htx (og hhx og eux) om, hvor dårlige vilkår gymnasielærerne gives af de nuværende erhvervsgymnasiale udbydere; hvor presset arbejdsmiljøet er, hvor langt der er til den øverste ledelse, hvor lidt bestyrelserne på de nuværende udbudssteder interesserer sig for gymnasielærerperspektiver på kvalitet i uddannelsen frem for plus på bundlinjen, ja ligefrem hvor ringeagtet man kan føle sig på sin arbejdsplads som erhvervsgymnasial underviser. Vi kender til disse problemer og har utrætteligt angrebet dem på alle planer, men det er desværre ikke for meget sagt, at der endnu ikke er blevet rettet effektivt op på forholdene af arbejdsgiverne. De nuværende udbydere bruger mange steder gerne en del af taxameteret på andre ting end uddannelsen selv, kan vi se. Så altså: Vores erhvervsgymnasiale medlemmer giver i højere grad udtryk for ikke at føle sig værdsat på jobbet og for at have dårligere muligheder for at levere kvalitet i undervisningen end kollegerne på stx. De identificerer, at det ofte er forbundet med institutionernes struktur, kultur og taxameteranvendelse. Hvis udviklingen pga. demografi og søgning alligevel nødvendiggør, at nye udbydere kan udbyde htx – kunne det så i den situation være anderledes og bedre for en selv og kollegerne, ens uddannelse og elever i et andet institutionelt setup?
GL må tage udgangspunkt i uddannelsens sikring og kvalitet og medlemmernes vilkår, ikke hvad der måtte være belejligt for ‘ejerne’ af de nuværende erhvervsgymnasiale institutioner. Vi vil drøfte spørgsmålet i hovedbestyrelsen og med vores lokale netværksrepræsentanter, og ikke mindst vores erhvervsgymnasiale repræsentanter. Og så finder vi i GL vores vej i spørgsmålet.
Man leger virkelig med ilden, når man vil kaste alting op i luften, nedlægge hele uddannelser og bygge ting sammen på nye måder.
Afslutningsvis vil jeg minde om, at GL indtil nu i forhold til regeringens planer om epx har leveret og fortsat vil levere en klar afvisning af regeringens ønske om at tvinge unge ind på epx ved at forhøje karakterbommen til de 3-årige gymnasiale uddannelser. Jeg vil gerne fremhæve, at vi dermed forsøger at skærme en overvægt af unge, som søger en erhvervsgymnasial uddannelse – for et skærpet adgangskrav vil mest ramme unge, som søger hhx, dernæst unge som søger htx, og derefter unge som søger stx.
Vi kommer i den næste tid til at arbejde hårdt for ALLE vores uddannelser i den varslede udvikling af epx – som altså i regeringens egen retorik også skal være en gymnasial uddannelse. Den retorik må indikere, at man ser et fremtidigt behov for vores medlemmers indsigt og indsats som undervisere på gymnasialt niveau, uanset hvor få forkortelser, et ungt menneske skal vælge imellem i 2030, og ministerens gentagne signal har da også været, at der bliver mere gymnasial undervisning, ikke mindre.
Vi vil repræsentere jer i diskussionerne ud fra en grundbetragtning om, at man virkelig leger med ilden, når man vil kaste alting op i luften, nedlægge hele uddannelser og bygge ting sammen på nye måder, så der er behov for at tænke sig rigtig, rigtig godt om. Såfremt Folketinget ender med at vedtage, at epx skal etableres, så er kvaliteten i tilbuddet, de rette vilkår og det gymnasiale niveau nødt til at være til stede for, at de, der skal få epx til at leve og hænge sammen i hverdagen – lærerne – kan tro på projektet. Det må også være i regeringens og Folketingets interesse.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Tak for et nuanceret indlæg. Som hf-lærer må jeg dog sige, hf er svært at få øje på i den artikel trods overskriften. Betyder det, at GL har opgivet hf? Jeg arbejder selv på et velfungerende rent hf med en formidabel løfteevne – synes GL, det er ok, hvis det tilbud ryger ud med badevandet? Tænker selvfølgelig svaret er nej, men jeg ville gerne høre noget mere uddybende om, hvordan GL vil kæmpe for hf. Både som rent hf og i en VUC version. Skal vi i de nye luftige visioner, som VUC åbenbart skal (?), lave gymnasial supplering? En anden – igen meget hypotetisk – mulighed er, at rent hf bliver rent epx (hvad det så end er – hvornår kommer der bud på en epx fagrække mon?), eller hvad? Hos os ville vi kunne tilbyde det, men ikke i værkstedskrævende fag. Hvilket får mig til at tænke på vores lækre kreative faciliteter – drama, musik, billedkunst, design. Hvad tænker GL om de hf fag i en fremtidig reform? På den dårlig dag ser man de flotte lokaler forfalde, berøvet det (trivselsskabende) liv, der nu giver dem deres eksistensberettigelse. Epx fantasien er en uhyggelig dystopi set herfra. Men scandinavian noir er jo også populært, så måske er det det, ministeren ønsker. Ud over unge kvinder, der ligger på knæ for ham og drikker øl af en uklar hue, selvfølgelig. Beklager, nu blev det sort. Hvis det konkrete ønske forsvandt i mørket, så er det, at denne artikel udbygges med et par afsnit om, hvad GL vil gøre for, at hf ikke ryger ud med badevandet. Tak.
Kh Tina
Kære Tina Juul Møller,
tak for din respons. Jeg kan fuldt ud forstå, at du savner uddybning vedrørende GL’s arbejde for HF, for ovenstående debatindlæg havde til formål først og fremmest og helt simpelt at forsikre om, at GL altså husker alle gymnasiale uddannelser i EPX-debatten, og dernæst særligt at adressere bekymringen for, om HTX skal gøres til en studieretning på STX (alle signaler fra regeringen peger i øvrigt på, at nej, det skal HTX ikke).
Sagen er, at EPX kommer til at påvirke alle gymnasiale uddannelser, alle gymnasielæreres hverdag, og formentlig på den ene eller anden måde alle gymnasiale institutioner, idet regeringens vision er, at EPX mange steder (nok særligt de steder hvor der ikke i forvejen ligger flere gymnasiale institutioner tæt sammen) skal udbydes i nye institutions-rammer, hvor man samler STX (med HTX), HHX og EPX i én campus-konstruktion, hvoraf nogle også vil få opgaven med at udbyde det “gymnasialt enkeltfag”, der skal være erstatningen for det, vi kender som HF-enkeltfag. Jeg tør godt sige, at der faktisk er lagt op til den største uddannelsespolitisk reform i flere årtier! Og jeg vidste med det samme, jeg satte mig til tasterne for at skrive indlægget, at jeg umuligt ville kunne komme omkring alle de spørgsmål, som EPX dermed afføder – så det var slet ikke min ambition at nå at sige alt, hvad vi på nuværende tidspunkt kan sige om konsekvenserne af EPX for HF – og STX, og HHX, og EUX, og så videre.
Og du har helt ret: Selvfølgelig har GL ikke opgivet HF. GL har arbejdet hårdt for HF – og ekstra hårdt for VUC – i lang tid. At HF’s kvaliteter ikke “ryger ud med badevandet” er netop en af de kerne-indsatser i forhold til EPX, vi står med. Men jeg vil også gerne markere, at jeg for det første ikke tror, vi har nogen mulighed for at sikre, at HF bare bliver bevaret uberørt i den uddannelsesreform, som regeringen lægger op til, og som jeg kan konstatere, at flere partier rundt omkring flertalsregeringen gerne vil snakke med på. Som landskabet ligger lige nu er det ikke en realistisk politisk ambition. For det andet, så er situationen for såvel den to-årige HF som HF-enkeltfag og mange af de institutioner, som udbyder uddannelserne, at de heller ikke ville kunne være tilfredse med status quo, selv hvis det VAR en mulighed. Mange VUC-udbud er presset i bund, lukninger truer, og fra Folketingets side vil man ikke blive ved med at holde hånden under dem med årlige særbevillinger. Den 2-årige HF har også gennemgået en udvikling over de senere år, som presser lærere og elever på forskellig vis. Så HF er ikke blot noget, som skal bevares, den skal (i sin enkeltfags-form) sikres mod at lide demografi-døden, og så skal den udvikles og forbedres. Det er ikke nye GL-synspunkter, det har vi arbejdet ud fra længe. Og vi bærer de samme ambitioner ind i drøftelserne om EPX – for det er dér, drøftelserne kommer til at foregå de næste måneder.
Du spørger, om de store HF-institutioner, som den, du selv arbejder på, vil blive til rene EPX-institutioner. Det kan vi ikke svare på på nuværende tidspunkt, af mindst to årsager. For det første, fordi vi endnu ikke kender de betingelser, som vil blive opstillet for, om man som institution kan vinde udbuddet af EPX i et lokalområde. Du peger selv på spørgsmålet om værkstedsfaciliteter, som I rigtignok ikke har – men principielt set kan sådanne jo bygges (skrevet i al respekt for, at konkrete lokale forhold kan være helt anderledes). Jeg tror, man også skal regne med, at man vil se på, om udbyderne af EPX har det pædagogiske grundlag og unge-miljø, som man beskriver, man vil have på EPX – det kunne måske trække i retning af en institution som din. For det andet, så er det jo også et åbent spørgsmål, hvilke institutioner som VIL byde på EPX-udbuddet. Altså, vil I gerne have EPX, hvis I kan få den? GL’s hovedbestyrelse har fastlagt, at vi mener, at VUC-institutioner også skal kunne byde på EPX – men det er jo ikke det samme som, at det er det, man vil.
Uanset hvad, så er markeringen fra regeringen, at HF-lærere fra 2030 skal underise på EPX (og at der for øvrigt ikke bliver mindre gymnasial undervisning). Det samme skal EUX-lærere, 10.klasse-lærere og EUD-lærere. Så det er ikke hypotetisk – det er ambitionen i EPX, at den skal integrere 2-årigt HF, og at HF dermed skal ophøre med at eksistere som selvstændige udbud ved siden af EPX. Ud fra det får vi en klar opgave med at sikre vores HF-medlemmer favorable vilkår for at gå fra at være HF-lærere til at være EPX-lærere.
Hvis det i den ene eller anden form bliver til virkelighed fra 2030 (og det tegner det politiske landskab som nævnt til), så er det klart, at det er GL’s opgave nu at gøre alt, hvad vi kan for, at vi kan ‘genfinde’ det gymnasiale niveau for 2-årigt HF i EPX – og gerne i en udgave, hvor lærerne har ikke bare de samme, men bedre vilkår for at løfte opgaven – for den 2-årige HF er som nævnt ikke uden problemer, som den fungerer i dag. Det vil sige, at vi skal kæmpe for de rette faglige niveauer og muligheder for sammenhænge forløb, og vi skal kæmpe for en fagrække, som stadig skal være alment dannende i sin bredde. Disse spørgsmål er man ikke nået til i den politiske debat endnu, men jeg kan forsikre om, at vi er bevidste om at skulle til bordet og præge den så meget, vi overhovedet kan. EPX bliver ikke præcis som HF, for EPX skal mere med en bredere elev-gruppe, men vi har selvfølgelig som ambition, at HF ikke skal udvandes – og det er vi i øvrigt ikke ene om at mene. Aftagerne af det nuværende HF ønsker heller ikke svækket gymnasial faglighed med EPX.
HF-enkeltfag skal ifølge reform-udspillet blive til “gymnasialt enkeltfag”, og her er regeringens tanke, at man vil sikre både bæredygtighed og bred geografisk dækning ved at tegne Danmarkskortet op således, at der er et gymnasialt enkeltfags-udbud i alle egne, men også, at det så samles på – eller i forbindelse med – en tilpas stærk STX/HHX/EPX-institution, så man faktisk får bremset de nuværende små VUC-udbuds langsomme dødskamp. Hér bliver det selvfølgelig vigtigt for os at sikre, at man finder passende rammer for gymnasialt enkelt-fag, så man ikke mister det særlige voksen-pædagogiske miljø, som vi ved, mange VUC-kursister er afhængige af. Samtidig tænker vi, at gymnasialt enkeltfag også bør kunne få en opgave med at samle i alt fald nogle af de elever op, som vil falde fra EPX, STX, HTX, HHX og EUD.
Jeg håber, ovenstående leverede i det mindste nogle svar på de spørgsmål, du sidder med. Jeg er sikker på, det ikke har befriet dig fra alle bekymringer, og det er nok et vilkår, vi også skal italesætte: At med denne historisk store reform, der er lagt op til, så vil rigtig mange af vores medlemmer opleve bekymringer i de kommende år, som vi vil gøre, hvad vi kan, for at dulme, men som jeg simpelthen ikke tror, vi kommer til helt at kunne fjerne. EPX og de medfølgende forandringer af institutionslandskabet kommer til at sætte SÅ mange forandringer i gang, som vil skabe usikkerheder og spørgsmål, vi ikke nemt kan besvare, og hvor vi kommer til at lave store indsatser uden at kunne give garantier for, vil levere præcis de resultater, vi helst vil have. Det kommer vi til at skulle appellere til alle vores medlemmer om at have med i tankerne, når de ser imod os og spørger “hvor er GL?”. Men skal jeg slutte på en dog lidt positiv tangent, så vil jeg gerne fremhæve, at jeg klart fornemmer, at man fra politisk hold faktisk ØNSKER at lytte til os som jeres repræsentanter, fordi man godt ved (måske belært af folkeskolereformen i ´13), at hvis ikke man har lærerne med sig i sådan en reform, så er chancen for fiasko så meget desto større. Derfor er jeg forsigtigt optimist når det eksempelvis kommer til at tale med ministeren, regeringen og folketingets partier om behovet for at kunne så at sige ‘genfinde’ HF i EPX. En ny gymnasial uddannelse, som skal være populær blandt de unge, skal under alle omstændigheder have gode vilkår for gymnasial faglighed og de lærere, som skal levere den. Måske endda bedre vilkår, end mange HF-lærere oplever at have i dag. Det vil vi gøre alt for at sikre.
Så vidt hvad jeg lige hurtigt kunne svare dig på dit spørgsmål om, hvor GL er i forhold til EPX og HF;
med ønske om en god weekend,
Tomas Kepler, formand for GL