Galt eller genialt? Tesfaye puster nyt liv i HPX-tanken

Det er en kendt sag, at regeringen ønsker at skabe øget tilstrømning til erhvervsuddannelserne. Det nye er, at man anerkender behovet blandt unge for undervejs i deres uddannelsesforløb at have et reelt ungemiljø og et par år at modnes i. Så længe samfundet fattes faglærte, og der er blik for det hele menneske, er det afgjort en nobel sag. Overvejelserne må gå på metoden: Hvordan imødekommes behovet på en måde, der tilsvarer de tilførte ressourcer, og så det ikke ødelægger noget, der fungerer i forvejen?

D. 7. november kunne Altinget berette, at Tesfaye puster nyt liv i tanken om at indføre en HPX-ungdomsuddannelse, der først og fremmest skal forberede unge til at tage en erhvervsuddannelse. HPX skal give de unge et par år at modnes i uden at skulle gå den teoretiske vej (ikke min formulering) på et alment gymnasietilbud. Som udkastet ser ud hos Reformkommissionen, skal HPX’en bestå af først et erhvervsskolegrundforløb, og dernæst, som jeg forstår det, en række fag, der måske mest ligner 10. klasse, men som er meget praksisorienterede. Inden de unge når til 4. semester, skal de vide, om de vil videre på en klassisk erhvervsuddannelse, eller henholdsvis EUX eller HF. Hvis en af de to sidstnævnte, benyttes valgfag på 4. og sidste semester på enten HF- eller EUX-fag. Efterfølgende kan man så tage HF på 1 1/2 år eller en EUX, der er adgangsgivende til professionsuddannelserne (Nye Reformveje 2, Nina Schmidt et al., 2023, s. 53-56).

Man vil med sandsynlighed foreslå at placere uddannelserne på erhvervsskolerne, og det er vigtigt i Reformkommissionens oprindelige opdrag, at uddannelsen skal kunne tilbyde et ungemiljø, der minder om det, man finder på de almengymnasiale uddannelser. ”Projektet” vil forventelig koste i omegnen af 6 mia. kr. Pengene tages ikke som først foreslået fra efterskolerne. Måske var det alligevel for heftig en konfrontation med middel-/øvre middelklassevælgersegmentet. Jeg forestiller mig dog, at der fortsat er anledning til lidt nervøse trækninger hos de ”almindelige” 10.klassescentre.

Det giver grobund for flere spørgsmål:

– Hvordan får vi de unge mennesker, der for nuværende vælger en almen gymnasial uddannelse, men som regeringen og Reformkommissionen gerne vil have til at trække mere direkte imod en erhvervsuddannelse til at vælge HPX-alternativet? Det kræver f.eks. is i maven hos den unge at tro på, at en HPX vil være i stand til at skabe det ungemiljø, der kendetegner de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Regeringen er lun på at supplere de unges mavefornemmelse med et element af tvang ved at indføre et adgangskrav på omkring 6 på de 3-årige almengymnasiale uddannelser. Meget kan siges om at indføre en relativ høj bom til udvalgte uddannelser, men her vil jeg nøjes med at nævne, at det næppe gør det nemmere at skabe status omkring hverken erhvervsskolerne eller en fremtidig HPX, hvis man skaber (eller cementerer) en fortælling om, at det er stedet for unge, der ikke kan andet, og; det instrumentelle karakterræs, der for nuværende findes i dele af ungdomsårgangene, skulle helst ikke i endnu højere grad skubbes ned i Folkeskolen.

– Tesfaye og Reformkommissionen synes heller ikke at svare på, hvad skal der til for, at en sådan uddannelse ikke skaber de samme fagtrængselsproblemer som på EUX. I det hele taget kunne man spørge om de 6 mia. var bedre givet ud til at forbedre vilkårene på EUX. Og til at fastholde midler til overlevelse for udkantsuddannelserne i mange år fremover samt VUC, indtil konjunkturpendulet på et tidspunkt forventeligt svinger tilbage. Der vil sikkert også kunne gives en sjat mere til at gøre erhvervsuddannelserne så attraktive, at frafaldet mindskes.

– Ift. HF er det naturligvis værd at overveje, om det er sandsynligt, at man kan nå at få det samme faglige indhold/niveau, som gælder for HF i dag, hvis et halvt år af uddannelsen gøres til valgfag på en HPX. Bekymringen for uddannelseskvaliteten gælder også, når man ser på, hvem man kunne forestille sig, der skulle undervise eks. c-niveaufag på HPX’ens 4. semester. Det bør oplagt være gymnasielærere, men det er en i forvejen set spareøvelse, at det varetages af ikke-akademisk arbejdskraft. Ingen kan være tilfredse med, at fremtidens eks. sygeplejersker og lærere er dårligere uddannet, hvis man medtænker deres ungdomsuddannelse, og det er i øvrigt svært at forestille sig, hvordan det ikke skulle bidrage yderligere til rekrutteringsproblemerne på netop de uddannelser. HF er jo i øvrigt allerede i dag rettet mod professionsuddannelserne og gør det godt. Et plaster på et potentielt blødende HF-sår kunne være at placere HPX på HF-centrene, men det vil i så fald stride mod Reformkommissionens anbefalinger.

Undervisningsministeriet har inviteret GL og øvrige relevante interessenter til møde om HPX eller – forhåbentlig – alternativer med færre børnesygdomme. Gode råd er dyre, når der er tale om en reel samfundsudfordring, og et udkast, der ikke i sin nuværende form ser ud til at løse opgaven. Helt afgørende er det dog, at der er åbnet for en dialog med de organisationer, der sidder med den viden og indsigt, der er nødvendig.