Du er her
Nyhed
|
08. nov 2017

Få overblikket over de mest søgte studieretninger

Lidt over en femtedel af eleverne på stx har enten valgt en sproglig eller kunstnerisk studieretning.

Foto: 
Rie Neuchs
De samfundsfaglige og naturfaglige studieretninger er i år de mest populære og indtager pladserne for de fem mest søgte studieretninger på stx. Det viser en undersøgelse fra Danske Gymnasier.
Af: Anne-Sophie Søgaard Møller

Knap hver tredje elev på det almene gymnasium har valgt studieretningen samfundsfag A og engelsk A som førsteprioritet. Det gør den derfor til den mest populære studieretning på det almene gymnasium. Det viser en undersøgelse foretaget af Danske Gymnasier.

Kigger man på de fire hovedretninger, er det også de samfundsfaglige studieretninger, der hitter. De er igen i år de mest søgte. Næsten halvdelen af eleverne på det almene gymnasium har valgt en studieretning med samfundsfag på A-niveau som førsteprioritet.

Det er et glædeligt syn for Foreningen af lærere i samfundsfag.

“Det ser ud til, at eleverne synes, det er et relevant fag - det kan jeg kun være tilfreds med. Vi må i hvert fald konstatere, at eleverne gør det på et oplyst grundlag, da de har været igennem en introduktionsperiode,” siger formand Jørgen Lassen.

Ifølge foreningen kan der være mange forklaringer på, at mange elever vælger samfundsfag. Det skyldes blandt andet, at faget er meget bredt.

“Nogle elever vil gerne arbejde med samfundsfag og ser måske en fremtid inden for det. Andre søger en identitet, hvor samfundsfag tilbyder nogle muligheder, ved at man kan arbejde med problemstillinger i det moderne samfund, der kan give en orientering og et overblik, som de har brug for,” siger Jørgen Lassen og uddyber:

“De ser måske en mulighed for at integrere identitetsarbejde med skole. Det er kun fornuftigt.”

Vil ikke være gatekeeper
Den store interesse kan måske virke underlig, da samfundsfag ikke er adgangskrav til ret mange uddannelser.

“Det er en politisk vedtagelse. Man mener, at matematik er den hellige gral - noget alle skal kunne. Det er vi ikke interesseret i, at samfundsdfag bliver,” siger Jørgen Lassen og fortsætter:

“Det er ikke en god idé at være gatekeeper, når vi taler om unge mennesker, der skal forholde sig til, hvad de skal lave resten af tilværelsen. Det er ikke måden at gøre det på, og jeg er ikke sikker på, at man vinder noget ved det.”

At så mange elever kommer ud med en samfundsfaglig studentereksamen gør ikke Jørgen Lassen bekymret.

“Det er en ungdomsuddannelse. Havde det været en universitetsuddannelse med et særligt erhvervssigte, ville problemstillingen være anderledes. Men vi må bare konstatere, at det er en almendannende uddannelse, der tilbydes inden for fire fakulteter,” siger han.

Naturfag er også et hit
Også interessen for naturfagene er steget. De naturvidenskabelige lærere kan i år prale af, at biologi A og kemi B er den anden mest søgte studieretning, som 14 procent af eleverne har søgt som deres førsteprioritet.

Formanden for Foreningen af Danske Biologer, Christian Rix, har et bud på, hvorfor netop denne studieretning er så populær.

“Biologi rammer flere forskellige elevtyper. Faget henvender sig både til de elever, der ønsker en professionsbachelor inden for det biologiske fagområde, men appellerer også til dem, der ønsker en lang videregående uddannelse, som ved at opgradere matematik til A-niveau for eksempel kan læse medicin,” siger han og tilføjer:

“Det er den bredde, der er efterspørgsel på. Det er en naturvidenskabelig studieretning, der ikke som udgangspunkt kræver matematik på A-niveau, men den er også rigtig god til de meget målrettede elever.”

Den stigende interesse for de biologi-orienterede studieretninger, mener Christian Rix, skyldes, at der i samfundet generelt er kommet større interesse og fokus på biologisk viden.

“De førende virksomheder i Danmark inden for bioscience efterspørger folk med en biologisk indsigt, og det, tror vi, afspejler elevernes valg,” siger han.

Se top 10-listen over de mest søgte studieretninger på stx i faktaboksen.

Kommentarer

3
You must have Javascript enabled to use this form.
Jens Færch-Jensens billede

Jens Færch-Jensen

Det ville i denne undersøgelse være rart, om tilslutningen til de enkelte studieretninger blev målt op imod hvor mange, der har mulighed for at søge. Langt de fleste elever søger gymnasium før studieretning, og derfor bliver søgningen til en studieretning som fx den med geovidenskab (som mit gymnasium (og mange andre) af uforståelige grunde ikke tilbyder) jo samlet set mindre sammenlignet med de studieretninger, som alle skoler tilbyder. Procentvis opgørelse bør derfor laves ifht. elevernes valgmuligheder på de enkelte skoler, hvis man ønsker et retvisende billede af de mest populære studieretninger. Vh Jens.

joergen.lassen1@skolekom.dk

Kære Anne-Sofie.
Jeg er utilfreds med din måde at citere mig på. I teksten ovenfor skriver du "Det er en politisk vedtagelse. Man mener, at matematik er den hellige gral - noget alle skal kunne. Det har vi samfundsfaglærere ikke været særligt interesseret i,” siger Jørgen Lassen ... Hmm... Så vi er altså ikke interesserede i at unge lærer matematik. Sikke en idiot vil mange givetvis tænke, og med rette.

Du spurgte mig om hvor mange uddannelser samfundsfag var adgangsgivende til og jeg svarede jævnfør den korrespondance vi havde efterfølgende følgende:

“Samfundsfag er ikke adgangsgivende til ret mange uddannelser. Det er en politisk vedtagelse, man har foretaget. Man mener, at matematik er den hellige gral - noget alle skal kunne. Samfundsfag har af egen drift ikke været særlig interesseret i at være med der. Vi synes ikke, det er en god ide at være gatekeeper, når vi snakker om unge mennesker, der skal forholde sig til, hvad de skal lave resten af tilværelsen. Det er ikke måden at gøre det på, og jeg er ikke sikker på, at man vinder noget ved det.”
Altså vi finder det ikke relevant at samfundsfag er et gatekeeper fag i forhold til de mellemlange og videregående uddannelser på samme måde som man har valgt at gøre det med matematik.

Jeg går ud fra at Gymnasieskolen er et fagblad (og ikke et ekstrablad) så værd rar at rette citatet så det bliver retvisende.

Med venlig hilsen
Jørgen Lassen

Anne-Sophie Søgaard Møllers billede

Anne-Sophie Søgaard Møller

Kære Jørgen.
Tak for din henvendelse.
Jeg er ked af, at du ikke føler dig citeret retvisende. Det har ikke være min hensigt. Derfor er jeg også ked af, at du ikke kontaktede mig direkte. Vi har ingen interesse i at fejlcitere nogen.
Jeg kan godt se, at sætningen kan misforstås, og at det kan se ud som om, det er matematik, du henviser til. Det er rettet nu efter aftale med dig.

Mvh. Anne-Sophie
Journalist, Gymnasieskolen