Enevældens tid

Hvis man i en ny bog om enevælden forventer en kronologisk gennemgang af oplysningens triumfer frem mod Grundloven i 1849, så vil man i mødet med Enevældens tid ­skuffes. Den efterhånden kanoniserede grundfortælling om den demokratiske rejse fra stormen på København over adelsvældets ophør, Struensee, oplyst enevælde, landboreformer og stænderforsamlinger krydret med engelske og franske oplysningsfilosoffer er her afløst af fem nedslag fra perioden 1660-1789 (Enevældens indførelse, Enevælden ved magten, ­Magtens iscenesættelse, Forbrydelse og straf og Moderniseringen af Danmark). Men på mange måder er der tale om den samme fortælling: Det moderne Danmarks historie tager sin begyndelse allerede under enevælden. Den store forskel er, at grundfortællingen er idéhistorisk (og primært omhandler en abstrakt diskussion af individet vs. staten), mens Enevældens tid først og fremmest er optaget af de materielle forhold, hvilket da ­også fremgår af kapitler som “Den militære revolution”, “Fra domænestat til skattestat”, “Prestigebyggeri og propaganda”, “Kriminalitetens udvikling i 1700-tallet”, “Kapitalisme”, “­Pirater og kapere” og “Globaliseringens spisebord”. I sidstnævnte kapitel omhandler kildematerialet en regning fra en købmand i Horsens i 1754 samt forklaringen på kartoflens udbredelse i Danmark, som i høj grad skyldes huguenotterne i Fredericia. I det hele taget er kildematerialet temmelig originalt i en gymnasial sammenhæng. Man forstår, hvorfor bogen har været længe undervejs, som det nævnes i forordet. Og man skal ikke ærgre sig over, at klassiske kilder fra perioden som Kongeloven, Montesquieu om magtens tredeling og resten af slænget glimrer ved deres fravær, for det er rent ud sagt tiltrængt med andre vinkler end diskussionen af styreformer.

Forfatteren kalder sin bog for en ‘arbejdsbog’, og det skal forstås meget bogstaveligt: Fremstillingsteksten fylder cirka en tredjedel, mens kilderne og (velfungerende) arbejdsopgaver fylder resten. Enevældens tid er med andre ord særdeles velegnet til videre fordybelse i enevælden (for eksempel SRP og SSO). Bogen fås også som e-bog, og med tiden kan man håbe på, at den faglige læsning, som loves i indledningen, også realiseres. Lige nu må man kigge langt efter “ordforklaringer indsat i skarpe parenteser” og ord markeret med fed, som man “bør slå op”.