Eleverne får (næsten) det sidste ord

Min største kæphest i mit liv som underviser har gennem de seneste mange år været, hvordan jeg kan hjælpe eleverne til at blive motiverede, engagerede og aktivt deltagende i undervisningen på en måde, så fokus flyttes fra præstationskulturens “se hvor dygtig jeg er” til en sundere kulturs “jeg er her for at lære i samarbejde med med mine klassekammerater”.

En af vejene er længerevarende gruppearbejde (kollaborativ læring) og samskrivning, kombineret med formativ evaluering og peer feedback. Det kan man læse meget mere om i tidligere blogindlæg.

Denne gang vil jeg lade eleverne tale ud fra en undersøgelse, jeg for nylig lavede med min 3.g-klasse. Undersøgelsen gik ud på at finde ud af, hvad eleverne mente var vigtigt, at man som lærer forholder sig til.

På spørgsmålet om, hvad der er vigtigt, hvis en lærer vil ændre undervisningen over mod selvstændigt gruppearbejde og samskrivning fra almindelig lærerstyret undervisning, svarede eleverne blandt andet:

  • Læreren skal lave grupperne, evt med ønsker fra eleverne.
  • Få eleverne til at diskutere frem for at skrive. Få dem til at indse, at samtalerne er vigtigere end det skrevne. For på den måde at få mange synspunkter og refleksioner diskuteret, frem for udelukkende at skrive, fordi man jo har en aflevering, der skal være færdig. 
  • Læreren skal være insisterende omkring hele processen og ikke give op.  

Det, man kan lægge mærke til ved ovenstående svar, er at eleverne godt er klar over, at grupper, der er dannet ud fra venskaber og sociale interesser, ikke nødvendigvis fungerer godt fagligt. De ved også, at nogle elever er mere ønskede i grupper end andre. Derfor er det gennemgående for svarene, at de ønsker, at læreren danner grupperne. 

Udsagnet om, at læreren skal få eleverne til at diskutere frem for at skrive, afspejler bevidsthed om, at kollaborativ læring, hvor der er fælles ejerskab om produktet, er bedre end kooperativ læring, hvor opgaven deles op, laves af individer i gruppen og klippes sammen til sidst. Det første lærer man meget ved, hvor det andet blot er en metode til at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

Sidste udsagn om, at læreren ikke skal give op, fik mig til at smile stort, for i denne klasse var der i starten af 1.g en hel del elever, der overhovedet ikke brød sig om det selvstændige arbejde og samskrivningen. De ville have mere traditionel tavleundervisning, og det lagde de ikke skjul på. Jeg var i strid modvind i starten, men de fandt ret hurtigt ud af, at de faktisk var mere motiverede og lærte mere, når de arbejdede sammen. Så vinden vendte radikalt, og den har holdt sig siden.

I evalueringen skrev eleverne råd til, hvad man som lærer skal være opmærksom på, når eleverne arbejder i grupper og med samskrivning. De skrev blandt andet, at læreren skal:

  • Sørge for at alle bidrager.
  • Hjælpe med at løse konflikter.
  • Forklare klart og tydeligt hvordan man griber gruppearbejdet an. 
  • Være obs på at eleverne arbejder kollaborativt, så de får mest ud af undervisningen og samskrivningen.  
  • Sørge for at der bliver lavet en samskrivnings-kontrakt i grupperne. 

Det fremgår af svarene, at eleverne godt ved, at de vælger lette løsninger, dvs. kooperativ læring, hvis de selv får lov til at bestemme. Hvis de derimod arbejder kollaborativt, stiller det større krav til dem, og der opstår forholdsvis let meningsforskelle og konflikter. 

Det svære for os som lærere er, at vi skal være villige til at gå aktivt ind i konfliktløsning, hvilket for mig har været den største udfordring. 

Vi skal desuden være meget klart rammesættende med hensyn til, hvordan eleverne skal arbejde sammen. Jeg plejer at sige til eleverne, at førskrivefasen, hvor der laves analyser/beregninger/fortolkninger osv., er ultravigtig i gruppearbejdet. Jeg forventer, at de bruger meget længere tid på denne del end på selve nedskrivningen (der er simpel, når først analyse-arbejdet er lavet). De skal desuden bruge meget tid efter selve skrivefasen på at diskutere opgaven igennem igen, læse korrektur osv. For en opgave med fx fire fordybelsestimer (elevtimer) forventer jeg, at de bruger to timer på førskrivefasen, en time på skrivningen og en time på efter-skrivefasen. Det hjælper dem til at planlægge deres arbejde, og de undgår en del konflikter i grupperne på denne måde.

En del af det at få fastlagt rammer er desuden at sætte eleverne til at lave samskrivningskontrakter, hvor de får fastlagt regler og retningslinjer for, hvordan de helt konkret skriver sammen i Google Docs. Det har jeg skrevet om i et tidligere blogindlæg.

Til sidst vil jeg lade elevernes svar på, hvad der er det bedste og vigtigste råd til lærere, der vil arbejde med samskrivning og gruppearbejde, stå for sig selv:

  • Hold fast i, at I ved, det er en god metode.
  • Vær tålmodig, det er en større process at få en masse mennesker til at samarbejde.
  • Det hele skal nok gå, hvis bare man holder fast i, at det er måden undervisningen skal foregå på. 
  • Lyt til eleverne og reager på, hvad der fungerer for dem. Men giv ikke efter for elevernes ønske om at vende tilbage til den gamle arbejdsmetode.

… og med disse ord fra eleverne vil jeg takke af som blogger her på stedet. Tak til jer, der har fulgt med gennem årene, og tak for alle de gode og konstruktive diskussioner og erfaringsudveklinger, vi har haft rundt omkring på skolerne. Det har været en stor glæde og inspiration for mig.