Lærerne på erhvervsgymnasierne har et efterslæb, hvad lokal løn angår. Det vil GL gøre mere ved.

Diskussion om vejen til mere lokal løn

Lokal løndannelse på erhvervsgymnasierne har længe været et smertensbarn for GL. Det blev genstand for den nærmest eneste debat på årets ordinære repræsentantskabsmøde.

Forud for årets ordinære repræsentantskabsmøde i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) havde forskellige dele af foreningen i demokratiets navn efterlyst mere debat. De seneste års møder har ifølge en del af repræsentantskabet været præget af manglende debatlyst.

På grund af Covid 19-situationen var mødet denne gang skåret ned til en dag og gjort virtuelt - med undtagelse af hovedbestyrelsen, som sammen med en række teknikere, foreningens daglige ledelse plus et par stemmetællere og sekretariatsmedarbejdere mandag i denne uge sad forsamlet i Falkoner Centret på Frederiksberg.

Om det var det virtuelle format, den beskårede dagsorden eller noget helt tredje, der spillede ind, er ikke til at sige – debat blev der ikke meget af. For nu at udtrykke det diplomatisk. Således kan denne signatur fra første parket bevidne, at der var tale om det mindst debatterende ordinære repræsentantskabsmøde i GL’s historie i dette årtusind.

Den sparsomme debat, der trods alt indfandt sig, opstod først og fremmest under punktet kommende opgaver, der ellers ofte plejer at have karakter af et orienteringspunkt. Denne gang havde hovedbestyrelsen valgt en model, hvor nogle af delene fra beretningen blev flyttet hertil. Helt præcist blev det udslagsgivende for debatten, at der var to forslag om det videre arbejde med at få udmøntet lokal løn på erhvervsgymnasierne.

Højere strukturelt niveau
Det ene forslag var fra Jesper Brejning (College360) på vegne af en gruppe medlemmer fra htx, hhx og eux, der ønsker erhvervsgymnasielærernes vilkår prioriteret højere - og blandt andet peger på en sammenlægning af overenskomsterne som en mulighed - og sikre et genetillæg til lokal løn de steder, hvor det er særlig slemt.

Det andet var fra hovedbestyrelsen, der som reaktion på det første havde forfattet et kompromis, som – ifølge den ene næstformand Anders Bærholm Frikke, der præsenterede det – havde sigte på at skabe samling mellem de forskellige grupperinger i foreningen. Både hovedbestyrelsen og GL’s områdebestyrelse for erhvervsskolerne har opmærksomhed på ikke at spille de forskellige områder ud mod hinanden.

”Der er ingen tvivl om, at vi i hovedbestyrelsen omfavner den her problemstilling, som vi i øvrigt har dyrket i årevis. For eksempel sendte vi for halvandet år siden en specifikt lavet lønpjece ud til alle erhvervsgymnasier. Det, vi er uenige om, er forslagets to løsningsmodeller. Sammenlægningen af overenskomster vil reelt betyde GL-overenskomstens endeligt, og ideen om genetillæg vil være en belønning af de ledere, der ikke har udmøntet tilstrækkeligt i lokal løn,” siger Anders Bærholm Frikke til gymnasieskolen.dk.

Efter i lang tid at have forsøgt at løfte problemet lokalt på skolerne – hvilket ikke er lykkedes i høj nok grad – er udfordringen nu at få løftet indsatsen op på et højere strukturelt niveau, tilføjer næstformanden.

GL kan ikke alene
I motivationen bag hovedbestyrelsens forslag lød det blandt andet, at man var enige i forslagsstillernes grundlæggende præmis – at lærerne på en række punkter har særlige udfordringer i forhold til løn- og arbejdsvilkår, herunder at udmøntningen af lokal løn ligger uacceptabelt lavt på det erhvervsgymnasiale område.

”Hovedbestyrelsen vil gerne tydeliggøre den indsats, GL allerede løfter i forhold til det erhvervsgymnasiale område; både fordi hovedbestyrelsen synes, at det er fornuftigt og for at imødekomme forslagsstillerne,” står der i forslaget.

Netop den sætning er ret central, mener Allan Nørgaard Andersen, som er tillidsrepræsentant på Niels Brock Business College og formand for erhvervsskolernes områdebestyrelse i GL. Han synes grundlæggende, at gruppens forslag er ganske fint på linje med områdebestyrelsens arbejde. Netop derfor er han ikke så glad for, at forslaget kan give det indtryk, at GL ikke prøver at gøre noget ved sagen, hvilket han også gik på talerstolen og gav udtryk for.

”Det har længe været en del af vores indsatsliste, og vi har i områdebestyrelsen i oktober på vores strategiseminar lavet relativt detaljerede handleplaner for, hvordan vi centralt kan bidrage endnu mere til løsningen af de her problematikker,” siger han til gymnasieskolen.dk og peger samtidig på det helt særlige problem med forskellige overenskomster på erhvervsgymnasierne:

”Det betyder jo, at det her ikke er en opgave, GL bare kan løse alene. Det forudsætter, at de andre organisationer (IDA og Djøf, red.) går med, ellers kan vi ikke lykkes med at øge lønpresset lokalt. Men de andre presser ikke på, og derfor er det nogle gange virkelig svært at se, hvordan vi skal løse problemet. Så at antyde, at det handler om, at GL ikke er kommet ud af hullerne, er forkert. Jeg oplever tværtimod stor støtte og stort fokus på problemet i andre dele af GL.”

Hovedbestyrelsens forslag vedtaget
Også GL-formand Tomas Kepler omtalte på mødet faren ved sammenlagte overenskomster, der nærmest vil være modpartens våde drøm: Et farvel til den bedre GL-overenskomst, hvilket ledelserne i årevis har ønsket sig. Andet skal man næppe forvente, som situationen er, lød beskeden fra flere sider. Og det vil der ikke komme noget godt ud af, siger både Allan Nørgaard og Anders Frikke – for GL-overenskomsten skal tværtimod bruges som løftestang på skolerne.

Men helt overordnet er parterne som nævnt egentlig ikke uenige; der skal udmøntes mere lokal løn på erhvervsgymnasierne. Uenigheden handler om, hvordan man skal nå frem til målet.

Jesper Brejning selv gav udtryk for glæde over at få punktet taget op af hovedbestyrelsen og dennes vilje til at indgå i dialog, og han og de andre forslagsstillere endte med at trække deres forslag, mens hovedbestyrelsens forslag kom til afstemning og blev vedtaget som et prioritetsområde de kommende år sammen med følgende andre punkter: OK21-forhandlinger, ressourcer i sektoren (jf. de seneste års nedskæringer og besparelser), gymnasielærernes arbejdsmiljø, evaluering af gymnasiereformen, institutionslandskabet (herunder ikke mindst taxameter og elevfordeling), gymnasielærernes jobmuligheder i hele livet (indsatsområde på grund af de mange forsvundne stillinger som følge af nedskæringer og de kommende års faldende ungdomsårgange og deraf følgende faldende elevtal).