Dette er ikke en boganmeldelse…

… men derimod stor ros til Jesper Tække og Michael Paulsen for deres gymnasieforskning med håb om meget mere fremadrettet og løsningsorienteret forskning i gymnasieverdenen i fremtiden.

Tække og Paulsen rapporterer i deres bog ”Sociale medier i gymnasiet – mellem forbud og ligegyldighed” (2013) om første år af deres forskning i en 1.g-klasse på Handelsgymnasiet i Skive. 
Formålet med deres forskningsprojekt, der løber over tre år, er at finde ud af, hvordan der kan skabes en god it-kultur i en gymnasieklasse.

Forskernes udgangspunkt er, at der er en del vanskeligheder, men også muligheder forbundet med de ”nye” medier. Blandt vanskelighederne er, at det er ugennemsigtigt, hvad der egentlig foregår i klasserummet, når eleverne sidder bag deres skærme, at der er usikkerhed blandt lærere og eleverne med hensyn til, hvilke regler og normer der gælder i undervisningen, samt at eleverne fejlagtigt tror, at de kan multitaske, dvs. være på Facebook og spille spil, samtidig med at de følger med i undervisningen.
Mulighederne, som de nye medier giver, er blandt andet bedre læring, bedre fællesskab og studiemiljø, øget motivation og engagement, samt bedre medie- og it-kompetencer.

Vejen til opfyldelse af mulighederne og overvindelse af vanskelighederne er følgende:

• Lærerne må hverken forbyde eller være ligegyldige i forhold til elevernes mediebrug
• Lærerne skal gå foran med at bruge sociale medier til undervisningsformål og skabelse af et godt læringsfællesskab
• Der skal udvikles nye normer til de sociale situationer, der udfolder sig i det nye mediemiljø.

Forskerne har valgt, at der skal anvendes Twitter (mikroblogging) og en wiki. Formålet med valget af de to medier er at give lærerne mulighed for at skabe flere deltagelsesindgange til undervisningen end de traditionelle. I bogen kan man læse hvordan disse medier har været anvendt i klassens forskellige fag. Her er der en skattekiste af gode ideer at hente!

Der er imidlertid ikke nogen lette løsninger med hensyn til at udvikle den ønskede refleksivitet hos eleverne, da det i løbet af skoleåret viser sig, at der er forholdsvist langt fra erkendelse af problemer til ændring af handlemønstre, fx i forbindelse med elevernes forsøg på multitasking.  Det lykkes da heller ikke i løbet af forsøgets første år at finde den forkromede løsning på skabelsen af den gode it-kultur, men jeg glæder mig til at læse om, hvordan det videre går klassen fra Skive.

Det spændende i projektet – og i bogen – synes jeg, er, at forskerne udvikler et begrebsapparat, som gør det muligt at se på undervisningen på en ny måde samt at afprøve nye tiltag på en måde, der kan evalueres og sammenholdes med international forskning. Den slags forskning vil jeg gerne se mere af i gymnasieverdenen i fremtiden, fremfor de mange empiriske undersøgelser, der blot konstaterer problemer, men som ikke prøver at løse dem.