Debat- og samarbejdskultur i GL? God ide!

Hensigten med dette diskussionsindlæg er at skabe, hvad jeg anser som en nødvendig debat om, hvordan vi styrker vores foreningskultur – min hensigt er ikke at træde nogen over tæerne.

Som ny kandidat til Hovedbestyrelsen ønsker jeg selvfølgelig at påvirke den politiske kurs. Det er klart. Men hvis jeg fik lov til at påvirke et, og kun ét, område, skulle det slet ikke være noget politisk. Valget var klart: Jeg ville gøre noget ved vores samarbejds- og debatkultur  eller rettere fraværet af samme.

Som TR gennem fire år oplever jeg desværre, at den nødvendige debat om de rigtigt svære emner – livsblodet i en levende forening – forties og gemmes væk under en dyne af problemskyhed, såvel i vores medlemsblad, til repræsentantskabsmøderne og katastrofalt nok selv under selve valgkampen. Og det i en tid, hvor vi som fagforening står over for en række meget store udfordringer.

Samtidig er samarbejdet mellem listerne præget af personlige opgør og kampe mellem listerne. Og det i en tid, hvor vores kræfter bør rettes udad i fælles kamp.

Det er på tide at styrke medlemsdemokratiet og samarbejdskulturen.

Fyraftensmøder er ikke nok
GL er ikke fulgt med tiden. Det er jeg desværre ikke den eneste, der mener, hvilket fremgik af seneste nummer af Gymnasieskolen.

Her siger innovationsforsker Line Groes, at ”Fagforeningerne skal eksperimentere mere. Lytte mere.” Og erhvervsmanden Lars Kolind udtaler, at det er på tide, at vi tør ”genopfinde [os] selv og passe på ikke at stivne i forældede verdensopfattelser og gammelkendte strukturer.”

I Hovedbestyrelsen nævnes antallet af medlemsmøder som bevis på medlemsinddragelse og et sundt debatklima. Er det det bedste, vi kan præstere? Hvis fyraftensmøder ikke er ”gammelkendte strukturer”, ved jeg snart ikke, hvad er.

Lad os tage bekymringen alvorligt og overveje, hvordan vi kan genopfinde vores organisation som proaktiv, aktivistisk og reelt medlemsinddragende. Her er et par konkrete forslag til hvordan.

Byg en samarbejdskultur
Ønsker vi et stærkere, samarbejdende GL, så må vi finde de store antenner frem og lære at samarbejde og lytte respektfuldt til hinanden.

Det gode samarbejde skal starte i Hovedbestyrelsen. Men man behøver ikke andet end befinde sig i periferien af GL’s Hovedbestyrelse, før man fornemmer at samarbejdet og kommunikationen er præget af konflikter. Alle i Hovedbestyrelsen kender til disse konflikter, der går tilbage til tiden længe før OK13 og holdes i live med dolkestødslegender og meget stærke hukommelser.

Det bør være indlysende, at hovedbestyrelsesmedlemmer nedtoner listeidentiteten og lægger de personlige antipatier bag sig, før de træder ind i Hovedbestyrelsen, nøjagtigt som en medarbejderrepræsentant fralægger sig sine særinteresser til fordel for et bredere perspektiv, når han eller hun træder ind i en skolebestyrelsen.

Imødekommenhed over for hinandens synspunkter, lyttende adfærd og samarbejdsredskab kan bringe os en del af vejen. Måske en obligatorisk teambuildingweekend for den nye Hovedbestyrelse. Men det er også på høje tid at give de strukturelle vilkår et 360-graders eftersyn, herunder listestrukturen, som vi har peget på i LISTE 3. For listerne er med til at skabe fordomme og opsplitte samarbejdskulturen i separate siloer.

I min liste – LISTE 3 – lytter vi til hinanden med respekt og tolerance over for forskellige holdninger. Sådan vil jeg også tro, det er på de andre lister? Hvorfor så ikke udvide denne samarbejdskultur til hele GL?

Slip journalistikken fri i Gymnasieskolen
En forbedring af samarbejdsklimaet i Hovedbestyrelsen er kun starten. Næste skridt er debatkulturen.

Vores eget medlemsblad Gymnasieskolen viger tilbage for de svære uddannelsespolitiske diskussioner. Magasinet er åbenbart begrænset af et opdrag, der sætter for snævre rammer for den journalistiske linje, og som, ja, direkte hæmmer åben og kritisk debat. Det er Hovedbestyrelsen, der bærer ansvaret for den demokratiske tomgang.

Jeg er helt uenig i denne linie. Gymnasieskolen skal have ændret sit opdrag, så den får en selvstændig og kritisk journalistisk profil. Armslængdeprincippet skal håndhæves, så redaktionen holdes fri af de interne politiske interesser i Hovedbestyrelsen.

Gymnasieskolens rolle skal være at skabe en fri og åben men også kritisk debat om fremtidens gymnasium. Den debat er livsvigtig for os i GL, da den er med til at kvalificere vores beslutninger og forstærke medlemmernes ejerskab over beslutningerne.

Udnyt de sociale medier
Gymnasieskolens svigt har ført til en privatisering af det, der burde være en offentlig debatkultur.

Gymnasielærernes Chatroom på Facebook er blevet en platform for løse rygter, grædekoneri og mere eller mindre seriøse diskussioner uden indblanding fra ledelsen. Og det er fint. De sociale medier passer ind i en travl hverdag og udgør en ventil, når frustrationerne presser sig på.

Men kommunikationen i den private klub sker desværre på bekostning af åbenheden og den kritiske journalistik: Vanskelige emner belyses ikke objektivt og kvalificeres ikke af kritiske modspørgsmål. Det er en lukket debat, som ikke alle medlemmer har adgang til.

Den levende debatkultur bør fremelskes og styrkes i GLs regi, og her har især Hovedbestyrelsen et øget ansvar for at udsætte beslutninger for kritisk belysning.

Lad os udnytte de moderne netværksteknologier til at styrke medlemsdemokratiet og til at effektivisere beslutningsprocesserne. Gymnasieskolen kunne få den journalistiske opgave at facilitere en åben og konstruktiv debat om fremtidens gymnasium. I et officielt GL-godkendt forum. Dette kan godt foregå på Facebook, men det kræver, at debatten modereres af uvildige moderatorer med journalistisk baggrund uden listetilknytning. Et forslag, som LISTE 3 for øvrigt har fremført to gange i denne periode. Uden at møde megen støtte.  

De sociale medier kan styrke medlemmernes medejerskab, kvalificere vores beslutninger og ikke mindst fungere som et fælles forum, der styrker sammenholdet og forståelsen af de forskellige udfordringer, der findes på tværs af arbejdspladser og skoleformer.

Udnyt repræsentantskabsmøderne
Repræsentantskabsmøderne har et stort uudnyttet potentiale for strategisk beslutningstagning.

Når vi ulejliger knap 300 medlemmer to gange á to dage i det øverste beslutningsorgan, er det enorme ressourcer, der sættes i værk. En tidligere TR-kollega fravalgte konsekvent møderne grundet en følelse af manglende nødvendighed. Følelsen er desværre nærliggende, når de vigtige beslutninger alligevel er klappet af på forhånd i Hovedbestyrelsen.

Komplekse diskussioner om fagtillæg og rettereduktioner hører ikke hjemme på repræsentantskabsmøderne. Sådanne diskussioner skal tages imellem møderne, i Gymnasieskolen og i andre fora.

Men repræsentantskabsmødet er det højeste beslutningsniveau i GL, og derfor skal Hovedbestyrelsen være bedre til at udnytte repræsentantskabet aktivt til at træffe de svære, strategiske beslutninger.

Som det er nu, sander den politiske proces til i fløjindlæg. Vi har brug for, at Hovedbestyrelsen påtager sig at optræde samlet som et team, der afklarer de fleste interne uenigheder inden møderne. Så kan strategiske nøglebeslutninger nøgternt fremlægges for repræsentantskabet, på en sådan måde at debatten bliver frugtbar og leder frem mod en afgørende afstemning. En professionel facilitator vil kunne anvendes til at rammesætte processen og gøre den målrettet.

Forinden bør debatten være taget i Gymnasieskolen og andre GL-fora, så kritiske spørgsmål kan foregribes. Og medlemmernes erfaringer inddrages konstruktivt.

Jeg håber, dette indlæg vil føre til en god og konstruktiv debat om, hvordan vi i GL justerer vores kurs, så vi forbliver en moderne fagforening og et stærkt demokratisk fagfællesskab.

Jesper Breining, Teknisk Gymnasium Silkeborg – College360, Liste 3