Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Anne_Boie J Ny

Dannelse og web 2.0

25. juni 2015
Skrevet af_
Anne Boie Johannesson
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Jeg har lige haft det privilegium at være censor på nogle af årets teopædopgaver. Det har været spændende, inspirerende og lærerigt. Jeg synes at de nye lærere formåede at anvende deres almen- og fagdidaktiske viden på en god måde til at reflektere ud fra. Det viste mig klart at pædagogikumuddannelsen blandt andet er med til at kvalificere de didaktiske og pædagogiske refleksioner ved at levere et metasprog og en række teorier, som kandidaterne kan spejle sig i og tage stilling til.

I forbindelse med censormødet var der imidlertid et par spøjse oplevelser. Lars Geer Hammershøj fra DPU holdt oplæg om almendannelse og professionsdannelse. Almendannelse handler i hans optik om livsduelighed, demokrati, medborgerskab m.m., mens professionsdannelse handler om arbejdsduelighed, virksomhedsforståelse, interesser, holdninger m.m. Denne opsplitning ses også i gymnasiet hvor vi skelner mellem almendannelse og studiekompetencer. Men er det egentlig ikke mærkeligt at se det som to forskellige dele? Man skulle jo tro, at det at kunne studere og at have et arbejdsliv også var en del af almendannelsen. Jeg vil hellere se professionsdannelsen som en lille delmængde af almendannelsen end at se dem som to separate størrelser. Ellers ender jeg med en splittet identitet: En del af mig som alment dannet og en del af mig som arbejdende. At være et studerende/arbejdende menneske er vel også en vigtig del af at være et bidragende og livsdueligt samfundsmedlem – eller hvad?

Hammershøj reflekterede også over professionsdannelse i relations til årets teopæd-opgaver. Og her blev jeg overrasket: Han mente ikke at web 2.0 i undervisningen kan bidrage til elevernes dannelse. Han begrundede det med, at det ikke er nok at være elevernes vejleder, hvis de skal dannes. Man skal nemlig være deres underviser, der åbner nye verdener for dem, samtidig med at man selv repræsenterer en efterlignelsesværdig stil. Her er jeg ret uenig. Jeg mener nemlig at web 2.0 blandt andet kan bidrage til at lære eleverne at samarbejde, kommunikere, tage ansvar, give og modtage kritik, netop fordi læreren er vejleder fremfor underviser. At være vejleder udelukker ikke at åbne nye verdener eller at repræsentere en efterlignelsesværdig stil. Web 2.0 i undervisningen kan i mine øjne i høj grad være både almendannende og studieforberedende, og jeg synes at det er trist, når web 2.0 reduceres til noget, der ikke kan bruges til noget fornuftigt. Men det skal selvfølgelig bruges på en reflekteret og velovervejet måde.

Den anden spøjse oplevelse var da Peter Hobel, en af hovedkræfterne bag årets opgaveformuleringer, fortalte om at der var kandidater, der havde spurgt om hvad web 2.0 var. Det blev der grinet en del af, men spørgsmålet er faktisk fornuftigt. Det viser at vi som lidt ældre lærere ikke helt følger med udviklingen. Vi kan huske da nettet var som et kæmpestort leksikon, hvor vi kunne finde alverdens oplysninger. Det var web 1.0. Senere kom der mulighed for at interagere ved  selv at uploade materiale, kommentere andres materialer og i det hele taget kommunikere med andre. Det er det, vi kalder web 2.0. Men for nyere webbrugerne er det en selvfølge at vi interagerer med hinanden på nettet. De er for unge til at huske web 1.0-tiden, og de ville aldrig være interesserede i kun at bruge nettet som leksikon. Betegnelsen web 2.0 er dermed gammeldags og forældet, og når kandidaterne spørger til den, er det ikke udtryk for total uvidenhed, men for at virkeligheden har rykket sig uden at vi andre er fulgt med.

Trods pudsighederne har min oplevelse som teopædcensor været absolut positiv, og jeg håber at jeg får lov til at være med igen til næste år. Tak til kandidaterne for inspirerende læsning!

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater