Dagens rolleliste

Jeg har mange roller i løbet af en skoletime. Jeg er den autoritative lærer, der holder ro og orden, igangsætteren, der får eleverne til at starte på dagens arbejde, motivatoren, der sørger for at eleverne er engagerede, facilitatoren, der hjælper eleverne med at lære på den mest optimale måde, evaluatoren, der bedømmer eleverne, entertaineren, når tingene bliver for svære eller alvorlige, omsorgsgiveren for elever, der har det dårligt – og jeg kunne blive ved…

Det, som jeg ind i mellem glemmer, er, at der til hver lærerrolle er et antal elevroller, så hvis jeg synes, at det er kompliceret med de forskellige roller ind i mellem, så er det endnu mere kompliceret for eleverne. Der er ikke noget at sige til, at de kan blive usikre.

Kompleksiteten i rollerne ses, fx når eleverne arbejder i grupper med at skrive en opgave i googledocs. Her går jeg ind i deres dokumenter og kommenterer, mens de skriver, hvilket resulterer i usikkerhed om, hvorvidt jeg bedømmer eller vejleder dem, når jeg gør det. Den usikkerhed ryddes rimelig hurtigt af vejen, ved at jeg forsikrer dem om at jeg har vejlederhatten på. Men det er en sandhed med modifikationer: Jeg prøver at nøjes med at være vejleder, men bedømmerrollen har tendens til at blande sig alligevel…

Mere kompliceret bliver det, hvis grupperne også skal give hinanden feedback under skrivningen. Så har de både roller som modtagere og givere af input, samtidig med at de skal forholde sig til egen gruppes arbejde, de andre gruppers og lærerens kommentarer, og samtidig reflektere, både over det rent faglige, og på metaplan over selve læreprocessen.

Og tingene kan kompliceres yderligere, hvis eleverne arbejder mere selvstændigt med længerevarende gruppearbejde, hvor der udarbejdes valgfrie produkter undervejs…

Det er ikke mærkeligt, at både lærere og elever kan blive frustrerede og føle at det er for komplekst, uoverskueligt og utrygt at arbejde på ovenstående måder. Simpel undervisning, hvor læreren styrer slagets gang ved tavlen, har klarere roller, og både elever og lærere føler sig sandsynligvis meget mere trygge. Det er også mindre krævende for eleverne, der ind i mellem kan trænge til en slapper. Derfor vil man ofte se undersøgelser, der viser, at eleverne foretrækker tavleundervisning fremfor mere selvstændige arbejdsformer. Men det er en falsk tryghed hos eleverne og hos lærerne. Den er baseret på, at lærerens gennemgang er essentiel for forståelsen af faget og på, at man ikke kan klare sig godt til eksamen, hvis man ikke har noter, der er kopieret fra tavlen under lærerens gennemgang.

Eleverne tror ofte, at det er nok at sidde, lytte til og notere, hvad læreren siger for at lære, men det er de færreste af os, der lærer hensigtsmæssigt på den måde. Vi – og vores elever – får meget mere ud af at diskutere stoffet i grupper, anvende det i praksis til udarbejdelse af et produkt og derefter kommentere hinandens produkter. Chancen for at stoffet sidder fast, er bearbejdet og forstået er simpelthen større, jo mere det diskuteres og anvendes, og jo mere der reflekteres over det.

Jeg bruger en del tid på mine hold på at snakke om roller, både elevernes og min egen, og til at begrunde mine undervisningsformer. Det er vigtigt, at eleverne føler sig trygge med, hvad der foregår i timerne, også når jeg ikke selv er tryg. Ellers vil de ikke være motiverede, og kompleksitetsgraden kan i værste fald få dem til at koble sig fra undervisningen. Men efter italesættelsen går de på med krum hals, og det viser sig for det meste, at de kommer til at foretrække den komplekse arbejdsform med tilhørerende større læringsudbytte.