Brian starter først undervisningen, når eleverne er stille

Når 1.m eller andre klasser på Svendborg Gymnasium skal have matematik eller fysik med Brian Nyhus, ved de, at undervisningen først går i gang, når de som elever er stille. For med sin tinnitus har Brian Nyhus lært af bitter erfaring, at han skal tage det stille og roligt – og ikke stå og tysse eller skælde ud på eleverne – for at få dem til at tie stille. For det stresser ham og kan forværre hans tinnitus.

Samtidig har han – udover tinnitus – et lille høretab, som gør, at han ikke kan skelne stemmer, hvis der er støj. Så et lavt lydniveau er afgørende.

”Jeg kører også mere opgaveregning end tavleundervisning, fordi jeg kan registrere, at eleverne bliver mere urolige ved tavleundervisning. De bliver pirrelige og snakkende, og så bliver jeg stresset, og min tinnitus kan blive værre.”

Brian Nyhus’ tinnitus er dels en konstant lav tone, der lyder som en udsugning. Den har han døgnet rundt, men han lægger først mærke til den, når der er stille. Nogle gange bliver den højere og mere skinger, og indimellem bliver den til en højfrekvent tone, der lyder som en 1.000 hertz pauseskærm.

”Når den høje tone rammer, er det så slemt, så jeg ikke kan føre en samtale. Og den kommer ofte, hvis jeg har haft mange bolde i luften, mange elever har brug for hjælp, stiller spørgsmål – eller hvis jeg er i uvante situationer,” fortæller Brian Nyhus.

Høretab giver flest udfordringer
Hos Jesper Schaarup er tinnitussen en konstant højfrekvent tone, som han mere eller mindre har lært at leve med. Indimellem kan tonen give koncentrationsbesvær – især hvis der er stille.

”Min tinnitus melder sig for alvor, når jeg retter opgaver, forbereder mig eller arbejder med skemalægning. For når der er ro, kan jeg få for meget fokus på hyletonen, men tit hjælper det med lidt afledning. Hvis jeg sidder hjemme, kan jeg for eksempel gå ud og hugge noget brænde – eller på anden måde få fokus væk fra hyletonen,” forklarer Jesper Schaarup.

80 procent af mennesker med tinnitus har også høretab, men man ved sjældent, om tinnitussen har medført høretab – eller høretabet har medført tinnitus. Jesper Schaarup har et stort høretab i talefrekvensen, går med høreapparat på begge ører, og i jobbet som gymnasielærer er høretabet klart den største udfordring.

”Jeg informerer altid eleverne om min hørenedsættelse for at etablere en forståelse hos dem. For selvfølgelig giver det nogle udfordringer. I musik når vi har kor, og jeg spiller klaver, så kan jeg høre klaveret og de forreste rækker, men ikke resten. I tysk beder jeg ofte elever om at gentage noget, fordi jeg ikke hører så godt, og det kan skabe en nervøsitet hos nogle elever, fordi de tror, de har sagt noget forkert,” fortæller han.

For høj musik og stressrelateret
Jesper Schaarup har haft tinnitus, høretab og høreapparat, siden han var 18 år.

”Jeg tror, det var en konsekvens af at spille for meget musik for højt og i for små øvelokaler. Jeg havde også hyletonen, før jeg blev 18, når jeg kom hjem fra koncert og skulle sove, men det blev permanent fra omkring 18-årsalderen”.

For Brian Nyhus kom tinnitussen i kølvandet på en stresssygemelding i 2007.

”Eksperterne mente, det var stressrelateret, og i dag udløses den høje enerverende tone ofte af stress. Problemet er bare, at jeg aldrig ved, hvornår det rammer. Jeg kan synes, jeg har haft en rolig dag, men det er ikke sikkert, mine ører synes det samme.”

”Så jeg kan være stabil i 14 dage, og pludselig en fredag, når jeg kommer hjem fra arbejde, begynder den at hyle i højfrekvens, og jeg bliver nødt til at restituere hele weekenden. Så det påvirker også privatlivet.”

Bedst med forberedelse hjemme – og i 1. modul
For at få færrest mulige gener af sin tinnitus er det absolut bedst for Brian Nyhus at forberede sig hjemme i 1. modul og først begynde undervisning fra 2. modul.”Det er ikke, fordi jeg er vild med 4. modul, men for mig er det bedst at have undervisningsfri om formiddagen, så jeg ikke har været udsat for larm og aktivitet, så ørerne er kørt trætte, inden jeg skal forberede mig,” fortæller Brian Nyhus.

Da Jesper Schaarups tinnitus er ”jævnt skidt” hele tiden, som han siger, gør det ingen forskel, om han forbereder sig hjemme eller på skolen.

Hvor Brian Nyhus kan være fuldstændigt smadret og blive nødt til at melde afbud til private arrangementer i kølvandet på studieture og introture, har Jesper Schaarup ingen gener i den forbindelse.

Forholdsregler ved fællesmøder
Til gengæld tager de begge forholdsregler, når der er fællesmøder på skolen. Jesper Schaarup sætter sig altid helt foran midtfor – for at kunne høre mest muligt. Brian Nyhus sætter sig ude i den ene side.

”Jeg kan ikke sidde i midten, for får jeg lyde ind fra begge sider for eksempel af papirer, der bladres i, eller folk der småsnakker, skabes der en lydmur omkring mig, så jeg slet ikke kan høre, hvad der bliver sagt på mødet,” forklarer Brian Nyhus.
For Brian Nyhus er det værste ved tinnitussen, at han aldrig ved, hvornår det rammer. Den evige usikkerhed.

”For mig er hørenedsættelsen absolut det værste, fordi det naturlige forhold mellem elever og lærere i en undervisningssituation kommer under pres. Mit høretab skaber en distance mellem eleverne og mig som lærer,” mener Jesper Schaarup.

Overvejede at stoppe som gymnasielærer
De ser dem selv som levende bevis på, at man sagtens kan være gymnasielærer på fuld tid – med både tinnitus og høretab.

Lige da Brian Nyhus fik konstateret tinnitus, og det var rigtig slemt, overvejede han dog at stoppe som gymnasielærer.

”Jeg tog også en uddannelse som massør, men fik så ansættelse på Faaborg Gymnasium, hvor jeg var lidt på skånekost i otte år, fordi holdstørrelserne er meget mindre, så jeg tit stod med syv elever på et fysikhold og 14 elever på matematik A,” fortæller Brian Nyhus.

Da tinnitussen kom lidt mere under kontrol, søgte han mod Svendborg Gymnasium.

”På det tidspunkt turde jeg godt kaste mig ud i større holdstørrelser, men det første halve år i Svendborg oplevede jeg en opblomstring af min tinnitus – og mange flere tilfælde af den 1.000 hertz hyletone.”

Frygter forværring af hørelsen
Hos Jesper Schaarup er der en frygt for, at en forværring af hørelsen på sigt kan blive et benspænd i jobbet.

”Jeg har et stort høretab, og måske er jeg arveligt belastet, for min far har også dårlig hørelse og tinnitus. Han har lige fået et CI – Cochlaer Implant – indopereret på grund af sin stadigt værre hørelse,” forklarer Jesper og fortsætter:

”Måske bliver det også vejen for mig, men det er bestemt ikke drømmescenariet. For med et CI skal du lære at høre på en helt anden måde, og så bliver det måske for svært at være gymnasielærer.”