Bør gymnasieelever kende til reformationens betydning?

I år fejrer den protestantiske del af Europa 500 års jubilæet for reformationen. På ’mit gymnasium’, som består af HHX og HTX, har vi valgt at bruge en hel dag på at fejre reformationen. Det, synes vi som erhvervsgymnasium, er en super idé, fordi vi kan se, at reformationen medførte, at videnskaben blev sat fri af pavens lænker. Samtidig betød det også, at det økonomiske liv fik en markant opblomstring, som har betydning helt frem til i dag.

Men udover det kan man jo spørge sig selv, hvorfor noget, der skete for 500 år siden, skulle være relevant for vores elever i dag? Det har jeg haft en samtale med filosof og forfatter Peter Tudvad om. Tudvad har i forvejen blandet sig en del i debatten om reformationen ved bl.a. at skrive flere artikler om den. Derfor valgte jeg at spørge ham, om reformationens betydning for gymnasieelever i dag. Tudvad er dog ikke i tvivl om reformationens betydning:

”Gymnasierne i Danmark har bestemt grund til at beskæftige sig med reformationen. Ikke bare er reformationen et af de største nybrud i den europæiske historie, men også en begivenhed, som stadig har betydning for os i dag. Man skal ganske vist ikke tro, at Luther var en art socialpolitisk revolutionær, der kom farende ind fra venstre med et program til demokratisering og liberalisering af de gamle og træge stændersamfund. Men hans reformation fik dramatiske konsekvenser langt op i tiden”.

Det er befriende, at Tudvad ikke (som visse andre), anklager Luther for at mangle fokus på demokratisering, kvinderettigheder, ytringsfrihed o.l.  Man er nødt til at erkende, at Luther også var påvirket af den tid, han levede i, ligesom vi også er påvirket af den tid, vi lever i. Derfor er det en misforståelse, når man anklager Luther for ikke at have en samlet pakke, der ville medføre demokrati i Europa. Men der er meget, der tyder på, at uden Luther og de andre reformatorer ville demokratiseringsprocessen samt den videnskabelige forskning have haft langt vanskeligere kår igennem historien.

Den anden af reformationens milepæle
Reformationen siges at starte, da Luther den 31. oktober 1517 hængte 95 teser imod den daværende kirke op på kirkens egen dør. Men Tudvad mener, at der også er et andet og ligeså afgørende punkt i reformationen, som har betydning for vores samfund i dag.

Det skete, da Martin Luthers forsvarsord blev sagt til Rigsdagen i Worms. De forsøgte ellers at presse Luther til at trække sine bøger tilbage, fordi de var i modstrid med kirken i Rom. Her er det Luthers berømte ord lød: ”Hvis jeg ikke bliver besejret ved skriftens vidnesbyrd (bibelen red.) eller ved åbenbare fornuftsargumenter.”

Og så afsluttede han med: ”Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller bringer frelse at gøre noget mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig, Amen!”

”De ord”, siger Tudvad, ”fik verdenshistorisk betydning, for med dem indførte Luther så at sige nogle helt nye principper for forholdet mellem den enkelte borger på den ene side og staten, kirken og myndighederne på den anden side. Hvis ikke myndighederne kunne begrunde deres direktiver og ordrer på en sådan måde, at de stemte overens med deres eget lovgrundlag – for kirken og kejserriget dengang var dette grundlag først og fremmest Bibelen – skulle borgeren ikke adlyde dem. Og hvis myndighedernes direktiver og ordrer ikke stemte overens med fornuften – hvis ikke de kunne begrunde dem rationelt – så skulle borgeren heller ikke adlyde dem. Det er ganske enkelt en myndiggørelse af individet, som Luther her insisterer på, noget, som mange ellers først mener skete under oplysningstiden langt senere.”

Nu er det ret store ord, Tudvad vælger at bruge om en enkelt mand, så jeg spurgte, hvad Tudvads argumenter er for at give Luthers ord så stor betydning. Tudvad ved dog godt, at det ikke kun skyldtes det, Luther sagde, men ”Det skyldes også, at hans ord fik så stor en effekt og udbredelse, hvad de kun gjorde takket være den relativt nyopfundne bogtrykkerkunst, som han og hans tilhængere langt bedre end modstanderne forstod at benytte sig af. Luther blev ganske vist afhørt af de verdslige og gejstlige myndigheder i Worms, men han forstod udmærket, at det i den sidste ende ikke var dem, der kom til at afgøre hans sag. Det gjorde derimod offentligheden, og offentligheden fik han i tale ved at distribuere sine skrifter i hundredtusindvis, så alle i hele Tyskland – og mange uden for Tysklands grænser – kunne læse dem. På den måde mobiliserede han offentligheden.”
Lige netop det, at Luther havde idéer som folk ønskede at høre og evnen til at benytte den nye teknologi, gør, at Luthers tanker blev udspredt og fik så stor betydning, at vi selv i dag ikke kan tillade os at ignorere ham.

Er reformationen spændende nok?
Nu kan det indimellem være svært at få de unge mennesker til at interessere sig for europæisk historie. Men det, mener Tudvad, er ikke så stort et problem, når det gælder Luther. For den brand og drivkraft, som Luther havde, er i sig selv fascinerende.
”Luthers mod til at stå fast på det, han troede på, kan unge mennesker nok godt forstå i dag. Men de må – ganske som voksne – have meget vanskeligt ved at begribe, at det netop var noget så uhåndgribeligt som hans religiøse overbevisning, han ville dø for.”

For Luther var åbenbart villig for at dø for sin overbevisning. Han vidste, at den tjekkiske præst Jan Hus 100 år før var blevet brændt på et kætterbål, og Jan Hus’ tanker og Luthers var meget lig hinanden. Luther regnede ifølge Peter Tudvad med at lide samme skæbne som Hus og græd på et tidspunkt over, at nogle af hans tilhængere var blevet brændt på bålet som kættere. Men han græd samtidig over, at Gud tilsyneladende ikke havde fundet ham værdig til at blive martyr. Det kan måske være svært for et ungt menneske i en fri verden som vores at forholde sig til. Men spørgsmålet er, om vi som mennesker er stand til at se os selv i en rolle, hvor vi er parate til at miste vores liv for det, vi tror på. Vi kan sikkert godt sætte os ind i, at det kan være vigtigt at kæmpe for den frihed, vi har, og at der kan være tidspunkter, hvor vi også må være parate til at dø for at bevare den frihed. Men det var alligevel noget andet end den frihed, Luther var parat til at dø en kætters død for. En kætters død var på det tidspunkt den værst tænkelige død, fordi det var så voldsom en forbrydelse at være kætter.  Den død var Luther alligevel parat til for sin tro på den evige frelse. Måske skyldes Luthers evne til at være parat til at betale med sit liv, at ”det ikke som sådan var frihed, Luther kæmpede for, men derimod det, han opfattede som sandheden i evighedens forstand”.

Så måske er det ikke uden grund, at vi fejrer 500 års jubilæet for reformationen. Om man er enig med Luther eller ej, så er Luther og de andre reformatorer personer, som, vi er nødt til at erkende, har haft en markant betydning for det samfund, vi har i dag.  Det gælder såvel vores tro og vores menneskesyn samt den videnskabelig forskning og økonomiske udvikling.

Peter Tudvad bor forresten i Tyskland, hvor han arbejder med sit forfatterskab. Han er dog ganske ofte i Danmark, hvor han flere steder er en efterspurgt foredragsholder.