Beløn den gode lærer

Forleden spurgte min søn på ni år, om lærere fik mindre i løn, hvis deres elever dumpede til eksamen. Til det måtte jeg svare: ”Nej desværre, men jeg ville ønske, det var sådan”. Hvorfor så det?
Jo problemet er, at efter OK13, og selv efter den nye gymnasiereform bliver effektueret, så ser det stadigvæk ikke ud til, at lærerne får et øget incitament til at levere bedre undervisning. Med den overenskomst, vi har i dag, og den struktur, gymnasierne har, så kan man faktisk risikere som god lærer at blive straffet med ekstra arbejde, men uden at få mere i løn for det. For hvis man har overskud nok til at levere rigtig gode resultater, så kan det jo skyldes, at man har for meget tid, og så bør man jo få den tid fyldt ud med nogle flere opgaver.

Den gamle overenskomst belønnede desværre heller ikke den gode lærer. I stedet var der en mulighed for at få betaling for ekstra arbejde. Hvilket en god lærer så kunne sige ja til. Desværre belønnede man alt for ofte dårlige lærere, der var parate til at få flere (betalte) undervisningstimer, hvor de kunne levere deres dårlige kvalitet til de stakkels elever. Jeg regner med, der er eksempler på det modsatte, men mine personlige (og subjektive) erfaringer er, at dem, der havde allermest overarbejde, også tit var dem, der leverede den dårligste undervisning. Resultaterne var klasser med store dumpeprocenter.

Heldigvis er de fleste lærere drevet af faglig stolthed og lysten til at undervise. Hvis den type lærere ikke fandtes, så ville vi være ilde stedt i dette land. Men der findes desværre også en gruppe lærere, som er pænt ligeglade med den kvalitet, de leverer i undervisningen, og hvis det går dårligt for deres elever til en eksamen, undskylder de det med, at eleverne er dovne, eller det der er værre. Ok, der findes vitterlig dovne elever, og nogle gange er det også det, der er skyld i, at man dumper, og sådan er det. Men hvis man er vant til, at en trediedel eller mere i ens klasser dumper, så er det altså ikke dovenskab hos eleverne, der er årsagen. Så er det et mønster hos den lærer, som må ændres!

Men om ikke andet ville jeg dog ønske, at Undervisningsministeriet og Christiansborg var i stand til at udarbejde nogle modeller for gymnasierne, som gav lærerne et naturligt incitament til at forbedre undervisningen på en måde, som gav bedre resultater for eleverne. Et system, hvor den gode lærer kan se, at god undervisning også bliver belønnet, og ikke kun i form af glade elever til dimmisionsdagen. Men også et system, som gør, at den lærer, som ikke leverer en tilfredsstillende vare, også kan erfare på den ene eller anden måde, at man enten må tage sig sammen eller finde et andet arbejde.

Som det er i dag, kan vi nemt risikere, at det er de gode lærere, der forlader jobbet for at finde bedre muligheder andre steder. Mens de lærere, som er ligeglade med kvalitet, fortsætter, for hvorfor skulle de finde job på steder, hvor der forventes et minimum af kvalitet. Helt ærligt, burde det ikke være omvendt?

Det her er noget, vi er nødt til at gøre noget ved. For ellers ender vi som det, Woody Allen beskrev i sin film Radio Days, hvor han sagde: ”Dengang jeg var dreng, var det sådan, at hvis man ikke kunne blive andet, så kunne man altid blive lærer. Og de, som ikke kunne blive lærer, var så lærere på min skole. ”

Lige præcis her kunne jeg godt tænke mig at se Christiansborg vågne op på højre- såvel som venstrefløjen og forstå, at hvis man vil give de unge mennesker i Danmark god læring, så starter det ved at give lærerne et incitament til at gøre det bedre. Det ville også tiltrække en gruppe medarbejdere, som har lyst til at udvikle sig og lyst til at undervise. Det har de jo formået i Finland, hvor lærerjobbet er et prestige- og karriereminded job. Hvis de kan gøre det dér, hvad er så til hinder for, at man skulle gøre det her også? Altså lige bortset fra den hindring at politikerne i dag hellere vil spare på uddannelser, end de vil forbedre dem.