Da Morten Sig Møller var barn, sad han ofte bagerst i klasselokalet, når hans far underviste i landbrug og vulkaner på sine VUC-aftenhold, og han blev hevet med til sociale arrangementer på skolen.
I dag er han 27 år og selv gymnasielærer.
”Det har helt klart påvirket mig, at jeg har set min far undervise og set, hvor glad han har været for det,” siger Morten Sig Møller, der siden 1. august 2016 har undervist i samfundsfag og naturgeografi på Vestjysk Gymnasium Tarm.
”Og jeg ved jo fra samfundsfag, hvor svært det kan være at bryde den sociale arv,” siger han med et smil.
I 15 år var hans forældre desuden rejseledere på Korsika om sommeren.
”Så hele mit liv har været præget af formidling,” siger Morten Sig Møller.
For Niels Walter Møller er det en glæde, at hans søn er gået i hans fodspor.
”Morten har en god tilgang til det at være gymnasielærer, og da han altid har interesseret sig for verden omkring sig, har han meget at byde ind med,” siger Niels Walter Møller, der underviser i biologi og geografi.
For ham var det lidt et tilfælde, at han blev gymnasielærer. De første år efter universitetet arbejdede han med naturplanlægning og var blandt andet ansat i Energiministeriet. Men arbejdsløsheden blandt biologer var tårnhøj i begyndelsen af 1980’erne, og i mange stillinger blev man kun ansat for ét år ad gangen.
”Pludselig havde jeg mulighed for at få nogle timer her på skolen. Jeg fik jobbet, fordi jeg var den, der boede tættest på,” fortæller Niels Walter Møller.
Vi møder de to generationer på VUC Aarhus, der efter 35 år stadig er Niels Walter Møllers arbejdsplads. De byder på kaffe i geografilokalet.
Morten Sig Møller har lige overværet en time i samfundsfag på skolen. Han er netop startet i pædagogikum, men en brækket arm har gjort køreturen fra hans lejlighed i Aarhus til gymnasiet i Tarm ret umulig, så han har været sygemeldt nogle dage og har fået lov til at følge noget undervisning på VUC Aarhus i stedet for på hans egen skole.
Går begge veje
Far og søn nyder, at de har geografifaget til fælles. De deler undervisningsforløb og materialer, udveksler tips og låner udstyr af hinanden.
”Vi sparrer meget med hinanden. Vi snakker altid om noget fagligt, når vi ses,” fortæller Morten Sig Møller.
Sådan er det, når ens fag er en stor del af den, man er, siger Niels Walter Møller.
”Jeg kan jo ikke gå uden for en dør, uden at jeg tænker over vindretningen, kigger på skyerne og synes, det er spændende, hvis jeg ser en isfugl ovre ved søen.”
Morten Sig Møller husker især, hvor rart det var at kunne trække på sin fars viden, da han under sin studietid fik nogle vikartimer i geografi på Aalborghus Gymnasium.
”Det var totalt grænseoverskridende. Jeg havde kun læst geografi i et halvt år og vidste slet ikke, hvad en geografitime skulle bestå af. Det var et hf-valghold, og en af kursisterne var 22. Jeg var kun et år ældre,” fortæller Morten Sig Møller.
Siden har han hentet gode råd hos sin far mange gange. Men det går begge veje, påpeger Niels Walter Møller. Trods sine mange års erfaring får han også noget ud af deres faglige fællesskab.
”Forleden ville Morten gerne vide, hvordan jeg griber det an, når jeg underviser i landbrug, til gengæld viste han mig en fransk hjemmeside om befolkningsudvikling, som jeg ikke kendte,” siger han.
Forskellige tilgange
Niels Walter Møllers kone – Mortens mor – er også gymnasielærer. Hun underviser i dansk og fransk på Marselisborg Gymnasium. Så snak om undervisning har altid præget familiens middagsbord, fortæller Morten Sig Møller.
Allerede som yngre bed han mærke i, at forældrene havde forskellige tilgange til arbejdet, og nu, hvor han selv er blevet gymnasielærer, er det endnu tydeligere for ham, hvor forskellige lærertyper de er.
”Min mor er minutiøst forberedt og retter opgaver i timevis derhjemme. Min far bruger mindre tid på at læse nye tekster og rette opgaver. Han trækker mere på erfaringen og er bedre til at sige: Nu er det godt nok.
Til gengæld har han mere arbejde på skolen med at forberede forsøg og øvelser,” siger Morten Sig Møller.
Han forsøger selv at finde en god blanding mellem forældrenes tilgange, men minder, som han siger, nok mest om faderen.
Og far og søn kan da også hurtigt blive enige om, hvad en god lærer er. For dem begge er det afgørende, at man har noget på hjerte, er til stede og får eleverne til at være aktive.
”Jeg går meget rundt blandt eleverne, når jeg underviser, og får noget pingpong i gang med dem. Det er kontakten med eleverne, der er det bedste ved at være lærer,” siger Niels Walter Møller.
Det handler også om at åbne verden for eleverne, tilføjer Morten Sig Møller.
”Jeg vil gerne hjælpe dem med at forstå verden og aflive deres fordomme,” siger han.
Tænker over nedskæringerne
Selvom Niels Walter Møller glæder sig over, at sønnen er blevet lærer, er han også lidt bekymret. For lærerjobbet er langt hårdere i dag, end da han selv valgte det. Arbejdspresset er steget, og fleksibiliteten er blevet mindre, påpeger han.
”Jeg tænker selvfølgelig over, at gymnasiesektoren er ramt af nedskæringer. Stort set alle lærere får i disse år flere hold og skal løbe hurtigere,” siger Niels Walter Møller.
Men han tror, at sønnen har den rette indstilling for at kunne overleve.
”De, der går ned med stress, er ofte lærere, der ikke kan finde ud af at sætte en grænse for deres forberedelse,” siger han og fortsætter:
”Det er afgørende, at man kan finde ud af at sige: Nu er det godt nok! Og det tror jeg, at Morten kan. Man får rigtig meget ud af at forberede sig fra 0 til 2 timer, men man får ikke tilsvarende ekstra ud af at forberede sig fra 8 til 10 timer.”
Selv er Morten Sig Møller ikke så bekymret.
”Det er jo sådan, virkeligheden har set ud, siden jeg startede. Jeg har ikke kendt til andet.”
Hvordan er det at være to generationer, der begge er gymnasielærere? Det spørger Gymnasieskolen om i en interviewserie.
Dette er det andet interview i serien. Læs det første her
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode