Vi går glip af indvandrersprogene

”Dine arabiske sprogkompetencer kan vi ikke bruge til noget.” Det er ifølge lektor Helle Lykke Nielsen det signal, som det danske samfund sender til unge med indvandrerbaggrund. Hun er fagansvarlig for arabisk og ph.d ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.  
”Gennem en del år har man politisk, samfunds- og uddannelsesmæssigt sendt et signal til de unge om at glemme deres arabiske baggrund. Det er så ærgerligt,” siger Helle Lykke Nielsen. 
De fleste fremmedsprog har i dag sværere kår end tidligere. Men for arabisk står det endnu værre til. Engelsk har stadig førertrøjen på hos danskerne, og sammen med tysk, fransk og spansk er engelsk med i gruppen af de fine sprog, oplever Helle Lykke Nielsen. Helt nederst i det danske sproghierarki ligger arabisk langt efter en del fremmedsprog som for eksempel kinesisk og japansk. Det er der flere årsager til. 
”Der er lav status i et indvandrersprog. Det skyldes blandt andet utallige forsøg på at forbinde arabisk med sociale problemer for herefter at gøre alt for at udrydde det,” siger Helle Lykke Nielsen. 
Hun forklarer, at arabisk er blevet dårligt ikoniseret. Det betyder, at arabisk er blevet et ikon for lav social status, høj arbejdsløshed og sociale problemer. Det har blandt andet den tidligere regering og dens støtteparti, men også repræsentanter for den akademiske elite kunne gøre ved gang på gang at fremhæve arabisk som et sprog, der udelukkende tales i Gjellerup eller Vollsmose. 
”Arabisk bliver associeret med socialt svage individer, der ikke kan bidrage til samfundets udvikling. Og i forlængelse af det billede ses sproget som noget, der koster samfundet mange penge,” siger Helle Lykke Nielsen. 
 

Hollandsk frem for arabisk

Ikonisering bliver først rigtig slagkraftig, når den kobles med en anden strategi, som i forskningslitteratur kaldes for udradering eller erasure. Helle Lykke Nielsen giver som eksempel, at den danske regering valgte at afskaffe statsstøtten til modersmålsundervisningen i ikke-europæiske sprog. Derved er det kommunerne, der skal finde penge til sprogundervisningen. Ifølge Helle Lykke Nielsen er det kun tre ud af de tyve kommuner med flest tosprogede børn, som udbyder gratis modersmålsundervisning. Til gengæld kan for eksempel hollandske tilflytteres børn få statsstøttet modersmålsundervisning i Danmark på grund af et EU-krav. Arabiske eller tyrkiske indvandreres børn er ofte henvist til lokale koran- eller privatskoler. Konsekvensen er, at børnenes andetsprogskompetencer bliver udvisket med tiden.  
”Det er sådan et spild. For hvor det måske kun kræver en lille afpudsning nu, så vil næste generation have meget dårligere forudsætninger, når deres forældre ikke taler sproget så godt,” vurderer Helle Lykke Nielsen. 
Det ærgrer forskeren, fordi hun kan se, hvordan erhvervslivet efterspørger kandidater med arabisk eller andre fremmedsprog. 
”Det er ikke fordi, at alle skal læse arabisk på universitetet. Men de unge kan have sproget som en ekstra kompetence. Og det kan give dem gode jobs,” siger Helle Lykke Nielsen. 
På Center for Mellemøststudier læser de studerende ikke kun arabisk. Sproget er enten kombineret med international virksomhedskommunikation, interkulturel pædagogik eller økonomi. 
Helle Lykke Nielsen kan se, hvor eftertragtede kandidaterne med arabisk er, fordi alle kommer hurtigt i job efter eksamen.  

Arabisktalende er illoyale 
Sprogplanlægningen i Danmark i de seneste år har også øget presset på indvandrersprogene, fortæller Helle Lykke Nielsen.  
”I hele sprogscreeningskulturen bliver det fremlagt som om, at sprogtilegnelse er et spørgsmål om enten eller. Det hævdes nærmest, at indvandrersprogene blokerer for at lære dansk,” siger hun. 
Og det på trods af at den myte strider mod meget store dele af national og international forskning om sprogtilegnelse.  
Når sproget bliver gjort til enten eller, sletter man ikke blot indvandrersprogenes betydning for det danske samfund, man gør også sproget til et spørgsmål om loyalitet ud fra devisen: At være dansk vil sige at tale dansk, påpeger Helle Lykke Nielsen. At brugen af dansk forbindes med loyalitet er et eksempel på, hvad man i forskningen kalder fraktal rekursivitet. Det betyder, at man løfter sproglige problemstillinger ud af deres sproglige sammenhæng og bruger dem til andre formål for eksempel politiske, ideologiske eller kulturelle, forklarer hun.

”Sproget er blevet en del af kulturkampen mod islam og muslimer. I stedet for at se indvandrersprogene som kompetencer, der kan komme det danske samfund til gavn i både kommercielle og politiske sammenhænge, og som et nyttigt og intellektuelt stimulerende redskab for tosprogede børn og unge,” siger Helle Lykke Nielsen.

Men holdningen til tosprogethed er ikke konsekvent.

”Når lille Ian taler engelsk, fordi han har en dansk og en australsk forælder, er vi ved at falde ned af stolen af benovelse. Men når lille Fatima taler arabisk, gør staten stort drama ud af det,” siger hun.

Når unge med arabiske forældre vælger at læse arabisk på universitet, har Helle Lykke Nielsen utallige gange hørt selv andre akademikere omtale det som en lettere vej til at blive akademiker. Det kan gøre hende og hendes kolleger harme.

”Når unge vælger at fordybe sig og lægge kræfter i et fag, så burde vi som samfund være glade. Det medfører så mange andre ting udover arabisk. De lærer at forholde sig til komplicerede sammenhænge og får blik for andre kulturer,” siger Helle Lykke Nielsen.

Hun undrer sig over, at man ser anderledes på, når for eksempel lægebørn vælger at læse medicin. Det vækker oftest anerkendelse hos de fleste.

”Når vi nedgør de unges sproglige kompetencer, får de en dårlig selvopfattelse og er mindre læringsparate til andre fag,” advarer hun.

Helle Lykke Nielsen har kigget alle aviser igennem de sidste fem år for at undersøge, hvordan arabisk optræder. Hun fandt frem til, at alle artikler kunne deles op i tre kategorier: Arabisk blev enten brugt som et ikon på lav social status, i et forsøg på at udviske sproget eller i kulturkampdiskussionen. Hun savner de gode historier, som hun dagligt møder.

”Vi har som et lille samfund brug for at åbne os op globalt. Med 280 millioner arabere som nærmeste naboer til Europa og arabisk som det største indvandrersprog i Danmark er sproget selvskrevet som fremmed- og andetsprog,” understreger hun.