Valg: Lærerne skal holde hovedet højt

”Som at befinde sig på en brændende platform!”

Ovenstående er det umiddelbare udbrud fra GL’s 1. næstformand og formand for liste 2, Sigrid Jørgensen, på spørgsmålet om, hvad der har karakteriseret hovedbestyrelsesarbejdet siden seneste valg for to år siden.

”Det har jo været en periode præget af ganske alvorlige emner. Jeg vil ikke sige, at alt og alle går imod os, men det er den fornemmelse, man af og til har siddet med,” siger hun med henvisning til efterdønningerne af OK 13 og de nyligt udmeldte nedskæringer i sektoren.

– Hvad mener du, GL skal gøre for at imødegå de udfordringer?

”Med hensyn til nedskæringerne bliver vi nødt til at sige fra og som gymnasielærere holde hovedet højt. Det må være noget for noget. Lærerne skal have noget igen. Men det nytter omvendt ikke, at vi bare siger nej, nej og nej. Vi bliver nødt til at komme med nogle bud og redde os selv. Historien har vist, at vi ikke skal sætte vores lid til hverken den ene eller anden finansminister.

– Noget for noget, siger du. Der fulgte da lønforhøjelse med OK 13?

”Jeg mener, vi tabte stort ved OK 13, og nu kommer regningen. Vi har det problem, at dels har Christiansborg et billede af os som forkælede, dels har vi sat os i en situation, hvor det kan være hyklerisk at afvise alt og sige ”vi kan ikke spare”, når der på nogle skoler er store overskud. Det er et ledelsessvigt. Vi har fra GL’s side mange gange opfordret til at bruge de penge på kerneydelsen, men vi må også tage vores ansvar, og derfor er opgaven nu at forhandle os til rette.”

Med hensyn til de udfordringer, OK 13 skabte på arbejdstidsområdet, mener Sigrid Jørgensen, at der – trods skærmydsler i kølvandet på OK 13 og konstitueringen af hovedbestyrelsen efter det følgende valg – faktisk har været et godt samarbejde for at prøve at løse problemerne på skolerne og en soleklar enighed om at rejse de voldgiftsager, der er blevet rejst.

– Der blev flyttet nogle stemmer ved seneste hovedbestyrelsesvalg, og du spillede selv en rolle i konstitueringen og det magtskifte, den medførte. Mange medlemmer gav dengang udtryk for et dybfølt ønske om at rulle OK 13 tilbage. Hvad vil du sige til de medlemmer, der måske nu står skuffede over udviklingen?

– Jeg står helt inde for den konstituering og mener fortsat, at det var det eneste rigtige. Man kan måske synes, at der politisk har været en kovending på nogle punkter, men de fleste medlemmer har nok indset den realpolitiske virkelighed. Personligt har jeg aldrig troet på eller givet udtryk for, at OK 13 kunne rulles tilbage. Det ville være en naiv tanke. I stedet har vi kæmpet for projektet med professionel kapital og arbejdet med at skabe en organiserende fagforening. Det er vores eneste håb.”

Fagenes vogter
Liste 2 har siden gymnasiereformen i 2005 haft justeringer af selvsamme højt på dagsordenen. Listen er med Sigrid Jørgensens egne ord måske nok traditionelt blevet opfattet som lidt reaktionær – men det vender hun i dag til at være blevet en fordel.

”Jeg opfatter mig faktisk som formand for en progressiv liste, der altid har kæmpet for de ting, som nu for alvor er ved at komme på dagsordenen – gymnasiet som alment dannende og studieforberedende institution, de ”gammeldags dyder”, om man så må sige. Det er en dagsorden, der er kommet snigende i forbindelse med målstyringsdebatten, og det er selvfølgelig en interessant udvikling fra vores synsvinkel.”

I forbindelse med reformen af reformen eller serviceeftersynet – kært barn har mange navne – er det i høj grad også balancen mellem sprogfagene, en af liste 2’s traditionelle kæpheste, og de naturvidenskabelige fag, der fylder. Sigrid Jørgensen er ikke imponeret af de forslag, der er fremkommet.

”Hvilken gavn har et grundforløb, hvor alle skal have alle naturvidenskabelige fag?  Hvor er de indgange, der fremmer fremmedsprogenes stilling? Det gad jeg godt vide,” siger hun og peger på nogle andre problemstillinger – for eksempel om, hvorvidt kvaliteten af elevernes læring øges med en udvidet heldagsskole?

Samtidig er det i liste 2’s øjne vanvittigt at tilføje et stort ekstra timetal ufinansieret. Ligesom arbejdsmiljøet risikerer at forværres yderligere, da skolerne ikke er indrettet til det. Og så er der det med lønnen. Får alle nu det, de har krav på i forbindelse med merarbejde?

”Vi skal heller ikke give afkald på lokale lønforhandlinger, selv om der skal spares på skolerne,” lyder det fra liste 2’s formand.

Husk kernefagligheden
Sigrid Jørgensen mener selv, at hun som formand for GL’s uddannelsesudvalg i de forløbne to år har fået sat nogle typiske liste 2-aftryk på politikken. Det er en linje, hun vil fortsætte, såfremt valget flasker sig sådan. Det vil blandt andet sige en gymnasiereform, der tunes i forhold til sprogfagene og gymnasiet som dannende og studieforberedende institution og en bevarelse af fagtillægene.

”Jeg tror på princippet om, at de kan fungere som løftestang for lønudviklingen. Hvis de ikke bevares, vil folk søge over i det private erhvervsliv,” mener hun.

Samtidig vil hun stræbe efter at få mange flere skoler med i professionel kapital-projektet, som, vurderer hun, kan få enorm betydning for arbejdsmiljøet.

– Når man ser de forskellige listeudtalelser, kan det som menigt medlem måske være svært at gennemskue, hvor der er større forskelle. Så hvad er forskellen i dine øjne på at stemme på jer og de andre?

”Først og fremmest fordi vi konsekvent arbejder for en højere faglighed. Det har vi altid gjort. Faglighed og dannelse.”

– Det gør de andre vel også? Der er næppe nogen, der vil sige, at de er imod faglighed og dannelse?

”Vi er meget imod alle de popsmarte ord. Synlig læring, flipped classroom og så videre. Hvis vi skal fremme den udvikling i GL, har vi tabt endnu mere. Hvis disse fænomener får overtaget for meget, mener jeg, at man glemmer kernefagligheden.”