Væk med grundforløbet og udbyd htx på almene gymnasier – Mattias Tesfaye overvejer nye tiltag for gymnasiet

Om nogle år kan almene gymnasier måske også udbyde htx, og de naturvidenskabelige studieretninger er blevet styrket. Og måske er grundforløbet afskaffet eller lavet helt om.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og regeringen kommer til efteråret med et udkast til en helt ny praktisk gymnasial uddannelse. I den forbindelse vil Mattias Tesfaye også åbne lovgivning og bekendtgørelser for de treårige gymnasiale uddannelser.

Lige nu overvejer ministeren flere ting, som vil forandre gymnasiet, fortæller han til Gymnasieskolen. Men han understreger også, at der ikke er truffet endelige beslutninger på området.

Htx fylder meget i ministerens tanker, og samtidig adresserer han også, at færre unge vælger naturvidenskabelige studieretninger på det almene gymnasium. De to udfordringer kan meget vel slås sammen i én løsning flere steder i landet, tænker ministeren, som har henvendt sig til Gymnasieskolen for at dele sine tanker om htx.

Tilslutningen til htx er kritisk lav i disse år. I skoleåret 2018/19 valgte 5.500 unge at begynde på htx, mens kun 3.700 valgte uddannelsen sidste skoleår. Det er et fald på 33 procent på fem år.

”Hvis udviklingen fortsætter for htx, så er uddannelsen død i 2035, og det kan vi ikke acceptere,” siger Mattias Tesfaye.

Mattias Tesfaye vil have en politisk diskussion af, hvordan man fremtidssikrer htx og styrker de naturvidenskabelige studieretninger på stx.

”Vi kunne overveje at se på, hvem der kan udbyde htx, og at vi får skabt en stærkere sammenhæng mellem de to uddannelser,” siger ministeren.

I dag forhindrer lovgivning, at et alment gymnasium udbyder htx.

”Jeg tror, vi skal se på en lovgivning, som passer med, at man flere steder i landet ikke har mulighed for at udbyde htx på grund af faldende søgetal og faldende ungdomsårgange. Mange steder i landet er htx reelt set ikke et tilbud, de unge forholder sig til, fordi det ligger geografisk for langt væk. Det er ærgerligt, når vi samtidig kan se, at det også kniber med at få nok elever til at vælge naturvidenskabelige studieretninger på det lokale gymnasium. Her er nogle sammenhænge, vi indlysende ikke får udnyttet på grund af lovgivningen,” siger Mattias Tesfaye.

De stærke htx-miljøer skal bevares
Han understreger dog, at han på ingen måder er ved at nedlægge htx som en selvstændig uddannelse. Tværtimod.

” Jeg er optaget af, at de stærke htx-miljøer, der er opbygget for eksempel i Sukkertoppen i Valby og andre steder i landet, kan fortsætte. Vi skal fremtidssikre htx,” siger han.

– Vil regeringen foreslå, at htx fremover kan udbydes af stx?
”Den endelige model har vi endnu ikke lagt os fast på i regeringen. Og vi vil i efteråret ikke fremlægge en helt færdig model. Vi har behov for at diskutere det her både med dem, som udbyder stx og htx, og selvfølgelig også de politiske partier. Men jeg vil gerne varsle, at en fremtidssikring af htx også vil indgå som en del af et nyt institutionslandskab for fremtidens ungdomsuddannelser.”

– Overvejer du at lægge stx, hhx og htx sammen til én treårig gymnasial uddannelse?
”Jeg kan godt lide, vi har forskellige gymnasieuddannelser. Og det er mit indtryk, at de unge godt kan navigere i det. De ved godt, at på hhx har man virksomhedsøkonomi, og at man på htx arbejder i laboratoriet. Men i provinsen vil vi gerne derhen, at de unge går ind i den samme bygning om morgenen, men at de tager forskellige gymnasieuddannelser, når de går ind i klasselokalerne,” siger Mattias Tesfaye.

Og så vender vi tilbage til grundforløbet, som ministeren nu for første gang, siden han tiltrådte som minister, er klar til at diskutere.

”Der er rigtig mange lærere og elever, som har en opfattelse af, at grundforløbet ikke fungerer efter hensigten. Vi er nødt til at have en smule respekt for, at de mennesker, som arbejder med grundforløbet, ikke mener, det er gavnligt,” siger Mattias Tesfaye.

Han indrømmer dog også, at man i regeringen ikke har diskuteret grundforløbet.

”Men min egen oplevelse efter at have besøgt mange gymnasier er, at både lærere og elever mener, at grundforløbet reelt set mere bliver brugt som et valg af venner frem for studieretning,” siger ministeren.

Han understreger dog, at han har brug for mere ”solid fakta” om grundforløbet, før regeringen vil være i stand til at sige, hvad den mener.

Det nuværende grundforløb blev indført i 2017 ved den seneste gymnasiereform blandt andet med den begrundelse, at politikerne gerne ville have, at eleverne blev introduceret til flere forskellige studieretninger, før de traf et valg. Politikerne drømte om, at flere elever valgte studieretninger med naturvidenskab og fremmedsprog.

Det er ikke lykkedes, og det vil Mattias Tesfaye også gerne gøre noget ved, når gymnasieloven skal åbnes til efteråret.

”Der er flere diskussioner, som presser sig på. Vi skal tale om studieretningsgymnasiet, hvor for mange elever efter min mening vælger samfundsfag på højt niveau, og for få vælger fortsættersprog og naturvidenskabelige studieretninger,” siger Mattias Tesfaye.

Han nævner også, at regeringen vil se på reformkommissionens forslag om at indføre et ekstra obligatorisk A-fag i gymnasiet. Og så overvejer regeringen også at indføre højere adgangskrav til gymnasiet.

”Samlet set bør de her diskussioner handle om, at vi på stx skal give fagligheden en politisk krammer og sikre os, at de ambitioner, vi har for stx, indfries. Vi kommer ikke med et helt færdigt bud på dette område til efteråret, vi vil gerne tale med de politiske ordførere og sektoren om det, før vi træffer endelige beslutninger,” siger Mattias Tesfaye.