Uskøn talkrig endte uafgjort

Politikerne havde netop skrevet under på den samme aftale, men det lød ikke sådan, da de trådte ud ad døren til Undervisningsministeriet for at fortælle om for­liget om en ny gymnasiereform.

Socialdemokraten Annette Lind og Dansk Folkepartis Marie Krarup stod endda og mundhuggedes for åbent kamera, mens de samtidig erklærede, at de var rigtig glade for aftalen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og de borgerlige partier lagde vægt på, at de har strammet op på kravene for at komme i gymnasiet.

“Vi har lavet en model, som signalerer, at gymnasiet er en boglig uddannelse, hvor man skal have 5 i karaktergennemsnit i 8. og 9. klasse,” sagde Ellen Trane Nørby, da forliget var underskrevet.

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, lagde derimod vægt på, at eleverne kan komme på gymnasiet med et karaktergennemsnit på 02 til afgangseksamen i 9. klasse.

“Jeg er rigtig glad for aftalen. Hvis man er uddannelsesparat, er det elevernes eget valg at komme på gymnasiet, hvis de lever op til et karakterkrav på 02,” sagde hun.Både de borgerlige partier og Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre kan have ret i, at de har fået en sejr i forhandlingerne. Til gengæld kan aftalen ligne et nederlag for elever og forældre, som måtte ønske sig enkle og let forståelige adgangskrav til gymnasiet.

De borgerlige partier har opnået en sejr ved, at kriterierne for uddannelsesparathedsvurderingen skærpes, så eleverne skal opnå et gennemsnit på 5 i deres standpunktskarakterer i 8. og 9. klasse for at komme i gymnasiet og 4 for at begynde på hf.

Derimod har de “røde” forligspartier opnået en sejr ved, at kravet til de afsluttende prøver i grundskolen endte med et gennemsnit på 02 – samme krav som til erhvervsuddannelserne.

Joker i forhandlingerne
Et 5-tal lyder måske af meget, i betragtning af at blandt andre Socialdemokraterne har sagt, at de ikke kunne gå med til mere end et adgangskrav på 02.

Forvirringen skyldes dog, at uddannelsesparathedsvurderingen blev en joker i forhandlingerne.   

I 2013 lavede den daværende socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini en bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurderingen. Her blev det skrevet ind, at eleverne skal opnå et gennemsnit af standpunktskaraktererne i 8. klasse på 4 for at komme i gymnasiet.

I princippet er kravene til eleverne således “kun” steget fra 4 til 5.

Andre veje til gymnasiet
For at gøre tingene mere komplicerede er forligspartierne også blevet enige om andre scenarier for at komme i gymnasiet eller på hf.

Hvis en elev ikke lever op til uddannelsesparathedsvurderingen, men derimod får et karaktergennemsnit på 6 ved de afsluttende prøver i folkeskolen, har han krav på at komme på gymnasiet.

Og så er der en vigtig tilføjelse: Alle elever har krav på at komme til optagelsesprøve på et gymnasium, uanset om de er uddannelsesparate eller ej.

Et af de vigtige  spørgsmål for gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre i forbindelse med adgangskravene er, hvad det vil betyde for optaget af elever i 2019, hvor de nye adgangskrav træder i kraft.

Også her er der forvirring. Undervisningsministeriet har foretaget en beregning, som viser, at ni procent af de elever, som blev optaget på gymnasiet og hf i 2014, ikke ville leve op til de nye krav. Men, men, men – i det tal er der ikke taget højde for, hvor mange elever der vil blive optaget via en optagelsesprøve.