Universiteter og erhvervsliv: Studenter er for dårlige til fremmedsprog

Landets gymnasieelever er ikke gode nok til at tale og skrive tysk, fransk og spansk. Skal en ny reform styrke elevernes kompetencer i fremmedsprogene, er der især brug for at øge fokus på selve sprogindlæringen.

Sådan lyder meldingen fra flere af landets universiteter og Dansk Industri (DI).

”En ny gymnasiereform bør have mere fokus på selve det at lære sproget, så eleverne kommer til at tale og skrive ret flydende og nogenlunde korrekt – så hellere give lidt køb på litteraturanalysen,” siger Jens Erik Mogensen, der er prodekan på Københavns Universitet og tidligere institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk.

Grammatikken halter
Det sproglige niveau i fremmedsprogene, som landets studenter når op på i dag, er ganske enkelt ikke godt nok, mener Jens Erik Mogensen. Han har i 10 år været ekstern censor ved studentereksamen i tysk.

”Det er forbavsende få elever, der har et flydende sprog. De laver gennemgående ekstremt mange fejl. Generelt halter grammatikken så meget, at det går ud over kommunikationen,” siger Jens Erik Mogensen.

Også Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet, mener, at man bør styrke elevernes evne til at begå sig på sprogene. Men læsning af tekster skal stadig være en stor del af undervisningen, mener hun.

”Jeg er helt enig i, at der er brug for, at eleverne får trænet deres mundtlige og skriftlige færdigheder mere. Men vi skal passe på, at vi ikke deler tingene op og anskuer sprog og grammatik som én del og litteratur som en anden del. Sprog og indhold er ikke modsætninger. Tekstlæsning er rigtig vigtigt. Det er en motivationsfaktor, at man kan læse tekster,” siger Hanne Leth Andersen.

De to universitetsfolk sidder begge i den sprogtænketank, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) netop har nedsat. Den skal komme med anbefalinger til, hvordan man styrker elevernes sproglige kompetencer.

Læs: Ny tænketank skal undersøge sprogfagenes krise

Taber elever
Det samme gør Charlotte Rønhof, der er underdirektør i DI. Også hun bakker op om at styrke den basale sprogindlæring i gymnasiet.

”I folkeskolen handler undervisningen i fremmedsprog primært om at kunne begå sig på sprogene. Men det fokus fortoner sig i gymnasiet, og det er super ærgerligt. Jeg tror faktisk, at vi taber nogle elever i dag, fordi vi tilbyder en undervisning, der rammer ved siden af deres behov,” siger Charlotte Rønhof og tilføjer:

”Flertallet har jo netop primært brug for at kunne begå sig på sprogene. Hvis man gør det til hovedfokus, vil væsentligt flere elever få appetit på sprog – og måske vil det endda få nogle til at hæve et sprog fra B- til A-niveau.”

Det handler ikke om at sænke niveauet i undervisningen, understreger hun.

”Tværtimod. Skal man kunne læse, tale og skrive et sprog, er der en stor basisviden, der skal være på plads.”

Alle skal ikke kunne det samme
Jens Erik Mogensen efterlyser desuden, at en ny reform gør det muligt at variere indholdet i det enkelte sprogfag i forhold til den studieretning, det indgår i.

”Det skal være mere fleksibelt end i dag. Alle skal ikke igennem det samme. I nogle studieretninger, for eksempel de naturvidenskabelige, er det måske nok, at eleverne læser fagtekster. I andre skal de også selv kunne udtrykke sig,” siger Jens Erik Mogensen.

Det giver rigtig god mening, mener Charlotte Rønhof fra DI.

”Dels tror jeg, at det vil gøre eleverne gladere for sprogfagene, dels vil de blive vant til at læse fagtekster på andre sprog end engelsk. Det får de brug for, når de skal læse videre,” siger hun.

Hanne Leth Andersen er også med på tanken om at tone indholdet af sprogfagene. Men det vil være svært at realisere, vurderer hun.

”Når vi fremover gerne vil have færre studieretninger, tror jeg, det bliver svært at lave en individuel målsætning for hver enkelt studieretning – og samtidig favne alle elever,” siger Hanne Leth Andersen.

Dårligt samspil
Jens Erik Mogensen mener, at fremmedsprogene og de øvrige fag i det hele taget skal spille meget bedre sammen, end de gør i dag.

”De andre fag skal integreres meget mere aktivt i sprogundervisningen. Eleverne skal læse tekster, der er relevante for deres andre fag, på det pågældende sprog. Så bliver det tydeligt for dem, at de rent faktisk kan bruge sproget til noget,” forklarer Jens Erik Mogensen.

Hanne Leth Andersen er enig. Men det skal gå begge veje, understreger hun.

”Det er vigtigt, at de andre fag ikke har ’indholdet’, og så er sprogfagene bare sprogfag. De andre fag skal også bruge sproget og vise, hvorfor sproget er relevant,” siger Hanne Leth Andersen.

Ikke nok med engelsk
Siden gymnasiereformen i 2005 er der sket et voldsomt fald i antallet af elever, der har tre fremmedsprog – fra 41 procent i 2005 til 1 procent i 2013. Til gengæld er der sket en stigning i antallet af elever, der to fremmedsprog på A-niveau – fra 13 procent i 2005 til 33 procent i 2013. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Det er ”meget trist og et stort tab”, at så få studenter i dag har tre fremmedsprog, mener Jens Erik Mogensen.

”Det er godt for samfundet, at man som borger har en bred sprogbeherskelse. Sprog er nøglen til andre kulturer. Det er godt at kunne engelsk, men det er ikke nok, hvis vi vil kunne forstå hinanden og vores egne rødder,” siger Jens Erik Mogensen.

Han foreslår, at elever med tre fremmedsprog fremover skal kunne gange deres eksamensgennemsnit med 1,03 – ligesom de kan, hvis de har et ekstra fag på A-niveau.

”Eleverne skal have et incitament til at vælge tre sprog,” siger Jens Erik Mogensen.

Og så er der ifølge Charlotte Rønhof brug for en holdningsændring – ligesom den de naturvidenskabelige fag har oplevet.

”Før var det nørderne, der valgte fysik og kemi. I dag er det sejt. Det skal være lige så sejt og prestigefyldt at vælge en sproglig studieretning,” siger hun.

Det ventes, at regeringen indenfor kort tid fremlægger et udspil til en ny gymnasiereform.