Artikel
Unge skal udfordres i deres uddannelsesvalg
No image

Unge skal udfordres i deres uddannelsesvalg

5 skarpe

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

 

Unge skal udfordres i deres uddannelsesvalg

 

 

Mens de unge strømmer til gymnasierne, lider erhvervsuddannelserne under ?negativ omtale og lav status blandt de unge, mener direktør for EUC Nord i ?Hjørring A. Neil Jacobsen.

 

 

Tekst: Johan Rasmussen

 

 

Mener du generelt, at erhvervsuddannelserne får negativ omtale??Mediebilledet er præget af negative historier om erhvervsuddannelserne. For nylig offentliggjorde Undervisningsministeriet, at der i 2011 var indgået 47.000 uddannelsesaftaler (en erhvervsuddannelse gennemføres på baggrund af en uddannelsesaftale med en praktikplads, red.), men jeg så ingen medier omtale det tal. Til gengæld bliver det hele tiden omtalt, at der mangler praktikpladser. Fra en undersøgelse, som for nylig blev offentliggjort af Dansk Industri (DI), fokuserede pressen på, at 29 procent af de unge forbinder erhvervsuddannelser med lav status, ikke på, at 71 procent forbinder uddannelserne med middel eller høj status.??Skal medierne ikke fortælle, hvis der mangler praktikpladser??Der skal gøres opmærksom på, at der er et problem, men samtidig kan negativ omtale være selvforstærkende og få de unge til at vælge erhvervsuddannelserne fra og få de unges forældre og studievejledere til at sige, at de nok hellere må vælge gymnasiet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik et mere nuanceret billede af erhvervsuddannelserne, for eksempel at der faktisk er rigtig mange, som får en praktikplads. Problemet er – og det viser prognoser fra mange brancheorganisationer – at om få år vil der mangle faglærte. Det går ud over den enkelte, som ikke kan få fat i en vvs-mand eller en mekaniker, og hele samfundet, som vil mangle faglærte til at bygge huse og broer.??Bærer I ikke selv et ansvar, hvis erhvervsuddannelserne har et dårligt image??Jo, og vi arbejder også hårdt hver dag på at skabe spændende, udfordrende og interessant undervisning og for, at vores elever går herfra med gode historier. Jeg synes, vi på lokalt plan er gode til at få omtale af vores spændende projekter. Men ude i verden bliver vi altid forbundet med mangel på praktikpladser og frafald. Samtidig kæmper vi med, at de unge nemt lader sig påvirke, og hvis det blandt de unge betragtes som mindre værd at tage en erhvervsuddannelse end at gå i gymnasiet, så er der mange, som vælger gymnasiet.??Hvorfor er det et problem, at de unge vælger gymnasiet frem for erhvervsuddannelserne??Det er ikke et problem, at de går på gymnasiet, det er altid godt, når de unge vælger en uddannelse. Men når vi står i en økonomisk situation, hvor det er et spørgsmål, om vi har råd til velfærd, er det værd at understrege, at 10 procent af de unge fra gymnasiet ender som ufaglærte, og 10 procent går i gymnasiet og tager derefter en erhvervsuddannelse. De unge skal udfordres i deres valg, så de også kan se nogle gode karriere- og videreuddannelsesmuligheder i en erhvervsuddannelse.??Hvad mener du med, at det almene gymnasium nyder godt af tidsåndens forståelse for ungdomsuddannelse som en social begivenhed??Gymnasieelever er også målrettede og arbejder hårdt. Men det sociale fylder rigtigt meget i gymnasiet, og det passer godt til denne generation af unge og deres syn på livet. Gymnasierne fremhæver selv studiemiljøet, aktiviteterne og det sociale liv som specielt attraktivt. Men hvis en større andel af de unge vælger ungdomsuddannelse på grund af studiemiljø, kan konsekvensen være, at flere ender uden job i sidste ende.

 

 

Direktør for EUC Nord i Hjørring A. Neil Jacobsen skrev i et længere debatindlæg i nordjyske.dk, at erhvervsuddannelserne lider under dårlig omtale og forbindes med mangel på praktikpladser, mens de almene gymnasier nyder godt af "tidsåndens forståelse for ungdomsuddannelser som en social begivenhed". Gymnasieskolen har bedt ham uddybe.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater