Unge ambitiøse kvinder rammes oftest af stress

Skoleåret er knap nok begyndt, og så skriver gymnasieskolen.dk allerede om stress og arbejdspres, tænker mange læsere måske.

Formålet med denne artikel er dog ikke at male fanden på væggen, men tværtimod at forebygge at lærere i dette skoleår skal opleve, at arbejdspresset vokser dem over hovedet og måske ligefrem ender hos en psykolog.

Sidste skoleår steg antallet af lærere, som blev henvist til psykolog via rådgivningen hos Danske Underviserorganisationers samråd (DUS), som GL er med i. 191 lærere blev henvist til en psykolog, efter de havde henvendt sig til DUS, hvilket er en stigning på 32 procent i forhold til skoleåret 2012/2013. Næsten tre ud af fire af dem var kvinder. Den aldersgruppe, som oftest blev henvist til psykolog, var de 31- til 40-årige.

Læsset vælter
Rådgiver på DUS Birthe Hansen fortæller, at arbejdspresset er den klart største faktor, der får læsset til at vælte for dem, og hun fortæller, at mange af dem, som læsset vælter for, er unge kvinder med et højt ambitionsniveau.

”Det er undervisere, der er glade for deres fag og arbejde, og som vil gøre det rigtigt godt. Selv om undervisningen går godt, fokuserer de på de to elever i klassen, som måske kunne få lidt mere ud af den,” siger hun.

Stigningen i telefonopkald sidste år tillægger hun især en enkelt faktor: På nogle skoler brugte ledelsen den nye overenskomst til at uddele flere undervisningstimer og opgaver til den enkelte. Hun understreger dog også, at lærere før bukkede under for arbejdspresset og behøvede rådgivning og psykologhjælp for at komme videre.

Sådan går det galt
Birthe Hansen har talt med adskillige lærere og kan derfor tegne et generelt billede af en typisk lærer, som ringer til rådgivningen på grund af et for stort arbejdspres.

Som skrevet er det ofte kvinder i 30’erne. De begynder skoleåret med høje ambitioner for deres undervisning og stiller krav til sig selv om at undervise kreativt, på en ny måde og også gerne med deres eget skræddersyede undervisningsmateriale. I løbet af kort tid får de meget travlt, og de tænker på deres arbejde hele tiden. De arbejder om aftenen og om søndagen, og de tjekker deres mail om morgenen, når de vågner. Uanset hvor godt de gør det, kan de hele tiden finde steder, hvor de kunne gøre det endnu bedre.

Når det har stået på i en periode, får de svært ved at sove om natten.  De bliver trætte om dagen, de bliver følsomme og anspændte. Nogle er bange for at begynde at græde eller bryde sammen i undervisningen, hvis der opstår en situation, som de ikke er forberedt på. Så for at undgå den situation, forbereder de sig på alt, hvilket betyder endnu mere arbejde.

En kollega, som lægger en hånd på deres skulder og spørger, hvordan det går, kan i sig selv være nok til, at filmen knækker. Den beskrevne lærer er med andre ord blevet godt og grundigt stresset.

Birthe Hansen spørger ofte lærerne om, hvornår de sidst lavede noget med deres kæreste eller ægtefælle? Spørgsmålet sætter tingene på spidsen, da der kan være gået flere måneder, hvor de ikke har lavet andet end at arbejde eller at tænke på arbejde.

Birthe Hansen forklarer, at der ofte er tale om et organisatorisk problem på arbejdspladsen, og at planlægningen er ”skæv” med rigtig mange tværfaglige opgaver og arbejdsopgaver i efteråret, og at tildelingen af hold måske har været urealistisk

”Det faktum er dog næsten væk i den stressede lærers bevidsthed på det tidspunkt. De tager hele arbejdsopgaven på sig og føler sig alene ansvarlig for det hele,” siger Birthe Hansen.

Forebyggelse begynder nu
Birthe Hansen mener, at begyndelsen af skoleåret er en god anledning til at forebygge, at lærere havner i en negativ spiral af arbejdspres og stress. Ledelsen, den enkelte og kollegerne har alle en rolle i den indsats.

”Ledelsen skal gøre det legalt at snakke om arbejdspres, hvornår er nok nok? Hvordan undgår vi, at arbejdet udvikler sig til at være grænseløst? Ledelsen skal fortælle, at man ikke skal yde 110 procent,” siger Birthe Hansen.

Hun mener også, at ledelsen skal initiere, at kollegerne snakker indbyrdes sammen om arbejdspres. På den enkelte skole skal der være en kultur, hvor lærerne har tillid til deres leder, og hvor døren står åben til at tage en snak, inden arbejdspresset bliver for stort.

Det taler vi ikke om
Det er dog nemmere sagt end gjort. Nogle af de lærere, som ringer ind, arbejder på skoler, hvor lederen er en del af problemet, eller hvor lederen i hvert fald ikke er med til at skabe en kultur, hvor det er legalt at tale om arbejdspres som et problem.

”På nogle skoler er der en kultur, hvor det ikke er velset at tale om, at man har problemer med at håndtere sit arbejde,” siger Birthe Hansen.

Hun hører fra lærere, at ledelsen lægger vægt på at være et konkurrencedygtigt gymnasium, som tiltrækker elever, og her passer fortællingen om stressede lærere ikke så godt ind.

Derudover er der ganske enkelt også forskel på ledere. Nogle er dygtige til at initiere et godt psykisk arbejdsmiljø og skabe tillid, mens andre ikke oplever det som vigtigt. Nogle spotter en lærer, som er ved at gå ned med stress, før det er for sent, mens andre ikke interesserer sig for det psykiske arbejdsmiljø.

Birthe Hansen understreger dog også, at det langt fra kun er ledernes ansvar, at den enkelte har et godt og sundt arbejdsliv, og at den enkelte kobler af i fritiden.

”Det er meget vigtigt, at du sørger for at holde pauser, at du holder hele fridage, at du sørger for at tage på en tur med din kæreste, at du spiser en middag med dine venner, at du skaber oaser for dig selv,” siger Birthe Hansen.

Det kan være nemmere sagt end gjort, men det er nødvendigt at erkende, at du ikke kan yde det optimale til hver eneste undervisningstime, mener rådgiveren.

Tal med dine kolleger
Kollegerne spiller også en stor rolle. Nogle af de lærere, som ender i DUS-rådgivningen og sidenhen hos psykolog, har ikke talt med kollegerne om, hvordan de har det.

”Det er en stor lettelse at tale med andre, for på den måde bliver stress et operationelt problem. Når du ikke taler med kollegerne om, at du er presset, kan det virke som om, at kollegerne bare kører med klatten, og det er dig, der er noget galt med,” siger Birthe Hansen.

Ledelsen betyder mere i dag
Poula Jakobsen er psykolog og behandler de lærere, som bliver henvist fra DUS. Hun har siden 1970’erne beskæftiget sig med skoler, lærere og undervisning.

Hun mener, at ledelsen på godt og ondt betyder mere for det psykiske arbejdsmiljø, siden den nye overenskomst trådte i kraft for et år siden.

”Ledelsen er blevet en større autoritet, og ikke alle ledere forvalter deres rolle lige godt,” siger Poula Jakobsen, som dog på den anden side også mener, at mange ledere gør det godt. Eller med andre ord, mange skoler skaber ikke klienter til psykologpraksissen.

Hun kan også genkende den meget ambitiøse kvinde, som på et tidspunkt knækker på grund af arbejdspresset. Det er dog nemmere sagt end gjort, at de ikke skal være for ambitiøse.

”Det er mennesker, som har læst på universitetet i mange år og har lagt mange kræfter i at blive fagligt dygtige, så vil de også gerne gøre det godt,” siger psykologen.

Stor forskel på eleverne
Udviklingen i gymnasiet og hf i de senere år kan også være en medvirkende årsag til, at flere bliver stressede. For eksempel er elevgruppen nogle steder blevet mere krævende, der er blevet større forskel mellem eleverne, nogle er meget lidt boglige, mens andre er meget dygtige og ambitiøse.

”Hvis læreren ikke kan løfte eleverne op på det niveau, som hun føler, hun burde, kan hun tænke, duer jeg ikke til det her?” siger Poula Jakobsen.

Hun giver derfor et generelt råd til lærerne: ”Tænk over, hvilke betingelser du har at arbejde med, og læg dit ambitionsniveau, så det passer med dem.”

Hun sender også opfordringen videre om at tale med kollegerne, så man ikke står alene med presset.

”Det er dog vigtigt ikke kun at fokusere på det negative, så man havner i en grøft, hvor det hele er skidt. Der er risiko for at skabe en kultur, hvor man hiver hinanden ned, og det hjælper ikke den stressede,” siger Poula Jakobsen.