Ungdomsforsker: Unge vælger gymnasiet for at undgå blindgyde

Unge er bange for at vælge for specifikt og frygter at træffe et forkert valg, når de søger ind på en ungdomsuddannelse. Derfor vælger flere en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Det er en af konklusionerne i ungdoms- og uddannelsesforsker Tilde Mette Juuls ph.d.-afhandling fra Center for Ungdomsforskning om motiverne bag unges valg af ungdomsuddannelse.

“Unge er optaget af, at de ikke vælger en blindgyde, når de vælger uddannelse. Der skal stadigvæk være en mulighed for at vælge om. Det oplever de, at gymnasiet giver større mulighed for. De mener også, at stx giver flere muligheder end htx og hhx, men det er langt hen af vejen en myte,” fortæller Tilde Mette Juul, som blandt andet har interviewet en lang række unge om deres uddannelsesvalg.

Færre unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse. Det er et problem, mener regeringen og flere partier i Folketinget. Med erhvervsskolereformen fra 2015 og et udspil om erhvervsuddannelserne i 2018 har man forsøgt at vende tendensen.

Ifølge Tilde Mette Juul er der blandt de unge en opfattelse af, at gymnasiet er en bedre og mere prestigefuld uddannelse, der giver dem flere muligheder i fremtiden. Det er ikke en ny tendens, at unge gerne vil i gymnasiet, forklarer hun. Ifølge Tilde Mette Juul er det vigtigt for de unge, at de kan videreuddanne sig. Den mulighed opleves som sværere, hvis man tager en erhvervsuddannelse, fortæller hun.

Risiko for fiasko
Tilde Mette Juul forklarer, at de unge er påvirket af, at uddannelse bliver set som et vigtigt middel til succes og det, som samfundet skal leve af. Det er ifølge hende med til at forklare, hvorfor de unge gerne vil kunne videreuddanne sig.

“Uddannelse er ikke længere bare en mulighed, som den enkelte har, men det er i høj grad blevet en nødvendighed. Der er en potentiel risiko for fiasko, hvis man ikke har en uddannelse, og det ser de unge. Derfor er en lang og succesfuld uddannelse noget, der fylder hos dem,” forklarer hun.

I sin forskning har Tilde Mette Juul set, hvordan der i samfundet og fra politisk side er det, hun betegner som en “snæver forståelse af rationalitet”. Det rationelle valg er, at man helst skal tage den lige vej, der giver mest nytte og mindst mulige omkostninger for samfundet. Ifølge Tilde Mette Juul har den forståelse betydning for, hvad de unge oplever, at man kan have som motiv for sit uddannelsesvalg, og hvordan de unge vælger. Det betyder blandt andet, at de bliver bange for at vælge forkert.

“Det er paradoksalt, for man vil gerne have unge hurtigt og lineært gennem en uddannelse, men ved at man presser dem til det, gør de unge det modsatte og bruger længere tid på uddannelse,” siger hun.

De unge kan for eksempel udskyde deres valg ved at vælge 10. klasse eller stx, fordi de derved kan undgå at vælge noget, der er alt for specifikt. På den måde holder de unge flere døre åbne og kan udskyde det specifikke valg med tre år, forklarer Tilde Mette Juul.

Interesse fylder for meget
En anden væsentlig årsag bag de unges valg, som Tilde Mette Juul har identificeret, er forestillingen om, at man skal vælge uddannelse på baggrund af sine interesser.

“Det er noget, der bliver dyrket i vejledningssystemet. De unge får en opfattelse af, at man skal have en interesse for at kunne vælge. At det er vigtigt, at man vælger noget, man interesserer sig for,” siger Tilde Mette Juul.

Det er med til at presse de unge, der ikke ved, hvad deres interesser er, og som ikke er klar til at træffe et specifikt valg på den baggrund. Det kan være en anden forklaring på, at færre unge vælger en erhvervsuddannelse, fortæller Tilde Mette Juul. Hun er kritisk over for, at uddannelsesvalg på baggrund af interesser bliver talt op.

“Det kommer til at fylde uforbeholdent meget. I stedet kan man sige til de unge, at det kan blive deres interesse, eller at ens uddannelse og job ikke behøver være det, som man interesserer sig allermest for. Det kan man jo også lave i sin fritid,” siger hun.

Tilde Mette Juul mener desuden, at hvis politikerne vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, bør de stoppe med at problematisere, at færre vælger det.

“Unge får en opfattelse af, at der er noget galt med erhvervsuddannelserne, siden ingen vil gå der. Det ville måske hjælpe, hvis man lod være med at have så stort fokus på det, og i stedet fortalte gode historier om erhvervsuddannelserne,” fortæller hun.

9. klasses eleverne har ansøgningsfrist på ungdomsuddannelserne den 1. marts.