Undervisningsminister: Gymnasier har for stor berøringsangst

Organisationerne omkring gymnasierne har berøringsangst overfor at tale om udfordringerne med unge med ikke-vestlig baggrund. Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Udmeldingen kommer, efter at både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har kritiseret Undervisningsministeriets undersøgelse af demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne.
Kritikken gik blandt andet på, at undersøgelsen var tendentiøs, og at den udstillede muslimske elever. Men nu tager undervisningsministeren til genmæle.

“Jeg ærgrer mig over, at organisationerne kaster sig over en enkel fortolkning i stedet for at sige: Hvad kan vi selv gøre for at belyse de her problemer, hvilken forskning og undersøgelser bør vi sætte i værk? For vi skal belyse problemerne. Det går ikke, at der er så stor berøringsangst for at finde ud af, hvad problemerne er,” siger Merete Riisager til gymnasieskolen.dk.

Hun fortsætter:

“Man kan altid diskutere afviklingen af en undersøgelse, men det her er kun én undersøgelse – den første af sin art. Den beskriver ikke hele virkeligheden, derfor tror jeg også, at der bliver behov for flere undersøgelser, der går i dybden med de kultursammenstød, vi oplever i de her år.”

Hvem siger, at der er kultursammenstød?

“Der er beretninger om kultursammenstød fra de skoler, hvor der er mange unge med ikke-vestlig baggrund. Når jeg taler med de rektorer, som har de her udfordringer, så beskriver de klart kultursammenstød, og det gør de på forskellig vis,” siger Merete Riisager og tilføjer:  

“Det er jo blandt andet derfor, der er en stor efterspørgsel på at få fordelt de elever på en anden måde. Man kan ikke forlange problemet løst, hvis man samtidig ikke vil være med til at belyse problemerne. De kultursammenstød, som der er, går jo ikke væk, fordi man laver en anden fordelingsnøgle.”

Anden elevfordeling løser ikke problemet
Hvad ser du som den største udfordring for demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne?

“Det er en kompleks problemstilling, der handler om, at der kommer nogle unge mennesker, der har helt forskellige kulturbaggrunde, forskellig opdragelse og forskellige perspektiver på individets stilling i forhold til gruppen og familien, ytringsfrihed og på troens placering i samfundet. Vi er nødt til at få det hele frem, hvis vi skal løse det. Vi kan ikke bare løse det ved at fordele eleverne anderledes,” siger Merete Riisager.

Undervisningsministeren fortæller, at hun vil arbejde videre med problemstillingerne og invitere gymnasieskolens parter, for at de kan biderage med løsninger.

“Men den position med at man ikke vil tale om problemerne, den går ikke. Vi er nødt til at invitere parterne ind og sige: I mener ikke, at den her undersøgelse er den rigtige måde at håndtere det på, hvordan får vi så undersøgt de kultursammenstød, som der vitterligt er?“

Blæser problemet op
DGS har ikke berøringsangst, understreger formand Jens Philip Yazdani.

“Men vi er imod, at man blæser problemet op til noget, som det ikke er. Hvis ikke man anerkender, at problemet kun tilhører en lille del af elevgruppen i enkelte elevgrupper på enkelte gymnasier, så kommer vi til at lave forkerte, generelle løsninger på problemet,” siger Jens Philip Yazdani og tilføjer:

“Jeg ved ikke, hvor ministeren har fået beretninger om kultursammenstød, for jeg har ikke hørt om voldsomme kultursammenstød og kender heller ikke andre, som har hørt om det. Det, jeg hører, er, at der er små udfordringer og enkelte problemer og udfordringer med sammensætningen af elever i forhold til mangfoldighed i elevgruppen.”
 

Skæv fordeling af elever
Eleverne bakkes op af GL.

”GL har ingen berøringsangst overhovedet. Vi drøfter meget gerne demokratisk dannelse for alle elevgrupper. Men vi gør det på et oplyst og metodisk veldokumenteret grundlag. Dette grundlag giver undersøgelsen ikke. Den helt store udfordring er fortsat, at eleverne er skævt fordelt på gymnasierne. Her har vi brug for en hurtig politisk løsning, så vi sikrer en mere ligelig fordeling af eleverne mellem gymnasierne. Det vil styrke integrationsindsatsen,” understreger GL-formand Annette Nordstrøm Hansen.   

Også DGS og Danske Gymnasier vil meget gerne drøfte elevernes demokratiske dannelse med ministeren.

“Det er helt centralt for vores uddannelser at lykkes med den opgave. Vores anke i forhold til undersøgelsen er, at billedet bliver for forenklet, hvis vi kun mener, at det er ikke-vestlige unge, der mangler demokratisk dannelse. Vores skoler oplever af og til udfordringer med den demokratiske dannelse, også når etnisk danske elever viser ekstremistiske holdninger eller intolerance over for andres værdier. Det vil vi gerne tackle som led i vores dannelse af de unge, og det synes vi også, at vi lykkes ret godt med,” siger Birgitte Vedersø til gymnasieskolen.dk.