Undersøgelse: Fagene i gymnasiet skal rumme mere

Der var hverken computere eller internet, og det var hovedsageligt børn fra akademikerhjem, der gik i gymnasiet i 1967.

På trods af de enorme omvæltninger samfundet og gymnasiet har været igennem i de sidste 50 år, forsøger forskere og eksperter i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) at sammenligne fagligheden i fagene dansk, engelsk, fysik og matematik fra 1967 til 2017.

Ikke overraskende er der sket store forandringer i fagene og i gymnasiet de sidste 50 år, viser undersøgelsen, som blandt andet har gennemgået læreplaner, bekendtgørelser og skriftlige eksamener over årene.  

Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at der ses en forøgelse af kompleksiteten i fagene i løbet af perioden. Bredden i fagene bliver større, for eksempel ved at eleverne skal beskæftige sig med flere områder og faglige mål. Der er også kommet en større variation i opgave- og teksttyper, og eleverne skal – ikke overraskende – forholde sig til flere forskellige arbejdsformer over årene.

Politisk undersøgelse
Undersøgelsen er en del af den politiske aftale om gymnasiereformen og skal blandt andet bidrage til at kvalificere vidensgrundlaget for arbejdet med at følge det faglige niveau i de gymnasiale uddannelser fremadrettet.

Men om fagligheden er blevet større eller mindre, kommer undersøgelsen ikke med nogle klare bud på.

Det hæfter formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) sig også ved.

“Med undersøgelsen kan man ikke sige, at det faglige niveau i gymnasiet er hverken faldet eller steget de sidste 50 år. Vi kan se, at det er forskelligt, hvad man har lagt vægt på i fagene og i læreplanerne i de forskellige undersøgelsesperioder. Jeg har især hæftet mig ved, at undersøgelsen viser, at kompleksiteten i fagene er steget,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Reflekterende og analyserende
Hun peger på, at undersøgelsen viser, at eleverne i dag i højere grad skal forholde sig reflekterende og kritisk analyserende til fagene og deres samspil med omverdenen. Eleverne skal simpelthen udvise mere selvstændighed. Det sker samtidig med, at fagenes timetal er reduceret.

“På den måde synes jeg, at det er et genkendeligt billede fra hverdagen på gymnasierne, og at det netop er en stor udfordring. Men det siger i sig selv ikke noget om, at fagligheden er steget eller faldet. Det er bare noget andet, vi vægter i fagene i dag end tidligere,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Flytter sig over tid
Undersøgelsen viser, at der over tid kommer nye elementer ind i fagene og der bliver stillet nye krav til eleverne, mens der omvendt ikke bliver pillet tilsvarende mængder ud.

“Jeg er meget tilfreds med, at undersøgelsen dokumenterer, at de gymnasiale uddannelser er fleksible og i stand til at honorere skiftende krav til det, vi bliver bedt om at levere fagligt. Det viser, at gymnasiet ikke er en statisk størrelse, men en uddannelsesinstitution, der er i stand til at flytte sig og følge med tiden og indfri de politiske krav. Det er en vigtig lære af undersøgelsen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Svært at vurdere sværhedsgrad
I undersøgelsen skriver eksperterne også, at det er svært at vurdere om sværhedsgraden i fagene er blevet større eller mindre over tid.

“En vurdering af sværhedsgrad i de faglige krav, i læreplaner og i eksamenssæt kræver et fast defineret vurderingsgrundlag for, hvad en høj sværhedsgrad vil sige. I og med at de fire fag løbende har udviklet sig, og med dem også de faglige krav og bedømmelseskriterier, findes der imidlertid ikke ét fast vurderingsgrundlag,” står der blandt andet i undersøgelsen.

Godt udgangspunkt for drøftelse
Annette Nordstrøm Hansen mener dog, at undersøgelsen kan være udgangspunkt for at drøfte faglighed i gymnasiet.

“Jeg ser frem til, at alle interessenter nu får mulighed for at bearbejde undersøgelsen, og at vi på et mere nuanceret og fælles grundlag kan drøfte fagligheden. Det vil styrke drøftelserne og de fortsatte pejlemærker for den faglige udvikling i de gymnasiale uddannelser,” siger hun.