Ukrainsk pige er landet på dansk gymnasium: Fremtiden er uvis

Veronika elsker Danmark! Hun trækker o’et langt i ‘love’, da hun gentager:

“I love Denmark.” 

Den 16-årige unge kvinde, der for mindre end en måned siden satte sine ben i Danmark for første gang, finder hurtigt de positive gloser frem, når hun skal beskrive sit indtryk af Danmark.

Hun er professionel tennisspiller, født og opvokset i Kyiv, som hun forlod, kort efter at krigen brød ud i hendes hjemland.

“Mine bedsteforældre sagde, at det var bedst, at jeg forlod Ukraine,” fortæller Veronika, der boede hos bedsteforældrene.

Allerede da de russiske tropper invaderede Ukraine, sagde hendes bedstemor til hende, at hun skulle gøre en taske klar, så hun hurtigt kunne komme afsted.

“Jeg forstod det ikke,” siger hun først, men retter så sig selv:

“Eller jeg forstod det jo godt, men jeg ville ikke forstå det! Så jeg pakkede bare to t-shirts, et par træningsbukser, strømper og undertøj.”

Det skulle vise sig, at det langt fra var nok. Kort tid efter drog hun afsted til Krakow for at mødes med sin tennistræner. Planen var, at træneren skulle hjælpe hende med at komme videre til et sted, hvor hun kunne gå i skole og udvikle sig som tennisspiller. Men planen gik i vasken, da træneren pludselig ikke havde mulighed for at rejse.

“Så stod jeg i Krakow og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre. Derfor var jeg glad for, at Jakob kunne hjælpe mig,” siger Veronika. 

Jakob hedder Illeborg til efternavn og er international korrespondent på B.T. Lige før krigen var han i Kyiv, hvor han spillede tennis med Veronikas træner og Veronika. De talte om, at Veronika drømte om at blive professionel tennisspiller internationalt, men af økonomiske grunde var drømmen måske svær at realisere. Jakob Illeborg spiller selv i KB Tennis, og de talte løst om, at Veronika måske engang kunne besøge klubben. 

Ketchere, computer og klippekort
Pludselig kom krigen, og Veronika havnede i Krakow. Jakob Illeborg handlede hurtigt, fik en aftale med KB, om at Veronika kunne spille hos dem, hvis hun kunne bo hos ham, og han købte en flybillet til hende.

KB har som en del af Team Danmark-ordningen et fast samarbejde med Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus. Meget hurtigt sørgede klubben for, at Veronika kunne starte i en af skolens Team Danmark-klasser, hvor der i forvejen går tre piger, der spiller tennis i KB.

“Tennis er det bedste, jeg ved! Jeg er meget glad for, at jeg nu kan spille i KB. Jeg havde ikke spillet tennis, siden før krigen brød ud i Ukraine,” siger Veronika og tilføjer:

“Det er også rart at have nogle gode venner i klassen, som jeg kan følges med til tennis og hygge mig med i fritiden.”

I det hele taget er den unge ukrainer meget benovet over, hvordan hun er blevet modtaget i Danmark. Hun remser op, hvordan Jakob Illeborg og hans kone har købt tøj til hende, og KB og sponsorer har hjulpet med sportstøj og ketchere. 

“Falko har givet mig bøger og en computer. I Ukraine havde jeg ikke en computer, så det er helt nyt, men alle er søde til at hjælpe mig,” fortæller Veronika og trækker et klippekort til skolens kantine op af lommen:

“Skolen har også givet mig det her, så når jeg er sulten, kan jeg bare gå ned i kantinen og købe mad.”

Krigen kom tæt på
KB kontaktede efter Jakob Illeborgs henvendelse Kristoffer Steen Nielsen, der er pædagogisk koordinator og Team Danmark-vejleder på Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus, for at høre, om Veronika kunne gå på skolen. Han er sidenhen blevet hendes kontaktperson på skolen.

“Beslutningen om at lade Veronika gå her var jo ikke svær – selvfølgelig vil vi gerne hjælpe. Der har været supergod opbakning fra både ledelse og lærere. Vi var bare lige nødt til at finde ud af, hvad vi kunne og måtte,” fortæller han.

Som loven er nu, kan ukrainere ikke bare starte som elev på et almindeligt gymnasium. Det kræver blandt andet, at man taler dansk godt nok til at følge undervisningen. Derfor besluttede skolens ledelse, at hun foreløbigt er gæst på skolen. 

Kristoffer Steen Nielsen har stået for selve introduktionen på skolen. Det var oprindeligt ikke planen at informere bredt om Veronika, men da Jakob Illeborg var i DR’s Aftenshow og fortælle om aftalen, skrev Kristoffer Steen Nielsen ud til skolens lærere og elever.  

“Af hensyn til Veronika havde vi med vilje ikke villet lave for meget postyr. Hun skal have lov til at være gæst og selv bestemme, hvad folk skal vide om hende, og hvad hun vil deltage i,” siger Kristoffer Steen Nielsen, der var sammen med Veronika, da hun mødte hele klassen første gang.

“Eleverne lyttede meget interesseret og stillede mange spørgsmål. Det er for alvor gået op for dem, at krigen er tæt på. Unge – som dem selv – bliver ramt af krigen nu,” fortæller Kristoffer Steen Nielsen.

Han havde lavet et mindre skema til Veronika med de fag i klassen, som han tænkte, hun kunne følge med i. Men hun var ivrig efter at få flere timer, så nu følger hun engelsktimer i flere klasser. 

Store forskelle
Veronika har svært ved at komme med konkrete råd til andre skoler eller lærere om, hvordan de bedst kan tage imod ukrainske børn og unge.

“Som Falko – for det har været rart at starte her. Lærerne og eleverne har været så søde til at hjælpe mig og oversætte til engelsk, hvis jeg ikke helt forstod,” svarer Veronika, der dog oplever, der er flere forskelle end ligheder mellem skolen i Ukraine og i Danmark.

“Vi bruger ikke computere i skolen, vi skriver alt i hånden. Timerne er ikke så lange, de varer kun 45 minutter. Uddannelsens emner er mere fastlagte, man kan ikke vælge mellem så mange mange forskellige fag og linjer, som man kan i Danmark,” opremser hun og tilføjer:

“Der, hvor det ukrainske og danske skolesystem måske ligner hinanden mest, er nok i forhold til at have skoler, hvor det er muligt både at dyrke sport professionelt, samtidig med at man tager en uddannelse. Det kan jeg rigtig godt lide.”

Bekymringerne
Da gymnasieskolen.dk møder Veronika, er det dagen før skolens store gallafest, og hun forsøger at lære lanciers og få styr på, hvilke sko man kan danse den svære dans i. Men under overfladen er der større bekymringer.

“Jeg er især bekymret for mine bedsteforældre og mine venner i Kyiv. Jeg ringer til mine bedsteforældre hver dag, og hvis ikke de svarer, bliver jeg nervøs,” siger Veronika og fortæller, at telefonforbindelsen ofte er dårlig. 

Hun spørger altid, om de har mad og medicin, og hvordan de har sovet.

“Jeg bliver lettet, når jeg hører, at de har sovet i deres egen seng og ikke i kælderen. Jeg frygter, at de løber tør for mad eller medicin, eller at det ikke er trygt, hvor de er,” siger hun. 

I øjeblikket har Veronika svært ved at forudse, hvordan hendes fremtid ser ud. Hun har stadig drømmen om at komme til USA for at læse og spille tennis, men det er dyrt. Lige nu er hun taknemmelig for at have muligheden for at være i Danmark, indtil fremtidsplanerne ligger mere fast.

På Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus er de glade for at kunne hjælpe Veronika. Men som reglerne er lige nu, er hun nok mere en undtagelse på gymnasiet, mener Kristoffer Steen Nielsen. Hvis gymnasier skal optage ukrainske elever, der skal indgå fagligt på lige vilkår med danske elever, er der brug for nogle retningslinjer. 

“Hvordan skal undervisningen tilrettelægges? Skal eleverne i specialklasser? Er der behov for at have ekstra lærere tilknyttet eleverne,” spørger Kristoffer Steen Nielsen.