Uklart hvordan ledere differentierer mellem lærere

Nogle lærere udfører flere opgaver end andre, og nogle når mere på kortere tid. Det er den naturlige konsekvens af de nye arbejdstidsregler, hvor det er den registrerede tid og ikke akkorder, som er afgørende for lærernes arbejde.

Differentiering af lærernes arbejdsopgaver er blevet en del af skolernes hverdag efter den nye overenskomst trådte i kraft i 2013. Det fortæller tillidsrepræsentanter til Gymnasieskolen.dk.

De samme tillidsrepræsentanter har dog svært ved at forstå, hvordan differentieringen bliver til i praksis. Eller sagt på en anden måde, der er tendens til at nogle lærere får mere i opgaveporteføljen end andre, men kriterierne for, hvordan det sker, er vanskeligt at gennemskue.

Gymnasieskolen.dk har talt med fem tillidsrepræsentanter om differentiering af arbejdsopgaver mellem lærerne på deres arbejdsplads. To af dem er også formænd for deres netværk af tillidsrepræsentanter og har derfor også kendskab til flere andre skoler.

Har jeg for meget at lave?
Egon Kristensen er tillidsrepræsentant for Ikast Brande Gymnasium og formand for netværksbestyrelsen for GL Ringkøbing. Han har svært ved at gennemskue, hvordan opgaverne bliver fordelt blandt lærerne.

”Der sker en differentiering på den enkelte person, men jeg kan ikke gennemskue hvordan,” siger han.

Han mener, det kan være et problem for lærerne, hvis de ikke er klar over, om de ligger højt eller lavt i mængden af arbejdsopgaver i forhold til deres kolleger.

”Hvis en lærer har meget travlt, er det rart at vide for vedkommende, om hun ligger i overkanten i antallet af arbejdsopgaver, eller der er en anden årsag til, at hun har for travlt,” siger Egon Kristensen. 

Egon Kristensen har lavet beregninger på de enkelte læreres opgaveporteføljer og sammenlignet opgaverne med akkorderne for den tidligere arbejdstidsaftale. Her kan der godt være forskel på over 150 timer mellem lærerne. Men hvorfor forskellen er der, kan han ikke sige. 

I sidste uge fortalte tre ledere til Gymnasieskolen.dk, at de også ønsker mere differentiering mellem lærernes arbejdsopgaver. Læs Tre ledere: Sådan bruger vi OK 13

Mere eller mindre tid til forberedelse
Knud Larsen er tillidsrepræsentant for Roskilde Handelsgymnasium og formand for GL’s områdebestyrelse for Erhvervsgymnasierne.

Ifølge Knud Larsen har ledelsen på mange erhvervsgymnasier meldt ud, at de vil differentiere på forberedelsestiden – og dermed på antallet af arbejdsopgaver.

”Spørgsmålet er bare, hvad kriterierne er? Det er mere uklart. Mange lærere savner at vide, hvad lederne planlægger ud fra. Det kan være svært at være i dialog med sin leder, når du ikke kender kriterierne for, hvor mange opgaver, du skal lave,” siger Knud Larsen.

Han nævner, at nogle få skoler har meldt ud, at lærere med parallelhold kan spare tid på forberedelse og derfor undervise mere. Omvendt har ledelsen andre steder meldt ud, at hvis en lærer har mange C-hold, som netop kan være parallelhold, så skal vedkommende også forholde sig til mange flere elever, og det skal der også tages hensyn til i planlægningen.

Bortset fra de eksempler har Knud Larsen ikke hørt om andre udmeldte kriterier for differentiering af fag og hold.

Nyuddannede får lidt færre opgaver
Det samme gælder de andre tillidsrepræsentanter, Gymnasieskolen.dk har talt med. Differentiering efter fag eksisterer tilsyneladende ikke som et officielt kriterium på skolerne.

Nyuddannede kontra erfarne lærere er til gengæld en mere udbredt differentiering på skolerne, mener Knud Larsen.

”Mange steder har de unge fået et hold mindre end de erfarne lærere,” siger han.

Små forskelle
Tillidsrepræsentant på Hjørringafdelingen for VUC Nordjylland Hans Henrik Munch Hansen har til gengæld ikke oplevet, at de unge lærere har fået færre arbejdsopgaver end de mere erfarne lærere. Til gengæld sidder han med oplevelsen af, at der bliver differentieret i det små, men det er uigennemsigtigt hvordan.

”Det er svært at gennemskue for mig. Ledelsen har sagt, at det kan ende med, at der er forskel på mængden af arbejdsopgaver, lærerne får,” siger Hans Henrik Munch.

Indtil videre kan tillidsrepræsentanten dog ikke se store forskelle mellem, hvor meget de enkelte lærere skal nå. Og det er godt, mener han.

”Jeg er bange for, at der kan opstå strid mellem lærerne, hvis der bliver for stor forskel på lærernes arbejdsmængde,” siger han.

På Brønderslev Gymnasium og Hf har lærerne også talt om differentiering af arbejdsopgaver. Ifølge tillidsrepræsentant Leif Thyge Hansen er der forskellige holdninger til det blandt lærerne.

”Nogle siger, at sådan må det nødvendigvis være, mens andre siger, at de ikke vil løbe stærkere, fordi andre lærere arbejder langsomt,” siger han.

På hans skole sker der også en differentiering af lærernes arbejdsmængde, men det er i det små. Differentieringen er ikke tydelig på time- fagfordelingen. Det ligger mere implicit i systemet, som han siger. 

”Ledelsen holder øje med tidsregistreringen og forholder sig til den. Unge vil naturligvis ofte bruge mere tid på opgaverne og ligge højere på tidsregistreringen, og så er der eksempler på, at opgaver bliver pillet fra dem,” siger han.

Ingen ser skævt til hinanden
Tillidsrepræsentant Egon Kristensen fra Ikast Brande Gymnasium har ikke indtryk af, at differentiering skaber splid mellem hans kolleger.

”Der er nogle af de erfarne lærere, som ligger højt i mængden af arbejdsopgaver. Jeg har ikke oplevet, at de kigger skævt til andre lærere på skolen. De er engageret i deres arbejde og går ikke op i, hvor meget deres kolleger laver,” siger Egon Kristensen.

Forståelse i Esbjerg
På Esbjerg Gymnasium og Hf har ledelsen og lærerne en såkaldt forståelse. Det vil sige, at de har en forståelse for, hvor meget forberedelse, der følger med en undervisningstime, og dermed er differentiering af arbejdsmængden mellem de enkelte lærere ikke aktuel.

”Det er vi glade for, fordi det giver en gennemsigtighed, og dermed er der klare linjer i forhold til, hvor meget den enkelte arbejdsopgave skal fylde,” siger tillidsrepræsentant Kasper Kjærsgaard.

Skolen har dog også indført tidsregistrering i år, og formålet med det er at skabe en øvre ramme for, hvor meget den enkelte skal arbejde.

Selv om der ikke er differentiering mellem lærerne, bliver der alligevel taget hensyn til de unge og nyuddannede lærere på Esbjerg Gymnasium og Hf.

”De har mentorer tilknyttet, så de kan få hjælp med at komme i gang med jobbet som gymnasielærer,” siger Kasper Kjærsgaard.