Tre ledere: Sådan bruger vi OK 13

Nogle lærere har fået flere opgaver end deres kolleger. Og den tendens vil vokse i de kommende år.

Det fortæller tre ledere, som gymnasieskolen.dk har interviewet om deres tanker om overenskomsten, der trådte i kraft i august 2013.

Med OK 13 har lederne fået langt større magt og indflydelse på skolen. Spørgsmålet er så, hvad lederne ifølge dem selv har brugt OK13 til, og hvad de har tænkt sig at bruge deres nye ledelsesrum til i fremtiden?

Større differentiering mellem lærernes arbejdsopgaver er et af de punkter, lederne nævner som en naturlig forlængelse af den nye arbejdstidsaftale – en aftale, der efterhånden ikke kan kaldes ny længere.

Dengang i 2012
I 2012 skrev Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse, at ”lærerne får tildelt samme tid til deres arbejdsopgaver, uanset om de underviser i matematik, samfundsfag eller idræt. Heller ikke lærernes forudsætninger eller erfaringer tæller med, når der sættes tid af til forberedelse.”

Pressemeddelelsen blev skrevet på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen og var som bekendt ét af mange brydetag, som arbejdsgiverne tog med den gamle overenskomst, inden den til sidst blev sendt til tælling.

Lederne differentierer
To år efter står lederne i en ny virkelighed. De tre ledere, som gymnasieskolen.dk har talt med, har taget hul på differentieringen mellem lærerne, men ikke så konkret, som Rigsrevisionen måske havde forestillet sig.

”Jeg tror ikke på at sætte differentiering af arbejdsopgaver i system, så nogle fag giver mindre forberedelse, eller at lærere med parallelhold skal have mindre forberedelse. Men mellem de enkelte lærere kan der godt være udsving,” siger rektor på Middelfart Gymnasium, Christian Alnor, som dog har taget hul på at arbejde med differentiering af arbejdsopgaver mellem de enkelte lærere.

Ifølge ham bliver arbejdsopgaverne nogenlunde jævnt fordelt i begyndelsen af året, men nogle lærere ”ligger lidt lavere, og andre ligger lidt højere”, når opgaverne skal fordeles.

”I løbet af året kan jeg spørge, om lærerne kan tage en ekstra opgave. Nogle kan ikke nå mere, mens andre kan,” forklarer Christian Alnor.

Christian Alnor, rektor på Middelfart Gymnasium

Hurtigere end andre
Søren Hindsholm, som er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF, tror heller ikke på en systematisk differentiering af lærernes opgaver.

”Nogle lærere arbejder hurtigt og opnår samtidig gode resultater. Men jeg tror ikke, det er godt bare at give disse lærere ekstra hold. Resultatet bliver ringere, hvis vi bare hælder mere oven i,” siger han.

I stedet vil han hellere have, at de ”hurtige” lærere eventuelt kan få andre opgaver i løbet af året.

Søren Hindsholm, rektor på Nørresundby Gymnasium og HF.

Kompetencer og anciennitet
Ivar Ørnby er rektor på Handelsgymnasiet København Nord. Han vil gerne arbejde med en større differentiering mellem lærerne og deres arbejdsopgaver.

”Ledelsen vil gerne bruge individuelle kompetencer, anciennitet, og hvor man er henne i livet, når der skal fordeles arbejdsopgaver,” siger han.

På København Nord er der nedsat et stående udvalg under hovedsamarbejdsudvalget, som tager sig af sager om OK 13. Her er differentiering af læreres arbejdsopgaver også blevet diskuteret. Ivar Ørnby fortæller, at ledelsen går stille frem med differentiering, da der ikke er opbakning fra lærerne til at gøre differentiering på baggrund af kompetencer og anciennitet til faste principper.

”Lederne har dog i et vist omfang planlagt efter differentiering,” siger Ivar Ørnby.

Alle tre ledere er dog enige om, at nyuddannede og uerfarne lærere kan nå lidt mindre end erfarne lærere, og det tager de hensyn til, når de planlægger skoleåret. 

Lærerne fordeler opgaverne
De tre ledere har gjort sig forskellige tanker og er også gået i gang med at skabe små og store forandringer på skolen på baggrund af OK 13.

Ivar Ørnby fra København Nord, vil gerne nå frem til en situation, hvor medarbejderne i højere grad fordeler opgaverne, som skal løses. Der skal for eksempel flere lærere på en besværlig 1. g-klasse, og på den måde skal arbejdsopgaverne omfordeles.

”Vi skal ikke se på en klasse som en ”akkordudløsende” faktor,” siger han.

Han mener, at team og faggrupper skal snakke om fordelingen af arbejdsopgaver, og derefter kan ledelsen hjælpe med planlægningen og deltage i diskussionen.

Ivar Ørnby rektor på handelsgymnasiet København Nord.

Lærerne skal bestemme mere
På Nørresundby Gymnasium vil Søren Hindsholm også bevæge skolen i en retning, hvor lærerne selv bestemmer, hvem og hvordan opgaverne løses.

”I et team kan lærerne selv finde ud af, om der for eksempel skal være to eller tre lærere, der går sammen om at løse en opgave. Der er forskellige typer elever, som vælger forskellige studieretninger, og derfor skal alle elever behandles forskelligt for at blive behandlet ens. Jeg ønsker, at lærerne får et større rum til at vælge, hvilke tilgange der er bedst for at løse opgaverne,” siger Søren Hindsholm.

Han peger på, at der kan være enkelte lærere, som planlægger studieretninger, AT-forløb, studieture og så videre, mens andre lærere så har mere tid til andre opgaver.      

Ledelsen blander sig mere
På Middelfart Gymnasium har den nye overenskomst betydet, at ledelsen ”blander” sig mere i lærernes arbejde. Det kan for eksempel være i måden at rette opgaver på.

”Før var der en fast rettereduktion, og vi blandede os ikke i, hvordan den enkelte rettede opgaver,” siger Christian Alnor.

Sådan er det ikke i dag, hvor tiden, som læreren bruger på at rette opgaver, bliver registreret. Derfor ønsker ledelsen, at lærerne bruger mindre tid med den røde pen og mere tid sammen med eleverne.

”Nu siger vi, at lærerne ikke skal rette opgaverne i bund, da eleverne alligevel ikke lærer noget af det. I stedet skal vi bruge mere tid sammen med eleverne, mens de laver de skriftlige opgaver på skolen. På den måde er jeg sikker på, at eleverne bliver dygtigere til at lave opgaver,” siger Christian Alnor, som i det hele taget mener, at den nye overenskomst betyder, at han som leder forholder sig langt mere til lærernes arbejde.

”Nu viser det sig, at nogle lærere tidligere har brugt langt mere end 37 timer om ugen på deres arbejde. Vi kan nu snakke om, at der er nogle arbejdsopgaver, som skal gøres mindre grundigt eller mere effektivt,” siger Christian Alnor. 

De tre ledere taler kun på egne vegne. Når gymnasieskolen.dk skriver: "Lederne mener eller ønsker” i denne artikel, er det dermed ikke udtryk for, hvad lederne generelt mener om OK 13.