Artikel
Uddannelsesforsker: Efteruddannelse på skoler er ikke nok
Greve Gymnasium 05 møde

Uddannelsesforsker: Efteruddannelse på skoler er ikke nok

En tredjedel af landets gymnasielærere deltager kun i efteruddannelseskurser, som foregår på deres egen skole. Tendensen er bekymrende, mener uddannelsesforsker.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Gymnasielærere kan ikke nøjes med efteruddannelseskurser, der foregår hjemme på deres egen skole. Det mener uddannelsesforsker Peter Henrik Raae, lektor, ph.d. i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.

Hans udmelding kommer efter, at en ny undersøgelse har vist, at mange læreres efteruddannelse kun består af kurser eller pædagogiske dage, der finder sted indenfor skolens mure.

I undersøgelsen svarer en ud af tre lærere, at al deres efteruddannelse i det sidste skoleår er foregået på deres egen skole.

Ingen erfaringsudveksling
Peter Henrik Raae er skeptisk over for tendensen. Tallet bør ikke stige, lyder hans anbefaling.  

”Det er en bekymrende tendens – især hvis tallet stiger, og det er de samme lærere, der bliver hjemme på skolen år efter år,” siger han.

Skolebaserede kurser er typisk for hele lærerkollegiet, men kan også være for bestemte faggrupper eller lærerteam.

Problemet er, at de ikke giver nogen erfaringsudveksling med lærere fra andre skoler, lyder kritikken fra Peter Henrik Raae.

”På skolebaserede kurser kommer der typisk en ekspert udefra og holder oplæg, men det er ikke nok. Erfaringsudvekslingen med kolleger fra andre skoler er vigtig. At få et fremmed blik på ens skole og ens praksis er utroligt givende.”

Netværk er afgørende
Når man har med gymnasielærere og andre vidensarbejdere at gøre, er netværk et afgørende redskab, fastslår uddannelsesforskeren.

”Meget sker i netværk. Min egne erfaringer fra efteruddannelseskurser er, at de kurser, som flere skoler er gået sammen om, er langt mere udbytterigt end de kurser, hvor kun én skole deltager,” siger Peter Henrik Raae.

Han understreger, at han på ingen måde er modstander af skolebaserede kurser. De må bare ikke stå alene.

”Det gode ved skolebaseret efteruddannelse er, at det kan give lærerne en fælles holdning til, hvor der er problemer, og hvad man skal koncentrere sig om. Man får et fælles mål at arbejde hen imod. Dermed kan man knytte efteruddannelsen til skolens fælles kompetenceudviklingsplan,” siger Peter Henrik Raae.

Glem ikke faglige kurser
Det er Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der har lavet undersøgelsen. Knap 400 gymnasielærere har deltaget i den.

Formanden for GL’s uddannelsesudvalg, Lis Vivi Fonnesbæk, vurderer, at der kommer flere skolebaserede kurser i fremtiden.

”Jeg tror også, man vil se, at flere skoler, der ligger i nærheden af hinanden, vil gå sammen om kursusdage og pædagogiske dage,” siger Lis Vivi Fonnesbæk.

Hun er enig i, at skolebaserede kurser ikke bør være den eneste efteruddannelse, lærerne får.  

”Skolebaserede kurser er glimrende, men man skal huske, at de kun er én mulighed. Man må ikke glemme de faglige kurser. De er grundstenen og kan ikke erstattes.”

Læs tema om efteruddannelse i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater