Artikel
Uddannelsesforsker: Corona-elever er ikke en tabt årgang
Ane Qvortrup

Uddannelsesforsker: Corona-elever er ikke en tabt årgang

Professor Ane Qvortrup fra SDU kritiserer det billede, der lige nu bliver tegnet af elevernes faglige niveau. Det er alt for negativt, mener hun.

Elevernes motivation er væk, og en hel årgang har et fagligt efterslæb, som vil følge dem videre i deres uddannelsesforløb.

Sådan har det lydt i aviser, radio og tv i de seneste dage, når forskere og fagfolk har sat ord på den aktuelle onlineundervisning på landets gymnasier, som onsdag blev forlænget i yderligere tre uger. I snart et år har eleverne oplevet en markant anderledes skolegang, og det vækker bekymring – også blandt eleverne selv.

Men billedet, der bliver tegnet af elevernes motivation og faglige niveau, holder ikke, Det er unuanceret og alt for negativt, lyder kritikken fra Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet (SDU).

”Det er klart, at onlineundervisningen ikke har en lige så høj kvalitet, som den normale undervisning har, og naturligvis vil der være faglige ting, der skal indhentes. Men det er misvisende, når man siger, at en hel årgang har et fagligt efterslæb og er tabt,” siger Ane Qvortrup.

Hun mener, at nuancerne er forsvundet i den aktuelle debat. Blandt andet peger hun på, at nogle fag er nemmere at få til at fungere virtuelt end andre. Mens fag som musik, idræt og naturvidenskab har det svært, fordi man ikke kan gennemføre hele den praktiske dimension og alle laboratorieforsøgene, er ’tabet’ ikke nær så stort i andre fag.

”Der foregår rigtig meget god onlineundervisning i øjeblikket. Ja, der er mangler og færdigheder, der ikke bliver trænet lige nu, men det er jo ikke sådan, at eleverne slet intet lærer i disse uger,” siger Ane Qvortrup.

Det er misvisende, når man siger, at en hel årgang har et fagligt efterslæb og er tabt.

Ane Qvortrup, professor
SDU

Påvirker motivationen
Men selvfølgelig er det for mange elever sværere at finde motivationen, når man sidder alene hjemme på værelset, hvor kontakten til ens lærer og klassekammerater er begrænset til lyd og billeder. Det ved Ane Qvortrup godt.

I foråret stod hun i spidsen for en stor undersøgelse af den første nedluknings betydning for elevernes trivsel og faglighed. 3.340 gymnasieelever deltog. Blandt resultaterne var, at 92 procent af eleverne savnede deres kammerater og hverdagen på skolen, og at 78 procent savnede undervisningen på skolen.

Læs: Undersøgelse: Lærerne gør det godt, men eleverne er ikke glade

Både den undersøgelse og andre undersøgelser viser, at fjernundervisning generelt påvirker elevernes motivation, fortæller Ane Qvortrup.

”Mange synes, det er svært at følge med, og de synes ikke, de lærer det samme som henne på skolen. Mister eleverne troen på egne evner, så daler deres motivation, og så er det let at falde lidt ud. Sad de i klasserummet, ville de sociale rammer få hevet dem tilbage igen,” siger hun og fortsætter:

”I et normalt klassefællesskab har det også stor betydning for mange elever, at de hurtigt kan få hjælp af sidemanden, hvis matematikstykket driller. Man kalder det kammeratskabseffekten. I det hele taget er der meget dialog med klassekammeraterne og læreren, der går tabt med fjernundervisning, og som har betydning for motivationen,” 

Bedre undervisning
Men når flere fagfolk påstår, at elevernes motivation i øjeblikket daler yderligere og næsten er en by i Rusland, fordi de har været hjemme så længe, vil Ane Qvortrup igen gerne nuancere billedet.

Hendes bud er, at der nok mere er tale om status quo på motivationsfronten. Det har en positiv effekt, at elever og lærere i modsætning til i foråret nu har en masse erfaringer med det virtuelle rum, mener hun.

”Jeg var imponeret over lærerne fra start af. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at kvaliteten af onlineundervisningen er bedre i dag. Nu ved de, hvad der virker og er mere kreative. Det har indflydelse på elevernes motivation,” siger hun. 

Det er vigtigt, at lærerne får eleverne til at forstå, hvor meget de faktisk har lært.

Ane Qvortrup, professor
SDU

Men når det er sagt, er Ane Qvortrup helt med på, at lærerne fortsat har en opgave med at fastholde elevernes motivation. Hun anbefaler, at man kører med en fast struktur, så timerne begynder online, hvor alle har kameraet tændt, og at man sørger for en stor variation i arbejdsformer og aktiviteter.

”Der er nødt til at være aktiviteter, der ikke foregår foran en computer. Eleverne kan for eksempel lytte til en podcast, mens de går en tur, eller lave et lille forsøg i køkkenet,” siger Ane Qvortrup, som også foreslår, at lærerne ofte deler eleverne op i mindre grupper og opprioriterer den mundtlige dialog.

”Læreren kan på skift gå ind i grupperne, og her kan eleverne faktisk opleve, at de får en tættere kontakt med læreren end i det normale klasserum, hvor 30 elever kæmper om opmærksomheden.”

Elevernes trivsel og sociale fællesskab er lærerne også nødt til at være mere opmærksomme på end normalt, mener hun.

”Mange elever giver i øjeblikket udtryk for et socialt savn. Det er man nødt til at forholde os til, og det er jeg også sikker på, at mange gør. Man kan for eksempel organisere et frikvarter med hyggesnak eller nogle andre sociale aktiviteter på skærmen.”

Eksamen er vigtig træning
To store nedlukninger af landet, hjemsendelser på skift, når klassekammerater eller lærere har været smittet med corona og massevis af undervisning hjemme ved computerskærmen. De sidste 10 måneder har været alt andet end normale for eleverne på landets gymnasier.

Ane Qvortrup kan godt forstå, at eleverne kan være bekymrede for, hvor de står fagligt. Den bekymring skal naturligvis tages seriøst, men den skal også have et modspil, så eleverne får et mere realistisk selvbillede, siger hun.

”Det er vigtigt, at lærerne får eleverne til at forstå, hvor meget de faktisk har lært, og at de ikke er den tabte årgang, der bliver fagligt svagere end tidligere årgange.”

Når skolerne åbner igen, er hun overbevist om, at alle lærere vil vide lige præcist, hvor de faglige huller er og sætte ind der. Er elever og lærere tilbage i klasselokalerne igen efter vinterferien eller i begyndelsen af marts, er der stadig god tid til at indhente det forsømte, påpeger hun.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har allerede meldt ud, at de ønsker hovedparten af sommerens eksamener aflyst ligesom sidste år. Ane Qvortrup mener, at det er for tidligt at lægge sig fast på noget. Hun håber, at det i hvert fald bliver muligt at afholde en “variation af eksamener” – tilrettelagt og afholdt på en måde, hvor man tager hensyn til, at eleverne i en del uger er blevet undervist på en anden måde. 

”Eksamen er en del af gymnasiets studieforberedende aktiviteter. Det er en vigtig træning i fremlæggelse, som eleverne får brug for, når de læser videre og i jobsituationer,” siger Ane Qvortrup. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater