Twitter-klassen: 28 svar på to minutter

Hvad forbinder I med mellemkrigstiden? Eleverne i 1.g på Handelsgymnasiet i Skive har dansk, og dansklærer Henrik Hulsrøj sparker med sit spørgsmål gang i et undervisningsforløb, hvor eleverne blandt andre skal møde Tom Kristensen og Hans Scherfig.

Eleverne rækker ikke fingrene i vejret, i stedet sætter de sig til tasterne på deres bærbare computer. Svar om fattigdom i Tyskland, ny teknik til krigsførelse og en association til tv-serien Matador tikker ind fra elevernes Twitter-svar. I løbet af få minutter har samtlige elever skrevet deres bud, som læreren og de andre elever kan læse på deres skærm.

Henrik Hulsrøj kigger ud over flokken, hvor kasketter og en enkelt hue stikker op, og får nu en elev til at uddybe sit svar om, at de "var helt vildt fattige i Tyskland".

Eleverne har, siden de begyndte på gymnasiet i Skive sidste sommer, været en del af et forskningsprojekt, hvor det sociale medie Twitter er en fast integreret del af undervisningen i alle fag, og hvor eleverne skriver og deler viden i såkaldte wikis.

En film om dansk kunst og litteratur i mellemkrigstiden bliver kastet op på den elektroniske tavle. Tom Kristensen fortæller om druk og litteratur i et gammelt grynet interview, og Carl Th. Dreyer brænder Jeanne d'Arc af på bålet, alt imens Henrik Hulsrøj twitter spørgsmål om filmen til eleverne. En joke om Tom Kristensen og racerløb blander sig med betragtninger om, hvorvidt kunsten kan påvirke politik og Amerikas indflydelse på datidens Europa.
"Den helt åbenlyse fordel ved at bruge Twitter i undervisningen er, at jeg får bragt flere elever i spil, også de elever, som normalt ikke siger så meget i klassen. Jeg kan for eksempel bede alle svare på et spørgsmål på en gang. Hvis otte gerne vil sige noget, kan alle komme af med det i stedet for kun to af dem," siger han.

Twitter bliver dog langtfra brugt hele tiden i undervisningen. Henrik Hulsrøj sikrer sig, at den verbale pingpong i klassen fortsat dyrkes, og et mundtligt oplæg på dansk foregår stadig ved at stille sig foran klassen.

For at forstå baggrunden for forskningsprojektet skal vi syv år tilbage. I 2005 begyndte gymnasiet i Skive at leje bærbare computere ud til eleverne til en fordelagtig pris, og i løbet af kort tid havde samtlige elever en bærbar computer. I de kommende år steg frustrationerne over, at eleverne mistede koncentrationen i undervisningen og brugte for meget tid på spil og Facebook. Skolen indførte et forbud mod at bruge computeren til andet, end hvad der havde relevans for undervisningen.

Uddannelseschef Henrik Neve og lærer og projektleder Lene Baake husker frustrationerne og magtesløsheden over, at eleverne var optaget af alt muligt andet end tyske verber og matematik.
"Jeg har haft mange samtaler med elever, sendt breve hjem til forældre og givet advarsler," siger Henrik Neve.

Lærerne tacklede problemerne forskelligt. I nogle timer kunne eleverne sidde på bageste række og passe sig selv med øjnene inde i skærmen, mens lærerne i andre timer var over dem. Fælles for alle lærere var, at de var frustrerede over situationen. Da Henrik Neve samtidig læste om en forskningsundersøgelse, hvor elever på ungdomsuddannelser selv gav udtryk for, at den bærbare computer forringede deres indlæring, tænkte han, at der måtte gøres noget, og det blev i grove træk startskuddet til forskningsprojektet.

Allerede nu er der flere gode resultater af projektet. Lene Baake peger også på flere fordele:
"Der er mindre uro i klassen. Når en elev er færdig med en opgave, sætter han sig til at spille et spil eller går på Facebook i stedet for at forstyrre sidemanden. Vi får et bedre forhold til eleverne, fordi vi går ind i en konstruktiv dialog om it-brug med eleverne i stedet for at give forbud," siger Lene Baake, som også peger på, at eleverne får et tættere sammenhold og kender hinanden bedre, fordi de fra første dag har været vant til at dele viden og ideer om undervisningen via Twitter og wikis.

Projektet kan dog også være en udfordring for lærerne. Det kræver noget at skulle holde en faglig dialog i gang på Twitter. Samtidig skal lærerne lede klassen nogenlunde ens, så der bliver opbygget en fælles it-kultur, og lærerne skal hele tiden dele deres erfaringer – hvad virker, og hvad virker ikke – på google.docs.

Som Henrik Neve udtrykker det:
"Du øver dig i 20 år på at være lærer, og så pludselig skal du lave det hele om."

Hvordan staver man til potatoes? spørger en elev. Der er gruppearbejde i engelsktimen. Grupperne har fundet artikler fra euromonitor.com, og nu skal de på Twitter skrive spørgsmål om artiklerne, som den anden gruppe svarer på. Spørgsmålene dukker op på skærmen med jævne mellemrum, og eleverne forsøger at finde svaret i artiklen, de har læst.

Engelsklærer Lisbeth Ziegler opfordrer eleverne til at slå ord, de ikke kender, op og skrive dem ind i klassens fælles "dictionary", der ligger som en wiki, alle elever kan åbne og skrive videre i.

Mens en gruppe forsøger at svare på spørgsmål om consumertrends in Germany, og en dreng brokker sig over, at en gruppe har pålagt ham at læse en fem sider lang artikel, fortæller Lisbeth Ziegler om nogle af fordelene ved at bruge Twitter i et fremmedsprogsfag.
"I sprogfag er der normalt barrierer for at sige noget, men eleverne i denne klasse har hurtigt åbnet sig for at sige noget mundtligt i klassen, og det tror jeg skyldes, at de med det samme åbner sig ved at twitte på engelsk. Barrieren for at dumme sig bliver hurtigt nedbrudt," siger hun og roser eleverne for ikke at grine af hinandens sproglige fejl på Twitter.

FAKTA:

Twitter er et socialt netværk og en mikro-blogging-hjemmeside, der giver brugerne mulighed for at sende egne og læse andre brugeres opdateringer, også kendt som tweets. Det er bevidst, at forskerne har valgt Twitter i stedet for Facebook til projektet. Blandt andet fordi det i følge forskerne er et mere rent medie uden så mange forstyrrende elementer som for eksempel reklamer på Facebook. Twitter var nyt for både eleverne og lærerne, ?og dermed kunne de sammen lære mediet at kende og udvikle en fælles Twitter-kultur.

En wiki er en hjemmeside, hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre. Eleverne skal opdatere og dele deres viden på diverse wikis, som de selv opretter.

Forskningsprojektet:
Reglerne er, at lærerne ikke må forbyde brugen af computere, heller ikke computerspil eller Facebook i timerne.
Lærerne skal forholde sig aktivt til elevernes forbrug af medier og spil – de skal indgå i en dialog, hvis eleven for eksempel spiller for meget. Projektets mål er: 1.g. Udvikle en god it-klasserumskultur. 2.g. Udvikle et globalt udsyn og alsidigt it-forbrug. 3.g. Højne elevernes it-studie-kompetencer i forhold til deres studieambitioner.
Forskningsprojektet koster samlet 4,7 millioner kroner og er støttet af Region Midt med 3,2 millioner kroner.

Det siger forskerne:
"Det er et langt sejt træk, og det har været hårdt arbejde for lærerne at holde eleverne fast i at bruge disse medier og tænke over, hvordan de generelt bruger it i klassen. Vi kan ud fra interviews med eleverne se, at det er begyndt at virke. Eleverne er for eksempel blevet mere bevidste om, at de ikke kan multitaske, og at det ikke kan betale sig at være i gang med for meget på en gang. De er også blevet gode til at bruge wikis og udveksle noter på tværs. Der er ved at opstå en god it-kultur i klassen," siger Michael Paulsen, forsker på SDU, som sammen med forsker Jesper Tække, Aarhus Universitet, er ansvarlig for forskningsprojektet.