Artikel
Tøvende tilløb til tidsregistrering
No image

Tøvende tilløb til tidsregistrering

I et gigantisk byggerod forsøger 110 lærere på Nørre Gymnasium i København at komme i gang med at registrere deres arbejdstid. Usikkerhed og manglende rutiner betyder, at hver fjerde underviser endnu ikke er begyndt på tælleriet.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Udenfor spiller håndværkernes radioer P3 for fuld udblæsning. Indenfor går lærerne med hastige skridt mod et spartansk, midlertidigt lærerværelse, hvor en halv times frokostpause venter. De første tre-fire stykker har ikke tid til at tale med Gymnasieskolens udsendte journalist. De har travlt med at forberede sig til næste undervisningstime, mens de hastigt kaster maden indenbords. 
Nørre Gymnasium er under en større ombygning. Den skal blandt andet give nye – hårdt tiltrængte – forberedelsespladser til lærerne. Samtidig forsøger skolens lærere at komme i gang med at registrere deres arbejdstid. 
”Det er svært at komme i gang. Det har jo aldrig været en del af min rutine, så jeg skal indarbejde en ny vane,” siger Helle Nielsen, der underviser i biologi og idræt.

Svær start 
Hun bliver bakket op af sin kollega Leif Nielsen, som hun spiser frokost med. Han oplever også en del usikkerhed og begyndervanskeligheder i forbindelse med tidsregistreringen.  
”Det er svært at komme i gang, for vi mangler rutinen. Jeg har for eksempel lige været på Island med en gruppe kolleger. Der er man jo ikke hjemme, så hvor meget skal man registrere?” spørger han retorisk.  
Han leverer selv svaret over lasagnen. 
”Det er jo ikke arbejde hele tiden. Jeg har registreret det ligesom sygedage, altså 7,4 arbejdstimer per dag. Det er jo ikke intensivt arbejde hele døgnet, mens man er af sted, men man er heller ikke hjemme. Det er ikke sikkert, at det er den rigtige måde. Jeg synes, det er svært,” siger Leif Nielsen, der underviser i erhvervsøkonomi og matematik. 
På Nørre Gymnasium har lærerne fået instrukser fra ledelsen om, hvad der skal registreres. Det har dog ikke fået alle lærere i gang, fortæller tillidsrepræsentant Hans Christian Simonsen. 
”Vi har lige lavet en undersøgelse blandt alle lærerne. Det er mere end hver femte lærer, der stadig ikke er kommet i gang med at registrere arbejdstiden. Det er især de ældre lærere, der ikke gider,” siger han.

Deler lærerne 
På bordene mellem suppe, brød og peberbøsser flyder computere, rettede opgaver, kuglepenne og notesblokke. Rundt om bordene tjekker lærerne konstant deres håndled og mobiler. Det midlertidige lærerværelse har nemlig – paradoksalt nok – intet ur. 
Netop travlheden er grund til, at flere lærere faktisk er glade for tidsregistreringen. 
”Det er en god idé at registrere sin arbejdstid, fordi der i perioder er rigtigt meget arbejde. Med tidsregistreringen skal vi blive bedre til at sige: Her skal jeg bruge meget tid på at forberede mig, og så må jeg sgu slække lidt på et andet hold i næste uge, fordi der ikke er tid til det hele. Jeg tror ikke, jeg kommer til at forberede mig lige så godt til alle moduler, som jeg gjorde før den nye overenskomst. Der er ikke tid til det,” siger Helle Nielsen. 
Men der er også modstandere af det nye system. En af dem er Flemming Gutheil, der underviser i kemi og idræt. Han ville have helst have beholdt den gamle akkordaftale. 
”På den gamle måde var der mere styr på det. Med akkorderne brugte man den tid, det tog,” siger han. 
Flemming Gutheil tror, at mange er mindre tilbøjelige til at gøre en ekstra indsats end tidligere. 
”Nogle er nervøse for, om man får mere arbejde, end man kan nå.” 
Det nye krav om tidsregistrering deler ikke kun lærerværelset på Nørre Gymnasium. På næsten 4 ud af 10 gymnasier er antallet af lærere, der er henholdsvis tilfredse og utilfredse med tidsregistreringen, lige stort, viser en ny undersøgelse lavet af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Intet overarbejde 
Ifølge Hans Christian Simonsen er en del af lærerne også usikre på, hvordan de skal håndtere det, og hvad der vil ske, hvis de rammer årsnormen på 1.924 timer. 
”Hvordan vil ledelsen håndtere merarbejde? Det tænker nogle af lærerne over. Jeg har ikke sporet stor angst eller bekymring, men der er heller ikke nogen, der føler sig helt sikre,” siger tillidsrepræsentanten, inden han løber videre til undervisning. 
På Nørre Gymnasium er der planlagt faste opfølgningsmøder hver fjerde måned. Her skal en repræsentant fra ledelsen og den enkelte lærer evaluere opgavefordeling og timetal. De første møder er i oktober. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater