Tilsyn afslørede problemer med 12 ud af 13 resultatlønskontrakter

Kort før sommerferien udgav Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) sin årlige tilsynsrapport. Styrelsen har blandt andet kigget nærmere på gymnasiernes brug af resultatlønskontrakter til rektorerne, og det var ikke opløftende resultater, de fandt:

“Styrelsen vurderede via gennemgangen af kontrakterne, at langt størstedelen af de udtagne kontrakter, 12 af 13, i mindre eller ringe grad lever op til bemyndigelsens formål,” skriver styrelsen. 

Det huer ikke Nils-Georg Lundberg, der er formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening.

“Jeg synes ikke, det er så godt. Det må jeg sige. Selvfølgelig skal vi kunne finde ud af at overholde reglerne. Det kunne godt være bedre.”

Overholder de økonomiske rammer
STUK beskriver i tilsynsrapporten problemerne således:

“Tilsynet viste generelt, at institutionerne overholder de økonomiske rammer, mens enkelte institutioner ikke lever op til bemyndigelsens krav om offentliggørelse af kontraktens indhold på hjemmesiden. Tilsynets viste derudover, at mange kontrakter ikke beskriver klart, hvad der skal til for, at et mål er helt, delvist eller ikke nået, at kontrakterne mangler et eller flere af de obligatoriske indsatsområder, samt at nogle kontrakter indeholder almindelige ledelsesopgaver, som ikke kan honoreres via resultatløn.”

I en email til Gymnasieskolen uddyber styrelsen, hvad de kigger på, når de gennemfører tilsyn med resultatlønskontrakterne:

“Der ses blandt andet på, om kontrakterne beskriver klart, hvad der skal til, for at et mål er helt, delvist eller ikke opnået, og om kontrakterne indeholder almindelige ledelsesopgaver, som ikke kan honoreres via resultatløn. Hvorvidt en kontrakt lever op til bemyndigelsen, beror på en samlet vurdering af disse indholdsmæssige elementer.”

Det er der altså 12 af de 13 undersøgte gymnasiers resultatlønskontrakter, der ikke har gjort.

Under udfasning
Nils-Georg Lundberg fra Gymnasiernes Bestyrelsesforening understreger, at resultatlønskontrakterne er under udfasning.

“Tilsynet er lavet i 2020, men de kontrakter, der er gennemgået, er lavet i 2019, og derfor er det lidt post festum,” siger han og henviser til, at der i fremtiden ikke kommer til at findes resultatlønskontrakter på gymnasierne.

“Efter OK 18 er de fleste rektorer jo kommet over på de nye chefaftaler. Det er kun de få rektorer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, der stadig har resultatlønskontrakter,” forklarer Nils-Georg Lundberg. Han tilføjer, at der er tale om cirka tyve rektorer, der alle har været ansat, fra før selvejet blev indført i 2007.

“Det er dem, der har været ansat under amterne i sin tid. Men der bliver ikke indgået nye kontrakter på tjenestemandslignende vilkår, og derfor er det også lidt svært at stramme op på resultatlønskontrakterne, når de nu er ved at blive udfaset.”

Han glæder sig over, at de omdiskuterede kontrakter nu forsvinder.

“Det bliver nemmere at administrere. Det er en lettelse for bestyrelserne, for det kan ikke nægtes, at der har været meget bureaukrati med resultatlønskontrakterne. Man skal lave målsætninger, nedfælde præcis, hvordan de opfyldes, både helt og delvist, og så skal der laves afrapportering. Det tror jeg, at mange synes har været bureaukratisk.”