Tillidsrepræsentanter klemmes i dobbeltrolle

“Tillidsrepræsentanten skal på den ene side samarbejde tæt med ledelsen og på den anden side være sine kollegaers advokat. Det kan være svært, når der skal fyres.”

Sådan siger Lisa Mulvad, der er erhvervspsykolog. Hun har i mange år holdt foredrag for både tillidsrepræsentanter, ledere og medarbejdere om, hvordan en fyringsrunde gennemføres med færrest muligt smerter.
Igennem sin foredragsvirksomhed har hun været i tæt kontakt med mange tillidsrepræsentanter, der står i den svære situation. Hun ved derfor, hvilke udfordringer de står overfor.
Det handler typisk om, at de på den ene side skal samarbejde tæt med ledelsen og på den anden side skal være den enkelte kollegas advokat.

Ny situation på gymnasier
Hun fortæller, at dobbeltrollen især er svær, hvis tillidsrepræsentanten har været vant til primært at være sine kollegers støtte i faglige sager.

“Der er ikke en tradition for omfattende fyringer på den måde, som det sker nu. Det betyder, at  ledelsen og tillidsrepræsentanten sandsynligvis ikke er klædt på til at håndtere det. Tillidsrepræsentanten har typisk haft mest at gøre med at hjælpe andre lærere med sager om løn eller timetal. Det her er en ny situation, og det gør det ekstra svært,” siger hun.

For en ting er, at de nu skal løfte nye opgaver. Et andet element er, at de skal balancere mellem konstruktivt samarbejde med ledelsen og at støtte de lærere, der bliver fyret.

“Det er svært at sikre sig mod, at de andre lærere bliver sure. Fyringsrunder er krisesituationer, og dem håndterer folk forskelligt. For nogle medarbejdere, uanset om de selv er blevet fyret eller ej, kan det være lettere at gå hårdt til tillidsrepræsentanten end ledelsen,” fortæller Lisa Mulvad,.

Kræver gennemsigtighed og klare rammer
Det er essentielt, at tillidsrepræsentanten fra start får lavet tydelige aftaler med ledelsen, mener hun.

“Ledelsen skal tvinges til at give tillidsrepræsentanten klar besked om, hvordan han eller hun forventes at deltage i processen. Der skal være klare rammer, så han eller hun kender sin roller.”

Lisa Mulvad fortsætter:

“Samtidig er det essentielt, at alle lærerne får klar besked om afskedigelsesprocessen. De skal informeres om, hvad tillidsrepræsentantens rolle er, hvordan og hvornår fyringerne meldes ud, hvad de kan få af hjælp, og hvilke rettigheder de har,” siger Lisa Mulvad, der peger på, at tillidsrepræsentanten skal holde ledelsen fast på at gennemføre processen så åbent som muligt.

“Der skal ligge en drejebog klar fra start.”

Fyringer vækker følelser
Den erfarne rådgiver understreger vigtigheden af, at alle parter anerkender, at fyringer vækker stærke følelser.

“Man skal kalde trolden ved dens navn. Folk blive kede af det, og folk bliver vrede. Der er tale om en sorgproces. Der kommer nogle følelser i spil, som normalt er private og ikke bliver luftet på arbejdspladsen. Det får nogen til at blive berøringsangste og andre til at lege psykologer,” siger hun.

For tillidsrepræsentanten er det derfor vigtigt også at mærke efter sine egne følelser.

“Man balancerer på en knivsæg, hvor man på den ene side skal tale med de fyrede, lytte på deres frustration og forsøge at hjælpe dem, men samtidig også være opmærksom på sin egen reaktion. Hvis man har et nært forhold til en fyret kollega, så er det som tillidsrepræsentant vigtigt at holde hovedet koldt, så man ikke gør situationen værre i affekt,” siger Lise Mulvad og uddyber:

“Som tillidsrepræsentant har man ansvar for at være ledelsens medspiller i processen. Man skal selvfølgelig kæmpe med næb og klør for at undgå fyringer, men når de først er besluttet, så skifter ens rolle, og så er opgaven i stedet at få det bedst mulige ud af en håbløs situation,” siger hun og fortsætter:

“Uanset om der er tale om en fyret eller en ikke-fyret medarbejder, og uanset om deres vrede er rettet mod ledelsen, rektoren eller en selv, så er det bedste, man kan gøre at lytte. Lad dem tale ud, lad dem få luft og vær til stede. Lad være med at være løsningsorienteret eller forsvare dig selv, det er ikke tiden til det.”

Skal også sige stop
De ansatte på en fyringsramt skole kan reagere på vidt forskellige måder. Nogle bliver kede af det og græder, andre bliver vrede mens andre igen reagerer med apati.

“Nogle mennesker har været igennem krisesituationer tidligere i livet, fx ved fyringer, sygdom eller dødsfald. Det kan de måske trække på. Andre har aldrig oplevet så alvorlige kriser før. For dem kan det være meget chokerende at gå igennem en fyring. Derfor er det vigtigt at anerkende, at det gør rigtigt ondt, men også meget vigtigt, at tillidsrepræsentanten kender sin egen grænse,” siger hun og tilføjer:

“Man skal vide, hvornår man skal sige stop og i stedet hjælpe kollegaen med at få professionel hjælp.”

Pas på dig selv
Lise Mulvad råder tillidsrepræsentanter på fyringsramte skoler til at passe rigtigt godt på sig selv i afskedigelsesprocessen.

“Det er ekstrahårdt for de tillidsrepræsentanter, der er alene. På større arbejdspladser er der jo tale om flere tillidsrepræsentanter, der kan hjælpes ad. I stedet må man så bruge sit netværk og tillidsrepræsentanter fra andre skoler til at snakke det hele igennem,” siger hun.

Der er nemlig tale om en hård periode, også for tillidsrepræsentanten selv.

“Det er en ekstra arbejdsbyrde og en mere stresset periode. Der er kolleger, der ringer om aftenen, flere møder og et større pres på. Derfor bør man overveje at undgå et hårdt program i fritiden og i stedet prioritere aktiviteter, der hjælper en til at stresse af.”