Til næste år bliver det – måske lidt – bedre

Et kulturchok, en omvæltning eller et paradigmeskifte. Den nye overenskomst – OK 13 – har fået mange ord med på vejen, siden den trådte i kraft i august sidste år. Også mindre pæne ord end de før nævnte.

Mange lærere har endnu ikke vænnet sig til den nye overenskomst. Alligevel er det allerede nu tid til at tænke på og planlægge det næste skoleår.

På flere skoler er tillidsrepræsentanter, lærere og ledelse gået i dialog om det kommende skoleår. Nogle steder er der nedsat arbejds- og dialoggrupper, der igennem året løbende har drøftet OK 13, og som nu fortsætter arbejdet og ser frem mod år 2. Andre steder venter tillidsrepræsentanter og lærere på at høre, hvilke tanker ledelsen har gjort sig i forhold til næste skoleår.

Gymnasieskolen har talt med en række tillidsrepræsentanter om det første år med den nye overenskomst – og om deres forventninger og håb til det næste skoleår. Flere af dem er optimistiske og tror, at år 2 bliver bedre end år 1. De forventer ikke, at alle problemer forsvinder, men tror mere på små forbedringer og fremskridt. Flere giver udtryk for, at nogle lærere har været meget frustrerede i år, og at det næsten kun kan gå én vej – fremad. Andre står stadig i et vidensvakuum hvad næste skoleår angår og tør derfor ikke være for optimistiske.

Ulla Birgitte Olsen, tillidsrepræsentant på uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg, der både har stx og hhx, er en af dem, der tror på et lidt bedre skoleår til næste år. Blandt andet fordi der er en god formel dialog med ledelsen. På Rybners bliver OK 13 både diskuteret i samarbejdsudvalget og i særligt nedsatte dialoggrupper.

”Jeg tror på, at jo mere vi snakker sammen, jo større mulighed er der for at finde hinanden og skabe løsninger. Vi snakker jævnligt om OK 13 med ledelsen. Vi kan orientere ledelsen om, hvad lærerne mener, og vi bliver orienteret om, hvad ledelsen mener,” siger Ulla Birgitte Olsen.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har for to uger siden sendt en opfordring ud til tillidsrepræsentanterne på alle landets gymnasier om, at de og lærerne sammen evaluerer det første år med den nye overenskomst. Og ikke mindst at lærere og tillidsrepræsentanter kommer med forslag til ændringer til det kommende skoleår. Skal evalueringen føre til konkrete forandringer, er der behov for en struktureret dialog med ledelsen i samarbejdsudvalget, en dialoggruppe eller begge dele, anbefaler GL.

Klarere udmeldinger
Ifølge Ulla Birgitte Olsen har mange lærere været frustrerede i dette skoleår. For nogle har det været lidt af et paradigmeskifte. Ildsjæle, som før blev opslugt af deres arbejde og ikke talte timer, får nu at vide, at de bruger for mange timer på arbejdet. Ledelsen har også effektiviseret, og mange lærere oplever, at de har fået mere travlt end før.

En del frustrationer har gået på, at det har været uigennemskueligt, hvordan ledelsen har fordelt opgaverne. Nogle lærere havde på papiret flere opgaver, end de kunne nå inden for arbejdstiden.

Ledelsen erkendte i februar, at flere lærere var blevet planlagt med for mange opgaver, og at man derfor også regnede med, at disse lærere kom i overtid.

”Det var godt med den udmelding, så de lærere ikke skulle gå at spekulere på, om de skulle arbejde gratis. Ledelsen har lovet, at de vil melde klarere ud om eventuel overtid, når der bliver fordelt arbejdsopgaver til næste skoleår,” siger Ulla Birgitte Olsen.

Hun tror og håber på, at planlægningen af næste skoleår i det hele taget bliver bedre. På Rybners bruger ledelsen tidsregistreringen aktivt og følger op på den enkelte lærers timer en gang om måneden.

”Jeg går ud fra, at planlægningen af arbejdsopgaver bliver bedre og mere jævnt fordelt til næste skoleår, fordi ledelsen nu har tallene fra dette skoleår at planlægge efter,” siger Ulla Birgitte Olsen.

Venter svar på merarbejde
Helle Richardt er tillidsrepræsentant på Århus Statsgymnasium. Hun tror også på små forbedringer til næste skoleår. Især fordi dialogen med ledelsen i skolens dialoggruppe om OK 13 generelt har været god.

”Jeg håber, at der bliver mere ro på til næste år, fordi vi har klaret det første år relativt okay,” siger Helle Richardt.

Men skal år 2 blive bedre end år 1, kræver det blandt andet, at ledelsen får meldt klart ud, hvordan man ser på merarbejde. Det svar venter lærerne stadig på.

”Det er et af de helt store problemer. Jeg har talt meget med rektor om det, og nu har vi også taget hul på det i dialoggruppen. Det skaber frustrationer og stor usikkerhed. Vi har brug for en klar udmelding. Folk skal føle sig sikre på, at de bliver honoreret for det arbejde, de udfører, selvom de kommer over de 1.924 timer,” siger Helle Richardt.

Ligesom på Rybners følger ledelsen på Århus Statsgymnasium op på lærernes tidsregistrering en gang om måneden. Ifølge Helle Richardt har tidsregistreringen for nogle lærere været uproblematisk, mens andre er blevet frustrerede, fordi de har fået at vide, at de bruger for mange timer og derfor skal forberede sig mindre eller rette opgaver hurtigere.

I andre tilfælde har ledelsen taget arbejdsopgaver fra lærere. Og det har fungeret bedre.  

”Det er meget konkret at få at vide, at man for eksempel ikke skal være vejleder på 3.g’ernes AT-opgave eller deltage i en temadag. Det har været en lettelse for lærerne,” siger Helle Richardt.

Skal næste skoleår blive bedre, skal ledelsen også melde klarere ud, hvilke forventninger den har til lærerne på en række områder, der ikke er direkte relateret til undervisningen, for eksempel åbent hus-arrangementer for kommende elever, påpeger hun.

15 lærere til samtale
På Struer Statsgymnasium har der også været en ”fornuftig” stemning i det første år med den nye overenskomst, og skolens dialoggruppe har løbende holdt møder, fortæller tillidsrepræsentant Jakob Thorgård.

Men også her savner lærerne en klar udmelding fra ledelsen omkring merarbejde, hvis år 2 med OK 13 skal komme godt fra start. Ledelsen har kun nævnt, at nogle få lærere er blevet planlagt med for mange opgaver, og at man derfor forventer, at de vil få merarbejde i år.

”Ellers er der kun kommet antydninger af, at hvis mængden af opgaver er, som den plejer at være, bør det ikke udløse merarbejde,” siger Jakob Thorgård.

Og jo nærmere slutningen på skoleåret kommer, jo større bliver lærernes usikkerhed, påpeger han.

For en måned siden opfordrede han lærerne til at give ham besked, hvis de var i tvivl om, hvorvidt de kunne nå deres arbejde inden for 1.924 timer. Det gjorde omkring 15 lærere. Jakob Thorgård bad herefter ledelsen om at tage en samtale med hver enkelt, og de samtaler er nu i gang.

”Ledelsen må tage ansvar for, at der er nogle lærere, der har brugt meget tid på deres arbejde og derfor er nødt til at bruge mindre nu. Nu ser de på, om der er opgaver, der kan pilles fra de her lærere resten af skoleåret,” siger Jakob Thorgård og understreger, at lærerne godt er klar over, at det ikke er et ”tag selv-bord”.

”Folk kan godt forstå, at de ikke bare kan bruge uanede mængder af tid på at forberede sig, fordi de synes, det er spændende, og så forvente at få udbetalt merarbejde for det.”

Brug for gennemskuelighed
Trine Pedersen, der er tillidsrepræsentant på Solrød Gymnasium, er mere usikker på, hvordan det kommende skoleår bliver. Der er først og fremmest brug for gennemskuelighed, hvis det skal blive bedre, mener hun.

”Baggrunden og begrundelsen for opgaveporteføljen har ikke været åben og gennemskuelig. Det er også nødvendigt, at vi får en afklaring af, hvordan ledelsen ser på merarbejde og klare procedurer for godkendelsen af den enkelte lærers tidsregistrering,” siger Trine Pedersen.

Hun synes, at lærerne blev inddraget i starten, da de overordnede rammer for implementeringen af OK 13 skulle fastlægges, men siden har dialogen skrantet.  

”Meget hurtigt var der punkter, hvor ledelsen ikke ville melde noget klart ud, blandt andet i forhold til merarbejde,” siger Trine Pedersen.

På Christianshavns Gymnasium lyder der lidt mere optimistiske toner fra tillidsrepræsentant Eik Rødgaard Andreasen.

”Lærere og ledelse er i dialog om at løfte OK 13. Der cirkulerer historier om ledelser, der ikke vil acceptere lærernes tidsregistrering, og om arbejdstidssamtaler, hvor man bare får at vide, at man skal arbejde smartere, når det har vist sig, at planlægningen ikke har fungeret. Dette har faktisk ikke været tilfældet hos os,” siger Eik Rødgaard Andreasen.

I dette skoleår har der været frustrationer over, at det har været uigennemskueligt, hvordan ledelsen har fordelt opgaver til lærerne. Men her tror tillidsrepræsentanten på forbedringer til næste år. Ledelsen har meldt ud, at det vil blive mere klart, hvordan opgaverne fordeles, og hvor meget ledelsen cirka forventer, at lærerne bruger på de enkelte opgaver.

Eik Rødgaard Andreasen har dog også sine bekymringer. Han mener, at der er risiko for, at tidsregistreringen giver et falsk billede af, om arbejdsopgaverne er passende for den enkelte lærer.

”Nogle lærere arbejder i år i et meget højt tempo for at nå deres arbejdsopgaver inden for 1.924 timer. De glemmer at holde pauser og trække vejret tre minutter, inden de går videre med den næste opgave. Det er derfor vigtigt, at samtalerne mellem ledelse og lærere også handler om arbejdsopgaverne og om, hvorvidt de er passende for den enkelte lærer,” siger Eik Rødgaard Andreasen.

Gymnasieskolen har talt med andre tillidsrepræsentanter, som ikke har ønsket at udtale sig. Det gælder både tillidsrepræsentanter, som har en en god dialog med ledelsen, og  andre, som giver udtryk for, at det ikke går godt.