Selvom der er indkaldt til nye forhandlinger i Forligsinstitutionen senere på ugen for ansatte i kommunerne og regionerne, så er risikoen for en konflikt på det offentlige område langt fra afblæst. Omfanget kan blive lige så stort som under gærkonflikten i 1998.
Dengang var det den private sektor, der blev ramt af strejke. Det skete, efter medlemmerne afviste det forslag, som LO og Dansk Arbejdsgiverforening var nået frem til efter lange og hårde forhandlinger i Forligsinstitutionen.
Kampen handlede især om en sjette ferieuge, som mange arbejdere ønskede. Efter 11 dages strejke kom der et regeringsindgreb, der ophøjede mæglingsforslaget til lov. Den lov indeholdt ikke en sjette ferieuge.
”Fuldstændigt overgearet”
Konflikten var en af de største herhjemme i nyere tid. Selvom der er gået tyve år siden da, så var mange af diskussionerne dengang de samme som nu. Den politiske indblanding, lovindgreb og den danske models fremtid var også til debat i 1998.
Tine Aurvig-Huggenberg var næstformand i LO under konflikten dengang.
“Når man ser konflikten i 1998 i lyset af OK 18, så giver det selvfølgelig anledning til en del refleksion. Hvis man ser tilbage på den danske model igennem historien, så er det én lang historie om politiske indgreb. Derfor synes jeg, at den store, dramatiske fortælling om, at den danske model er truet, er fuldstændigt overgearet. Der har jo været politiske indgreb nærmest hver eneste gang, der har været storkonflikt,” siger hun.
Men det betyder ikke, at hun synes, at det nødvendigvis er løsningen.
“Man ønsker sig jo ikke et politisk indgreb. Man vil gerne have en aftale på plads selv, og sådan har forhandlerne det jo også i dag.”
MF’erne blandede sig
Den tidligere LO-næstformand fortæller, at selvom konflikten i 1998 var på det private område, så var der alligevel et politisk pres på situationen.
“Folketingsmedlemmer har aldrig holdt sig tilbage med at kommentere på, hvordan de synes forhandlingerne skal falde ud. Sådan var det også, hvis du ser tilbage på indgrebene under Anker Jørgensen. Det er et ekstra pres, men det er bare én dimension af forhandlingsspillet,” siger hun.
Ifølge hende var LO tilbage i 1998 ikke reelt bekymret for den danske model:
“Selvfølgelig var vi irriterede og frustrerede over, at det ikke lykkedes at lande en aftale uden et indgreb. Men det var aldrig vurderingen i LO’s top, at den danske model var truet på grund af indgrebet, for hele historien tilbage til Septemberforliget viser, at der næsten altid er politiske indgreb i storkonflikter,” siger hun.
Tine Aurvig-Huggenberg vurdering er, at der ikke bliver behov for at hamstre gær i denne gang.
“Jeg tror og håber, at de finder en løsning. Med de konfliktområder, der er på bordet, kan jeg ikke se, at man ikke skulle kunne lande en aftale.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode