Talentchef: Mange koordinatorer mangler viden

En strategi for talentarbejdet er første nødvendige skridt, hvis gymnasiernes arbejde med at give ekstra udfordringer til de dygtigste elever for alvor skal batte.

Den klare melding kommer fra Nynne Afzelius.

Hun er chef for Science Talenter, der holder til på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter ved Sorø Akademi. Her kan talentfulde elever komme på korte studieophold og blive udfordret på en anden måde end i dagligdagen.

Science Talenter hører under ASTRA, der  har ansvaret for den nationale talentpleje indenfor de naturvidenskabelige fag. 

”De fleste steder er talentarbejdet startet af ildsjæle. Nu er der brug for, at skolerne tager næste skridt og forholder sig strategisk til opgaven,” siger Nynne Afzelius, der tidligere har undervist i matematik og fysik på Nørre Gymnasium og været med til at skabe Akademiet for Talentfulde Unge – et af de første og mest succesrige talentprojekter i Danmark.

En ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd har for nylig vist, at kun omkring halvdelen af gymnasierne har lavet en strategi.

Læs: Gymnasiers talentarbejde er for tilfældigt

”Uden en strategi og en ledelsesmæssig forankring bliver indsatsen alt for tilfældig. Ildsjæle kan starte noget op, men man kan ikke basere en langsigtet talentindsats på ildsjæle,” siger Nynne Afzelius.  

Mangler faglig indsigt
En talentstrategi behøver ifølge talentchefen ikke at være ”en kæmpe proces og et 100-siders dokument”. Det er fint med et par sider, hvor man beskriver talentarbejdet på skolen: Hvad er det egentlig, man vil med indsatsen, og hvilke tilbud har man?

Men en strategi gør det ikke alene. Alle gymnasier bør også have en uddannet talentkoordinator, fastslår Nynne Afzelius.

”Det er skolerne, der har begge dele, som virkelig rykker på området,” siger hun.

I dag har langt de fleste gymnasier en talentkoordinator – enten en lærer eller en leder. Men mange af dem har ingen faglig indsigt i talentområdet, vurderer Nynne Afzelius.   

Hos Science Talenter kan koordinatorerne tage en talentvejlederuddannelse. Det et et forløb over et halvt år, hvor de deltager i kurser, afprøver et forløb på deres egen skole og skriver en større afsluttende opgave.

”Fordi man er en gudsbenådet underviser i kemi, ved man ikke nødvendigvis noget om talentundervisning,” siger hun.   

Forskellige ting motiverer
Ifølge Nynne Afzelius har man som talentkoordinator for det første brug for at vide, hvilke nationale talenttilbud der findes, og om der er projekter på nabogymnasierne, man kan koble sig på eller lære af. Det er også vigtigt at vide, hvad der virker i forhold til at samarbejde med grundskoler og videregående uddannelser.

For det andet skal man kende til de forskellige motivationstyper, påpeger hun.

”Nogle elever bliver meget motiveret af konkurrencer, på andre virker konkurrencer nærmest demotiverende. Nogle bliver motiverede af store brede spørgsmål som ’Hvordan løser vi klimakrisen?’ Andre vil bare gerne nørde med primtal. Der skal være tilbud til alle.”

Og for det tredje skal man være klar over, at talentfulde elever kommer i mange forskellige udgaver og ikke er lige lette at spotte.

”De talentfulde elever, der altid sidder på første række med hånden i vejret, er nemme at genkende. Det er de elever, der får gode karakterer i alting, også. Men der kan også gemme sig talenter i de besværlige elever, der stiller mange spørgsmål i den daglige undervisning, og i dem, som halvsover på bagerste række,” siger Nynne Afzelius.

Hun anbefaler også, at man som talentkoordinator er opmærksom på, at talentaktiviteterne både skal være nemme at komme ind i og ud af.

”Det må aldrig være nødvendigt at binde sig for tre år, man skal altid kunne være med for en kortere periode.”

Ingen kan læne sig tilbage
Nynne Afzelius har med Akademiet for Talentfulde Unge og nu Science Talenter i den grad været drivkraft for den holdningsændring, der i de seneste 10-15 år er sket på landets gymnasier, når det gælder synet på de dygtigste elever.

Læs: Hun har gjort det cool at være klog

I 2010 blev det skrevet ind i bekendtgørelsen, at alle gymnasier skal give ekstra udfordringer til talentfulde elever. Det kan både være studiekredse og masterclasses, som skolerne selv står for, og faglige konkurrencer og særlige talentforløb udenfor skolernes regi.

Men på det tidspunkt var de fleste gymnasier allerede godt i gang, fortæller talentchefen.  

Hun understreger da også, at en pæn portion gymnasier i dag både har en strategi og en uddannet talentkoordinator og gør meget for at skabe et bredt udbud af talentaktiviteter.

Men det er ikke ensbetydende med, at disse skoler nu kan læne sig tilbage.

”Her er næste ryk at få talentarbejdet ind i den daglige undervisning,” siger Nynne Afzelius.  

Brug for fælles løsninger
Hun kan tydeligt huske, hvordan det var at stå i en 1. g-klasse med 28 elever, og hun ved derfor alt om, hvilken stor opgave det er at udfordre de dygtigste i den almindelige undervisning. 

”Den brede elevgruppe gør, at man ikke altid får udfordret de dygtigste nok i hverdagen. Der er brug for, at vi i fællesskab finder løsninger på undervisningsdifferentiering, som ikke kræver masser af ekstra forberedelse, for det er der ikke tid til, sådan som gymnasiet er skruet sammen i dag,” siger Nynne Afzelius.

Skolerne kan også blive bedre til at trække opgaver fra nogle af de konkurrencer, de talentfulde elever deltager i, ind i undervisningen i hverdagen. 

”Når elever for eksempel sender projekter ind til Unge Forskere, er det tit noget, de har lavet ved siden af den almindelige undervisning. Hvorfor ikke lade hele klasser arbejde med en åben tværfaglig scienceopgave i undervisningen og lade alle, der har lyst, deltage i konkurrencen? Det vil tit få andre elever til at blomstre, og de virkelig dygtige kan bare arbejde derudaf,” siger Nynne Afzelius.

Hun håber, at flere gymnasielærere vil komme forbi Science Talenter og få inspiration til at få talentarbejdet ind i den daglige undervisning.