Gymnasiers talentarbejde er for tilfældigt

På næsten alle landets gymnasier kan kloge hoveder få ekstra udfordringer, men på mange af skolerne er der brug for en langt mere systematisk talentindsats. Alt for ofte afhænger tilbuddene til talentfulde elever af enkelte læreres engagement og initiativ.

Det viser en ny undersøgelse, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd har lavet for Undervisningsministeriet.

”Gymnasierne er godt på vej, når det gælder tilbud til de talentfulde elever, men indsatsen er mange steder for tilfældig og for afhængig af enkelte læreres indsats,” siger Bente Bjørnholt, der er ph.d. og seniorforsker hos VIVE.

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til rektorerne på alle landets gymnasiale uddannelser. 67 procent har svaret.  

Desuden har VIVE foretaget en case-undersøgelse på fire gymnasier. Her er der lavet interview med ledelsen, lærere med ansvar for talentudvikling og elever, der deltager i talenttilbud. 

Mangler overblik
Kun omkring halvdelen af gymnasierne har formuleret en politik for talentudvikling på skolen, viser undersøgelsen.

Det er et problem, at så mange skoler ikke har taget en strategisk beslutning om, hvad man konkret vil, mener Bente Bjørnholt.

”Mange skoler mangler et overblik over og en prioritering af deres talentindsats. Hvilke initiativer er der brug for? Indsatsen skal i højere grad målrettes og forankres bredt hos skolens lærere,” siger hun og tilføjer:

”Mange steder følger man for eksempel heller ikke op på talenttilbuddene og kender ikke udbyttet af dem.”

Nogle elever melder sig selv til talentaktiviteterne, men for det meste opfordres og motiveres eleverne af en lærer. Det er endnu en grund til, at talentudviklingen bør være bredt forankret hos lærerne, fastslår Bente Bjørnholt.

”Det er vigtigt, at ledelse og lærere tager en fælles snak om, hvordan man spotter talentfulde elever i alle fag. Det bør være noget, alle lærere har fokus på.”

Stor forskel på fagene
Siden 2010 har alle gymnasier haft pligt til at etablere særlige tilbud til de mest talentfulde elever. Skolernes talentindsats retter sig primært mod de 10-15 procent fagligt dygtigste på en årgang, men også elever, der for eksempel udviser et stort engagement og en ekstraordinær arbejdsindsats, kan blive udpeget til talentaktiviteter.  

Det kan både være særlige projekter og masterclasses på skolerne og aktiviteter udenfor skolernes regi, for eksempel sommerskoler, konkurrencer som European Business Games, Unge Forskere og Forskerspirer samt særlige forløb hos Akademiet for Talentfulde Unge og Science Talenter.

Undersøgelsen viser, at der er flest talenttilbud i matematik og de naturvidenskabelige fag. I samfundsfag, sprogfagene og de kreative fag halter det derimod. Disse fag bør derfor være et særligt indsatsområde for skolerne, lyder en af anbefalingerne fra VIVE.

”Især i de naturvidenskabelige fag er der en lang tradition for olympiader og andre konkurrencer, men talentudvikling kan være så meget andet. Det skal skolerne blive bedre til at se,” siger Bente Bjørnholt.

For lidt sammenhæng
97 procent af rektorerne oplever, at eleverne har et stort udbytte af talenttilbuddene. Eleverne på de fire gymnasier, der har medvirket i den kvalitative del af undersøgelsen, har den samme opfattelse. Men der mangler en større sammenhæng mellem elevernes talentforløb og deres daglige undervisning, mener både elever, lærere og rektorer.

Mange elever føler sig pressede og oplever talentaktiviteterne som ”ekstra undervisning” ved siden af den almindelige undervisning.

”Talentforløbene skal smitte mere af på den almindelige undervisning. Man kan for eksempel lade opgaver i forbindelse med talentforløb tælle som afleveringer i den daglige undervisning,” siger Bente Bjørnholt.

I forbindelse med undersøgelsen mødte hun lærere, der ikke vidste, at deres elever var med i et talentforløb.

”Det viser også, at det ikke nødvendigvis er noget, eleverne taler højt om,” siger hun.

Gavner kun de talentfulde
Undersøgelsen viser også, at talentindsatsen stort set ikke har nogen betydning for skolernes øvrige elever, hvilket ellers er en central målsætning.

Lærere og ledere er enige om, at formålet med talentindsatserne ikke kun er de talentfulde elevers udvikling. Men kun fem procent af rektorerne mener, at alle elever i praksis har et udbytte.  

Ifølge Bente Bjørnholt er det tydeligt, at skolerne er i tvivl om, hvordan de kan bruge de talentfulde elever som en ressource i undervisningen.

”Vi kan se, at de talentfulde elever for eksempel holder oplæg om deres projekter for deres klassekammerater, men derudover mangler skolerne redskaber til at løfte opgaven,” siger hun.

Også på det punkt vil en overordnet strategi kunne hjælpe, mener forskeren fra VIVE.

”Hvordan skal talentarbejdet smitte af på de øvrige elever? Skal det skabe motivation for læring, eller skal de lære noget konkret? Det vil være godt for skolerne at få sat præcise ord på, hvad man vil.”

Flere rektorer nævner, at de aktuelle nedskæringer på skolerne kan gøre økonomien så presset, at man må skære på talenttilbuddene.

”Nogle talentindsatser er dyrere end andre. Det er klart, at det er noget, skolerne må forholde sig til i en tid med nedskæringer,” siger Bente Bjørnholt.