
På Malmö Citadellsgymnasium sidder tre veninder og snakker i en pause. Den ene går på den erhvervsrettede linje, de to andre går på den studieforberedende linje, men de går alle tre på det samme gymnasium. Farah Issa, Melissa Sezgin og Nour Al Refi fortæller, at de har en del venner på tværs af linjerne på skolen.
Står det til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, så bliver det også fremtiden for danske gymnasieelever fra 2030. For den nye gymnasiale ungdomsuddannelse, epx, skal ifølge regeringen både rumme de elever, der vil videre på en erhvervs- eller professionsuddannelse, og dem, som vil på universitetet. Lidt på samme måde, som svenskerne har gjort i årtier.
Svenskerne har siden 1970’erne forfulgt en orientering mod en enhedsskole, forklarer Christian Helms Jørgensen, som er professor emeritus ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Ifølge ham skiller Danmark sig ud fra sine nordiske naboer, da vi i højere grad har haft de erhvervsrettede og de studieforberedende ungdomsuddannelser adskilt.
Linjerne kræver forskellige undervisningsteknikker, så det giver en mere varieret hverdag.
I Sverige har man det erhvervsrettede ’yrkesprogram’, hvor eleverne tager en erhvervsuddannelse, og det studieforberedende ’högskoleförberedande program’ til de elever, der efterfølgende vil læse videre. Malmö Citadellsgymnasium er et eksempel på et gymnasium, hvor eleverne fra de to retninger går på samme skole. Skolen udbyder gymnasiale retninger, som er adgangsgivende til universitetet og et yrkesprogram, som giver eleverne en merkantil erhvervsuddannelse.
På den måde er det svenske system ikke helt sammenligneligt med regeringens planer om en epx. I Danmark skal eleverne først efter epx tage en erhvervsuddannelse.
Anderledes undervisning
Der er positive sider ved at arbejde på en skole, som har begge linjer, mener Ola Schönström, som underviser i historie og samfundsfag på Malmö Citadellsgymnasium.
Ola Schönström, lærer
Malmö Citadellsgymnasium
”Jeg behøver ikke at vælge. Linjerne kræver forskellige undervisningsteknikker, så det giver en mere varieret hverdag,” forklarer Ola Schönström.
Samme holdning har Henrik Roslund, som underviser i svensk og samfundsfag på Malmö Citadellsgymnasium. Han arbejdede i en årrække på en skole, som udelukkende udbød yrkesprogrammer.
”Jeg skulle arbejde meget med elevernes motivation. Det var ligesom at sælge sand i Sahara, når jeg skulle forklare, hvorfor de skulle læse en tekst fra 1800-tallet. Mange elever kunne ikke se formålet, når de jo for eksempel skulle være elektrikere,” fortæller Henrik Roslund.
Han forklarer, at de to linjer har hver deres styrker og svagheder.
”Det sjove ved at undervise på et yrkesprogram er, at eleverne ikke er bange for at sige, hvad de tænker. På den studieforberedende linje er eleverne klar over, at deres svar kan have en effekt på deres karakterer, og de vil meget gerne vide, om det bliver en del af en prøve. Så det er lettere at få en stimulerende diskussion i gang på yrkesprogrammerne,” fortæller Henrik Roslund.
Både Henrik Roslund og Ola Schönström påpeger, at eleverne på yrkesprogrammet kræver en større indsats fra lærerne, og at det er en fordel, at der er færre elever i klasserne på yrkesprogrammet.
”Man kan ikke holde en forelæsning på 70 minutter på yrkesprogrammet. Det skal være kortere, mere varieret undervisning, og der skal være tid til, at de kan få hjælp af læreren,” siger Ola Schönström.
Status betyder noget
I 2011 blev der lavet en stor reform af ungdomsuddannelsessystemet i Sverige. Før reformen havde Sverige bevæget sig mod enhedsskolen, hvor alle elever skulle have mulighed for at tage videre uddannelse. Christian Helms Jørgensen forklarer, at det også inkluderede unge med en erhvervsuddannelse.
Yrkesprogrammet var for taberne. Det var for dem, der ikke kunne nok.
Ulempen var, at det faglige niveau var blevet for højt på de erhvervsrettede uddannelser, og mange elever med arbejderbaggrund faldt fra uddannelsen.
Reformen i 2011 havde dog den utilsigtede effekt, at færre elever valgte yrkesprogrammet og flere valgte det studieforberedende program.
Ola Schönström så i årene efter 2011, hvordan sammensætningen i klasserne, som han underviste, ændrede sig. Ifølge ham valgte flere elever den studieforbedrende linje, selvom de ikke var egnede til det faglige niveau. Elever, som før fik en succesoplevelse på yrkesprogrammet, fik i stedet et nederlag, fortæller han.
”Alle døre til videre uddannelse skulle forblive åbne, så eleverne endte med at tage en uddannelse, som de ikke var egnet til,” siger Ola Schönström, som mener, at forældrene også havde en rolle i elevernes valg.
Malmö Citadellsgymnasium
”Meget peger på, at faldet i søgning hang sammen med, at status for yrkesprogrammet faldt. Eleverne havde ikke længere automatisk ret til videregående uddannelse. Man signalerede, at det var en slags sekundæruddannelse. Yrkesprogrammet var for taberne. Det var for dem, der ikke kunne nok,” forklarer Christian Helms Jørgensen.
Status er ifølge Ola Schönström et generelt problem, når det kommer til yrkesprogrammet. Og det er et problem, som også kan smitte af på den studieforberedende linje.
“Når der er et mix med yrkesprogrammet og den studieforberedende linje på et gymnasium, så får skolen en lavere status,” forklarer Ola Schönström.
Gymnasier, som udelukkende har den studieforberedende linje, har generelt en højere status, påpeger han.
Christian Helms Jørgensen mener, at man kan drage paralleller mellem epx og den svenske reform fra 2011. Den danske regerings plan er, at epx skal have et adgangskrav på 02, mens de andre gymnasiale uddannelsers adgangskrav skal stige til 6.
”Der er den samme forskel i status. Det bliver jo åbenlyst markeret ved det differentierede adgangskrav, der fungerer som en officiel markering af, hvilken værdi uddannelserne har, og hvor dygtige de unge er,” siger Christian Helms Jørgensen.
Bedre forståelse eller skarp opdeling?
Christian Helms Jørgensen fremhæver, at en skole ikke nødvendigvis bliver en samlet enhed blot ved at ligge på samme lokation.
”Man kan godt opnå, at eleverne lærer hinanden at kende og får en bedre forståelse for hinanden. Men man kan også opnå det modsatte, hvor der bliver en stærk opdeling mellem grupperne. Det viser de danske erfaringer med campusdannelser,” forklarer Christian Helms Jørgensen.
På Malmö Citadellsgymnasium er det blevet frokostpause. En gruppe førsteårselever er på vej i kantinen. De synes, at det er godt, at gymnasiet har begge linjer. Ifølge dem har mange på første år venner på tværs af linjerne, men de synes, at dem på andet og tredje år holder sig meget for sig selv.
Da de skal fortælle om ulemperne ved, at linjerne ligger sammen, bliver de tavse. De kan kun finde på én ting.
”Det er ret kedeligt, når eleverne på yrkesprogrammet er i praktik. Så kan vi jo ikke være sammen med dem,” siger en pige.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode