Artikel
Sundhedsudspil påvirker også gymnasierne
Gruppearbejde elever undervisning shutterstock_427333528

Sundhedsudspil påvirker også gymnasierne

Regeringen lægger op til, at Undervisningsministeriet overtager det fulde ansvar for ungdomsuddannelserne. Det bliver godt med en national myndighed til at styre elevfordelingen, mener rektorerne.

Fra 2021 skal regionernes uddannelsesopgaver flyttes til Undervisningsministeriet. I hvert fald hvis det står til regeringen, der i går fremlagde sit sundhedsudspil. Her foreslår regeringen at nedlægge regionsrådene.

I dag rådgiver regionsrådene undervisningsministeren i forbindelse med koordineringen af den geografiske placering af uddannelsestilbuddene og kapaciteten på ungdomsuddannelserne.

“Fremover vil Undervisningsministeriet som hidtil have ansvaret for at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud på tværs af hele landet, men Undervisningsministeriet vil fremover også have ansvar for at sikre, at der fortsat tages højde for lokale forhold gennem høring af lokale interessenter. På den måde forenkles processerne, når det fremover udelukkende er Undervisningsministeriet, der varetager opgaven,” skriver regeringen i sundhedsudspillet.

Det har knebet for regionerne
Rektorerne er glade for regeringens udspil.

“Vi har i længere tid advokeret for, at det skulle være en national myndighed, der varetager opgaven med at sikre den rigtige elevfordeling. For det er vigtigt, at der er et fælles nationalt niveau, en fælles national holdning og fælles nationale værdier for det,” siger formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, og uddyber:

“Vi har desværre oplevet, at den måde, det har været struktureret på, ikke har fungeret supergodt. Det er ikke nødvendigvis regionernes skyld, men vi mener, at opgaven hører til hos Undervisningsministeriet.”

Vi er nødt til at have faste nationale retningslinjer, fordi elevfordelingen er så følsomt et område. 

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Det har knebet for regionerne at få anlagt nogle mere overordnede betragtninger, påpeger Birgitte Vedersø.

“Vi har konstateret, at det har været lidt svingende, hvad der er sket fra region til region. Og jeg tror, vi er nødt til at have faste nationale retningslinjer, fordi elevfordelingen er så følsomt et område,” siger Birgitte Vedersø.

Plads til lokale løsninger
Men er faren ikke, at centrale regler ikke tager hensyn til lokale udfordringer?

“At have centrale regler betyder ikke, at der ikke skal være plads til lokale løsninger, der tilgodeser lokale behov. Det er meget vigtigt, at der netop er plads til lokale løsninger, som for eksempel i Aarhus, hvor lokale rektorer satte sig sammen for at finde en god, fælles løsning. Men det er nødvendigt at gøre klart, hvilke rammer de lokale løsninger skal findes indenfor,” siger Birgitte Vedersø og tilføjer:

“Det er vigtigt, at beslutningerne bliver taget så tæt som muligt på dem, som ved, hvordan virkeligheden er, og som kender de lokale behov.”

For Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er det helt afgørende, at fordelingen af elever tager højde for de lokale og regionale behov.

“Det skal stå krystalklart i de nye regler uanset organisatorisk og administrativ placering. Det haster med en politisk løsning og et regelsæt, der reelt kan modvirke socioøkonomisk slagside i elevfordelingen på alle gymnasieuddannelserne, også de erhvervsgymnasiale. Det kan ikke vente på en afklaring af sundhedsreformen,“ siger Tomas Kepler, der er formand for GL.

Skolerne har brug for handling nu.

Tomas Kepler, formand
GL

Alt for langsomt
Hvordan fordelingen af elever på de almengymnasiale uddannelser skal foregå i fremtiden, melder udspillet ikke noget om, men regeringen skriver, at den afventer en ekspertgruppe, der forventes at offentliggøre en rapport om elevfordeling inden udgangen af første halvår af 2019.

”Vi kan ikke afvente en ekspertgruppe. Det her har hastet længe. Alt for længe. Skolerne har brug for handling nu,” siger Tomas Kepler.

Danske Gymnasier er enig og undrer sig over, at ekspertgruppen endnu ikke er nedsat.

“Vi er meget bekymrede. Det her går alt for langsomt. Vi havde forventet, at ekspertgruppen var nedsat for lang tid siden,” siger Birgitte Vedersø.

Emnet har længe været en varm kartoffel, fordi både oppositionen og skolerne har kritiseret undervisningsministeren for ikke at hjælpe skolerne med de udfordringer, de har med fordelingen af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Læs: Hård politisk kritik af ministeren: Hun lader gymnasier i stikken  

Hold øje med regionernes midler
Hvis regionerne nedlægges, er der nogle ting, man bør være opmærksom på, påpeger Birgitte Vedersø.

“Regionernes nuværende ansvar for regional udvikling har betydet, at der er en del uddannelsesinstitutioner, som har fået midler fra regionerne. Der er skabt kæmpestore udviklingsprojekter med de her puljer i tidens løb, så derfor er vi nødt til at følge op på, hvor de midler vil gå hen i fremtiden,” siger hun.  

Regionerne og gymnasierne

  • Regionerne har ansvaret for at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser for at sikre, at der findes et varieret udbud af uddannelsesmuligheder i de fem regioner.
  • Regionsrådene arbejder for at sikre, at der er et tilstrækkeligt geografisk dækkende og varieret udbud af ungdomsuddannelser. Det sker i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. 
  • Desuden er regionerne med til at justere kapacitet og sikre en effektiv elevfordeling på de almene gymnasier og hf, så flest mulige elever får deres ønske opfyldt. Det sker gennem de regionale fordelingsudvalg. 
  • Gennem de regionale uddannelsespuljer investerer regionsrådene cirka 70 millioner kroner årligt i indsatser målrettet ungdomsuddannelsesinstitutionerne i regionen. Målet er at fremme uddannelsesniveauet.

Kilde: Danske Regioner

Regeringens sundhedsudspil

Se hele regeringens sundhedsudspil Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder her. 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater