Succes kræver inddragelse af lærerne

Den i Hamborg fødte Andreas Schleicher er ikke en hr. hvem-som-helst på den globale uddannelsespolitiske scene. Som chef for OECD’s (Organisationen for økonomisk Samarbejde og udvikling) direktorat for Education and Skills, der står for de berømte og nogle gange berygtede undersøgelser som PISA og TALIS, spiller han både direkte og indirekte en betydelig rolle i påvirkningen af verdens uddannelsespolitik.

Schleicher var inviteret til GL’s repræsentantskabsmøde, men havde ikke mulighed for at møde op, hvorfor han havde sendt en videohilsen indeholdende en klar besked til danske politikere:

Hvis gymnasiereformen – ja, uddannelsesreformer i det hele taget – skal blive en succes, skal lærerne være med hele vejen. Det vil sige fra begyndelsen med designet af reformen og til implementeringen. Føler lærerne ikke medejerskab, vil det ikke lykkes.

“Den vigtigste udfordring er sådan set ikke at designe reformer, men at få dem til at lykkes. Uddannelse handlede før i tiden udelukkende om at lære nogen noget, men i dag handler det om at kunne navigere,” sagde Schleicher blandt andet.

“Dilemmaet er, at det, der er lettest at undervise i og teste i, er også det letteste at automatisere og udlicitere. Men uddannelse kan ikke overtages af robotter. Læring handler om, hvad kan folk gøre med deres viden.”

Lærere står ofte i en svær situation, hvor de forventes at kunne rumme de mange nye sociale forskelligheder. Her skal de forberede de kommende generationer til deres fremtid, ikke til vores fortid, påpegede Andreas Schleicher.

“Fortiden var designet til at holde omverdenen ude. Fremtiden er meget mere integreret. Det kræver en ‘real world context’. Fremtiden er projektbaseret og samarbejdende. Vi skal ændre arbejdsmetoder og pædagogiske praksisser. Fortidens mål var standardisering.”

Uddannelsespolitik selv må derfor nødvendigvis være innovativ, lød det fra den Paris-eksilerede tysker. Regeringer kan ikke udmønte det i klasseværelset, men de kan skabe et innovativt miljø. Regeringer kan også gøre sørge for at virkeliggøre gode ideer. Blandt andet gennem tilstrækkelige investeringer, signaler, anerkendelse og eksponering af de gode eksempler. Det kræver lederskab på alle niveauer i uddannelsessystemet – intet vil virke uden investeringer i frontlinjen.

“Alle har været en del af uddannelsessystemet, så alle har en mening om det. Frygten for at miste privilegier fylder meget i reformer. Vi ser reelt ofte bare forsøg på at beholde status quo. Kun en ud af ti reformer gør i virkeligheden et alvorligt forsøg på at gøre ting bedre. Det er uacceptabelt. Det er jo skattekroner, der bruges,” sagde Schleicher, som fremhævede Danmark som et godt eksempel på, at man kan samle interessenter om noget så kontroversielt som for eksempel evaluering.

“Lærere skal engageres i designet af reformer. Reformer skal bakkes op af tilstrækkelige ressourcer, det er vigtigt. Så succes handler også om at bygge partnerskaber med fagforeninger. Skabe en god dialog,” lød OECD-mastodontens salut, inden han lidt kryptisk – måske set i et konkurrenceperspektiv? – opfordrede til ikke kun at tale om ting.

“Amerikanerne siger ‘ja, vi kan’, europæerne siger  ‘ja, vi burde’. Kineserne siger ingenting, de gør det bare.”