Studievejledere på Vestskoven Gymnasium: Mange elever savner en voksen at tale med

Når man står i problemer til halsen, og hverdagen brænder på, ville det for de fleste være nærliggende at tale med en ven eller et familiemedlem.

Det er dog langt fra alle, som tænker på samme måde, fortæller tre studievejledere fra Vestskoven Gymnasium i Albertslund.

Oppe på tredje sal på det nybyggede gymnasium ligger studievejledernes kontor, og her banker elever dagligt på for at snakke om deres udfordringer, der spænder ben for dem i skolen.

Ifølge studievejleder ved Vestskoven Gymnasium Carsten Schouboe, der er ansvarlig for hhx og htx, er det ofte et udtryk for, at eleverne mangler en voksen at gå til, når hverdagen brænder på. De har nemlig ikke mod på at dele ud af deres problemer til deres familie eller venner.

“Jeg tror, der er mange, som savner en voksen at tale med. Vi bliver meget brugt ligesom lærerne, altså brugt som en voksenkontakt, som de har behov for at snakke med,” siger Carsten Schouboe.

Også studievejleder for stx Stine Wolff kan genkende tendensen blandt eleverne på skolen. Hun oplever, at det især er piger, der holder deres problemer for sig selv overfor deres venner, fordi de ikke ønsker at være til besvær eller trække andre ned.

“Der har været en udvikling hos pigerne, hvor de ikke længere har lyst til at sige til deres venner, hvis de har en off-dag. Man skal hele tiden være glad, være på, energisk og fed at være sammen med, og hvis man ikke er det, så kan de ikke engang dele det med deres allernærmeste, fordi de er bange for, at det påvirker dem negativt,” siger Stine Wolff, som også understreger over for eleverne, at det er vigtigt at tale med sine venner om det, der er svært.

Elevernes høje forventninger til sig selv puster til deres mistrivsel
På trods af, at der er forskellige årsager til, at eleverne søger hjælp hos studievejledningen, er der alligevel en række problematikker, der går igen hos eleverne.

Hos htx-eleverne oplever Carsten Schouboe ofte, at det kan være svært for eleverne at skulle omstille deres forventninger til sig selv, når de skifter fra folkeskolen til gymnasiet.

“Der er mange på htx, som er meget ambitiøse, og der er måske nogle, der er vant til at komme i top fem fagligt i folkeskolen, men nu er der pludselig mange andre, der også er skarpe til matematik, fysisk eller naturvidenskabelige fag. Og så får de følelsen af, at de ikke er så specielle alligevel,” siger Carsten Schouboe.

Ifølge Henrik Jensen, der er studievejleder for hf, kan et af de værste problemer være, hvis en elev mister sin ven eller veninde på skolen. Selvom han peger på, at det at miste en ven eller blive uvenner er et af de værste og mest typiske problemer, så oplever han også, at problemet ofte kan afhjælpes ved at holde samtaler med eleven.

“Når der går kuk i venskabet og relationen, så mister de enormt meget, og det er som om, at det slet ikke er det samme at komme i skole. Det sker, at eleverne skifter skole eller går ud, men nogle gange kan vi lige nå at redde dem igennem med lidt snak og samtale, hvor vi hører, hvad der egentlig er gået galt. Jeg synes ofte, det går i orden igen, men i en periode kan det være meget belastende for dem, ” siger Henrik Jensen.

Derudover støder eleverne også ind i problemer på hjemmefronten, får kærestesorger, er ensomme i klassen eller bliver ramt af en følelse af depression, fortæller Stine Wolff.

Højt fravær får alarmklokkerne til at ringe
Det er ikke altid lige nemt at se, hvilke elever der mistrives og har brug for en støttende hånd til at færdiggøre gymnasiet. Dog peger studievejlederne på en effektiv tommelfingerregel.

Hvis fraværsprocenten stiger for hurtigt, sender studievejlederne bekymringsbreve, der er afsendt af ledelsen, ud via E-boks til forældrene og eleverne. På den måde kan de sørge for, at eleverne får en venlig påmindelse, inden der lyder en fraværsadvarsel til eleven. Brevet giver også anledning til, at eleven kan tage en snak med forældrene derhjemme.

“Vi sendte omkring 50 bekymringsbreve ud på hhx, og jeg har måske snakket med lidt over halvdelen. Her skriver vi til dem, at vi kan se, at “du har meget fravær, er du okay? Tag en snak med din studievejleder, så vi kan finde ud af, hvordan vi bedst muligt får dig igennem,“ siger Carsten Schouboe.

Det er ofte ikke mere end et bekymringsbrev, der skal til, før eleverne igen møder op til de tidlige morgentimer. Selvom det ikke er løsningen for alle elever, så hjælper det mange elever at få at vide, at de skal være her, fortæller Stine Wolff.

“Vi vil det absolut bedste for vores elever”
På Vestskoven Gymnasium har man iværksat flere initiativer, der har til formål at løse eller forebygge nogle af de trivselsproblematikker, der kan opstå blandt elever.

Allerede i starten af gymnasietiden får eleverne mulighed for at skabe gode relationer gennem et introprogram, som gymnasiet har iværksat. Her er formålet, at alle nye elever føler sig velkommen og har nogle kammerater at hænge ud sammen med, så de ikke føler sig alene, fortæller de tre studievejledere.

Hvis en elev støder ind i nogle udfordringer og føler, at korthuset er ved at falde sammen, så prioriterer studievejlederne, at eleven hurtigt får en aftale i kalenderen. Af og til kan det også ske, at studievejlederne må skrive eller tale i telefon uden for arbejdstid, hvis en elev har brug for akut vejledning, fortæller Stine Wolff og Carsten Schouboe.

Henrik Jensen peger på, at studievejledernes samtaler med eleverne og andre indsatser for det meste har en positiv effekt på elevernes trivsel. Af og til kan der dog være situationer, hvor problemerne ikke kan løses, selvom de bruger de ressourcer, de har til rådighed.

“Nogle gange er der noget, der virker, og vi kan se, at eksempelvis en konflikt bliver løst, eller en elev fortæller, at vedkommende oplever en lettelse over at have talt om nogle ting. Nogle gange må vi sige, at den kan vi ikke løse, selvom vi gjorde alt, hvad vi kunne,” afslutter Henrik Jensen.