Artikel
Studievejledere om gymnasieelevers mistrivsel: Elever har brug for mere tryghed end før
Elev-alene-trivsel-aspect-ratio-348-234

Studievejledere om gymnasieelevers mistrivsel: Elever har brug for mere tryghed end før

Selvom mange unge stortrives i gymnasiet, er der stadig elever, som møder store bump på vejen, der kræver hjælp fra en studievejleder. Ifølge tre studievejledere skyldes en del af elevernes mistrivsel, at de føler sig utrygge.

Tekst_ Line Lykke Vielsted
Foto_ Shutterstock (Arkivfoto)

Det kan være svært for nogle at forestille sig, at det kan give elever svedige håndflader og eliminere lysten til at komme i skole, hvis de ikke har en tæt klassekammerat eller en lærer, der ikke har tid til at se dem.

Men for studievejlederne på gymnasierne er det ikke overraskende.
De fleste elever har i bund og grund behov for være i et trygt og behageligt miljø, hvor der er én eller flere, som de kan støtte sig op ad. Det fortæller studievejleder ved ZBC Handelsgymnasium i Slagelse Lisbeth Dyrby.

”Jeg oplever, at der er usikkerhed og stor søgen efter tryghed et eller andet sted oftest hos kammeraterne, men det kan også være i et fag eller hos lærere, som rækker ud,” siger Lisbeth Dyrby, der har været studievejleder i over 20 år.

Flere undersøgelser peger på, at trivslen blandt unge er i nedadgående kurs.

Forskning fra Center for Ungdomsforskning fra 2022 viser, at blandt andet et øget tempo i uddannelsessystemet, fokus på præstationer og en tendens til, at unge vender problemerne indad, skaber en ny form for udsathed blandt nogle unge.

Ifølge en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut om elevtrivsel på de gymnasiale uddannelser fra 2019 bliver trivslen slået ud af kurs, når en elev mangler følelsen af et tilhørsforhold.

Jeg oplever, at der er usikkerhed og stor søgen efter tryghed.
Lisbeth Dyrby, studievejleder
ZBC Handelsgymnasium

Selvsamme tendens ser Lisbeth Dyrby, når hun har studievejledningssamtaler med eleverne. Her handler samtalerne ofte om, at eleverne har det svært, fordi de har det svært i det daglige og ikke rigtig trives. Det er tydeligt, at de leder efter et stabilt og trygt tilhørsforhold.

Det er vigtigt for dem at have en eller flere personer, de føler, de kan regne med, især hvis de oplever konflikter, eller hvis der dannes grupperinger i klassen, som de frygter ikke at blive en del af. Utrygheden viser sig hos nogle elever i forbindelse med noget nyt for eksempel et anderledes fagligt forløb eller en studietur.

Elever kommer med andre problemer nu end før i tiden
Gymnasieskolen har talt med tre studievejledere, og de fortæller, at de har set en udvikling i elevernes trivselsproblematikker over flere år.

Studievejleder ved Vordingborg Gymnasium Lars Kvist Jørgensen peger på, at eleverne er mere tilbøjelige til at vende problemerne indad, end de var, da han startede som studievejleder for 22 år siden.

Hvis de fejlede dengang, så var det bare, fordi det var et lortesamfund.
Lars Kvist Jørgensen, studievejleder
Vordingborg Gymnasium

”Hvis de fejlede dengang, så var det bare, fordi det var et lortesamfund, eller nogle andre var skyld i det. Det var i hvert fald ikke deres skyld, men i dag føler eleverne, at det i høj grad er deres eget ansvar,” fortæller Lars Kvist Jørgensen.

Også på Tornbjerg Gymnasium i Odense har studievejleder Jesper Thøis Madsen set en forandring i, hvilke problematikker som eleverne trækker ind på studievejlederens kontor. Her møder han også elever, der skal jonglere med diagnoser, samtidig med at de skal vedligeholde relationer til deres venner og aflevere opgaver.

”Der har været en udvikling, siden jeg startede. Der er rigtig mange elever, der har det godt og trives, men vi møder også elever, der har nogle udfordringer af forskellig art. Det kan være elever, der bare mistrives i en klasse eller har diagnoser, angst eller andre ting,” siger Jesper Thøis Madsen.

I hans 12 år som studievejleder er der sket en markant stigning i SPS-ansøgninger, som er Socialpædagogisk Støtte for elever, der har brug for ekstra støtte til at kunne uddanne sig på samme vilkår som andre. Elever, der eksempelvis har psykiske vanskeligheder, et svagt syn eller er ordblind, kan søge om SPS-støttetimer.

Forandringerne i trivselsproblematikkerne har medført, at studievejlederens rolle er blevet en anden, mener Lisbeth Dyrby.

“I dag bruger vi meget mere tid på at trøste, være venlige og imødekommende og forsøge at hjælpe, end vi gjorde for år tilbage,” siger hun.

Faste pladser får eleverne til at sænke skuldrene
Gymnasierne har sat gang i flere forskellige initiativer, for at eleverne får den bedst mulige gymnasietid. Lærer-mentorordninger, frivillige aktiviteter, som eksempelvis idrætsdag og mulighed for at tale med en psykolog, er blandt andet nogle af de tiltag, som er blevet stablet på benene på gymnasierne.

Fælles for de gymnasier, de tre studievejledere arbejder på, er, at de fra begyndelsen af 1.g laver faste pladser til eleverne i klasselokalerne for at mindske utrygheden. Formålet er, at man allerede fra start støtter de elever, som har brug for en hjælpende hånd.

Det hjælper nogle af de udsatte unge, at vi organiserer det for dem, så eleverne ved, hvor de skal sætte sig, når de kommer ind.
Jesper Thøis Madsen, studievejleder
Tornbjerg Gymnasium

”Mange ville godt kunne møde ind i klassen og have det fint med det og finde sig til rette, men det hjælper nogle af de udsatte unge, at vi organiserer det for dem, så eleverne ved, hvor de skal sætte sig, når de kommer ind,” siger Jesper Thøis Madsen.

Trygge elever lærer bedre
På valgholdene oplever Lisbeth Dyrby, at eleverne i endnu højere grad søger mod dem, de kender og føler sig trygge ved. For nylig har en stor gruppe af elever fra 2.g på ZBC Handelsgymnasium i Slagelse nemlig ønsket at skifte valgfag.

Og antallet af elever, som ønsker at skifte hold, er ikke noget, som Lisbeth Dyrby har set tidligere. Hun fortæller, at sådanne bevægelser blandt eleverne hurtigt griber om sig.

”Når den ene går, så går den anden også, og når den tredje går, så går den fjerde også,” siger hun.

På ZBC Handelsgymnasium i Slagelse forsøger de i første omgang at tage en snak med eleverne for at høre, hvad årsagen er, men ellers ønsker de så vidt muligt at imødekomme elevernes behov for tryghed. De er af den overbevisning, at tryghed fremmer faglig udvikling hos eleverne.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater