Studietur i krigszone

”Der er jo nærmest en apartheid-mur” – sådan beskriver Sandra Krogh Rogh muren omkring de palæstinensiske områder. Muren er bygget af den israelske stat. Sandra Krogh Rogh er tilbage i 3.g på Greve Gymnasium efter at have været på en såkaldt masterclass-tur til Den Palæstinensiske Vestbred.

Flere sider af historien
Sammen med 27 andre gymnasieelever og 15 lærere fra hele Danmark oplevede hun den palæstinensiske side af den mangeårige konflikt. Turen er arrangeret af et rektornetværk, der ønsker at udbrede kendskabet til Palæstina/Israel-konflikten.
”Man hører ikke så meget om konflikten herhjemme – Men når man gør, virker det næsten altid som om, at Israel har ret,” siger Sandra Krogh Rogh.

Flygtet fra Israel
Nathalie Sabbagh fra Greve Gymnasium var også med på turen. Turen har gjort stort indtryk på begge piger, men for Nathalie Sabbagh var der også en personlig grund til at besøge landet. Hendes bedsteforældre kom fra Yaffo og måtte for mange år siden flygte til Libanon.
”Det har været spændende at se de steder, som jeg har hørt så meget om,” fortæller hun.  

Daglige ydmygelser
På turen har de mødt forskellige palæstinensere, der har fortalt om hverdagen, murens og besættelsens konsekvenser og palæstinensernes håb om og tanker for fremtiden.
Nathalie Sabbagh er især blevet berørt af at høre om de daglige besværligheder, som mange palæstinensere skal igennem, når de skal passere chekpoint for at komme fra deres hjem til arbejde, skole eller hospital.
Siden israelerne byggede muren eller det såkaldte sikkerhedshegn omkring det palæstinensiske område, har de forskellige checkpoints med bevæbnede israelske soldater været den eneste måde, hvor man kan komme fra Vestbredden til Israel.  
”En dreng, der hver dag måtte passere et checkpoint for at komme i skolen, fortalte om, hvordan han var blevet ydmyget af de israelske soldater. En gang bad de ham om at tage alt tøjet af. Og vi hørte så mange af den slags historier,” fortælle Nathalie Sabbagh.

Bosætterne
De besøgte også en palæstinenser, der var kommet til at bo imellem jødiske bosættere i Hebron. Bosætterne ønsker, at han flytter på trods af, at han har boet der længe før dem. Derfor forgiftede de hans afgrøder, kastede med sten og tæskede hans gravide kone, der aborterede, fortæller Nathalie Sabbagh.

Tæt på krigszone
Turen har også gjort et stort indtryk på deres lærer Jakob Bak-Thomsen, der underviser i dansk og samfundsfag .
”Jeg har fået et nuanceret syn på konflikten. Men det har også været voldsomt rent følelsesmæssig. Det er nok det nærmeste, som nogle af os har været på en krigszone,” siger han.
Da det var en alvorlig virkelighed, som eleverne oplevede, var Jakob Bak-Thomsen meget opmærksom på, hvordan eleverne reagerede.

Faglig efteruddannelse med elever
For lærerne har turen været en form for faglig efteruddannelse. Eleverne skrev en ansøgning for at komme i betragtning, og sidenhen skal de formidle deres oplevelser videre til andre elever.
Jakob Bak-Thomsen synes, at det har givet et godt input og videndeling, at elever og lærere rejser sammen.
”Jeg var i starten bange for, at vi lærere ville tage styringen. Men eleverne var meget kompetente og stillede nogle gode og kritiske spørgsmål, når vi var på besøg de forskellige steder,” fortæller han.
”I forhold til eleverne er det meget frugtbart, at de møder aktørerne i konflikten og kan stille spørgsmål til dem. Eleverne møder nogle, der brænder for en sag. Det vil man aldrig kunne opleve på samme måde i Danmark,” siger Jakob Bak-Thomsen.

Sikkerhedshegn eller apartheid-mur
Pigerne har fortalt deres klasse om turen, og forleden dag til morgensamling fortalte de resten af skolens elever og lærere om deres oplevelser.
Nathalie Sabbagh har også tænkt sig at skrive SRP om muren.
”Det er interessant, hvordan muren italesættes. Israelerne kalder den et sikkerhedshegn, og palæstinenserne kalder den en apartheid-mur,” fortæller hun.

Rektornetværket regner med at gentage turen til foråret for lærere og igen til næste efterår for udvalgte lærere og elever.