Studentereksamen uden at gå i skole

Matematikundervisningen består af små videoer. Har eleverne spørgsmål, kan de træffe læreren online en fast time om ugen – og ellers må de spørge læreren på Messenger.

”De fleste elever har svært ved at læse en matematikbog. Det gælder også elever, der har traditionel klasseundervisning i gymnasiet,” siger Iben Hammer, der er uddannelsesleder for e-læring og fjernundervisning samt underviser i matematik på på GUX Sisimiut, gymnasiet i Sisimiut. Til daglig bor hun i Aalestrup mellem Viborg og Aalborg.

Matematikundervisningen foregår ved, at eleverne hver uge får en af Ibens hjemmelavede videoer, hvor hun gennemgår den følgende uges pensum – og stiller eleverne en opgave, de skal løse og aflevere.

Projektet kom i gang i huj og hast sidste skoleår, og ud af de 49 elever, der begyndte, har 21 gennemført deres eksamener.

Projektet begyndte, da Iben Hammer sammen med rektor for GUX Sisimiut, Poul Vilhelm Braad Jensen, planlagde at tilbyde fjernundervisning fra 2019. Da Grønlands undervisningsministerium sidste år i maj så de første planer, blev rektor spurgt, om fjernundervisningen kunne gå i gang allerede efter sommerferien.

Begrundelsen var, at der var flere, der gerne ville i gang med en uddannelse på et universitet, men manglede engelsk, dansk eller matematik på højt niveau for at kunne komme ind.

”Det er vigtigt, at uddannelsesniveauet i Grønland bliver hævet, derfor skal alle uanset bopæl have mulighed for at gennemføre eller færdiggøre deres studieforberedende uddannelse,” siger Poul Vilhelm Braad Jensen og fortsætter:

”Når dette er sagt, skal man ikke underkende tilknytningen til uddannelsesinstitutionerne rundt omkring på kysten, men med den rette balance mellem fjernundervisning og tilknytning til uddannelsesinstitutionerne findes der muligheder, hvor antallet af studenter i første omgang kan løftes.”

Krævende A-fag
Skoleåret har været lidt præget af, at det var første år, og alt var nyt, erkender Iben Hammer, som er tilfreds med en gennemførsels-procent på 43 og med karakterniveauet til eksamen. Gennemsnittet lå på 4,1 for mundtlig matematik og 6,5 for skriftlig. I engelsk var det 4 i mundtligt og 5,8 i skriftlig.

”Vores mål var, at mellem 30 og 50 procent skulle gennemføre. Det er sat ud fra, at der på VUC generelt er 50 procent, der gennemfører, men der har været hold, der har været nede på 30 procent,” siger Iben Hammer og fortæller, at mange af de grønlandske elever ikke var studieparate. De vidste ikke helt på forhånd, hvad det går ud på, hvor meget tid de skal bruge, og hvad niveauet er.

”Mange har måske kun gået i en lille bygdeskole, hvor lærerne ikke var uddannede til at undervise,” siger hun og tilføjer:

”Det er krævende at begynde med matematik, engelsk og dansk på A-niveau. Hvis de var begyndt med samfundsfag på C-niveau, havde det måske været nemmere for dem at komme i gang med at læse.”

Det første års erfaringer gør, at GUX Sisimiut i det næste skoleår vil udpege et mentor-korps, der skal hjælpe de studerende med at gennemføre.

Kvinderne uddanner sig
Der er en overvægt af kvinder, der går i gang med enten at tage en studentereksamen eller at forbedre den, de har. Eleverne på det første hold kom alle fra Vest- og Sydgrønland.

”En af dem er skoleleder i Ilimanaq, hvor der går otte børn i skolen,” fortæller Iben Hammer.

Ilimanaq ligger 15 kilometer syd for Ilulissat, bygden har 50 indbyggere. Skolelederen er ikke uddannet lærer, men vil gerne tage uddannelsen som fjernstudie. Dog kan hun ikke komme ind, fordi hun ikke har en studentereksamen. Derfor tager hun nu studentereksamen som fjernstudie.

”Det er svært at flytte fra mand og børn for at uddanne sig,” siger Iben Hammer og fortæller, at hun også har elever, der bor i for eksempel Nuuk, hvor der er et gymnasium, men nogle har et arbejde, som de ikke kan forlade for at gå i skole. Derfor vælger de at bruge deres aftener og weekender på fjernundervisningen.

”Jeg har hele tiden sagt til Poul (rektor, GUX Sisimiut), at fjernundervisningen hjælper kvinderne ude i bygderne til at komme i gang med en uddannelse,” siger Iben Hammer og fortsætter:

”Jeg er overbevist om, at online-undervisningen vil ændre manges bevidsthed, fordi de kan se, at man sagtens kan arbejde online, uanset hvor man bor. Den bevidsthed vil vores studenter tage med sig, når det om få år er dem, der skal ud og have de gode job.”

Sårbart internet
Det kan være både dyrt og langsomt at gå på nettet i Grønland – altså når der er netforbindelse. Sidste vinter var hele Grønlands vestkyst og en del af sydkysten uden internet, eller med meget ustabilt net, i flere måneder. To søkabler fra Island og et fra Canada var revet over af trawlere.

”Det var forfærdeligt,” sukker Iben Hammer.

I det kommende skoleår har nogle elever fra Tasiilaq, der ligger på østkysten, meldt sig til fjernstudierne. Iben Hammer forudser, at det kan give problemer, da netforbindelserne på østkysten er endnu dårligere end på vestkysten.

”Flere af vores programmer er meget tunge, og det kan deres netforbindelser slet ikke klare, desuden vil det blive alt for dyrt for dem at hente det ned,” siger hun og fortæller, at GUX Sisimiut nogle steder har en aftale med lokale uddannelsesinstitutioner om, at eleverne kan downloade programmerne og lektionerne der og tage dem med hjem på et usb-stik. Alene matematik-programmet er på 1,5 GB.

”Vi kan også sende noget af det ud på usb-stik med post,” siger Iben Hammer.

GUX Sisimiut vil fortsætte med at udbyde fjernundervisningen, da man ser det som en af måderne, hvor man kan løfte uddannelsesniveauet i Grønland